| Bibelvers

Verse 9

Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.

Referenced Verses

Jak 1:21-25 : 21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, (og) som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige. 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv. 23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil; 24 thi han betragtede sig selv, og gik bort og glemte strax, hvordan han var. 25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, der ikke er bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.
2 Tim 2:22 : 22 Men fly Ungdoms Begjæringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent Hjerte.
Jos 1:7 : 7 Alene vær saare frimodig og stærk, at du tager vare paa at gjøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig, vig ikke fra den til høire eller venstre Side, at du kan faae Forstand paa al den Vei, som du skal vandre paa.
Sal 25:7 : 7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Sal 34:11 : 11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
2 Tim 3:15-17 : 15 og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christum Jesum. 16 Den ganske Skrift er indblæst af Gud, og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, 17 at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.
Tit 2:4-6 : 4 saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn, 5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes. 6 Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
Fork 11:9-12:1 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen. 10 Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed. 1 Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, medens de onde Dage ikke (endnu) komme, og Aarene komme, om hvilke du skal sige: Jeg haver ikke Lyst til dem;
Joh 15:3 : 3 I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder.
Job 13:26 : 26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.
Sal 119:11 : 11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
Sal 119:97-99 : 97 Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag. 98 Du skal gjøre mig visere end mine Fjender med dine Bud, thi (hvert af) dem er for mig evindelig. 99 Jeg er bleven klogere end alle de, som lærte mig, thi dine Vidnesbyrd have været min Betænkning. 100 Jeg er bleven forstandigere end de Gamle, thi jeg haver bevaret dine Befalinger. 101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord. 102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig. 103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund! 104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al falsk Sti. 105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Ordsp 1:4 : 4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
Ordsp 1:10 : 10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
Ordsp 4:1 : 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
Ordsp 4:10-17 : 10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange. 11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier, 12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig. 13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv. 14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei. 15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi. 16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig. 17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
Ordsp 5:7-9 : 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør, 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret, 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig? 14 Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden. 15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd. 16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne. 17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig. 18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru. 19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed. 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm? 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange. 22 Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker. 23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.
Ordsp 6:20-35 : 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. 21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals. 22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. 23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei, 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed. 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage. 26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl. 27 Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes? 28 Mon Nogen kan gaae paa Gløder, saa at hans Fødder skulde ikke brændes? 29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende. 30 Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig. 31 Og naar han bliver funden, skal han betale syvfold, han skal give alt sit Huses Gods. 32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det. 33 Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes. 34 Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag. 35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
Ordsp 7:7 : 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
Sal 1:1-3 : 1 Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde; 2 men hvis Lyst er til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat. 3 Thi han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder, og Alt, hvad han gjør, skal han faae Lykke til.
Sal 19:7-9 : 7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede. 8 Herrens Lov er fuldkommen, som omvender Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, som gjør den Vankundige viis. 9 Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene. 10 Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige. 11 De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
Sal 78:4-8 : 4 at vi ikke skulde dølge det for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men fortælle Herrens megen Priis og hans Styrke og hans underlige Gjerninger, som han haver gjort. 5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn, 6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn, 7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud, 8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.
5 Mos 6:6-9 : 6 Og disse Ord, som jeg byder dig idag, skulle være paa dit Hjerte. 7 Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer. 8 Og du skal binde dem til et Tegn paa din Haand, og de skulle være dig til Span imellem dine Øine. 9 Og du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Huus og paa dine Porte.
5 Mos 17:18 : 18 Og det skal skee, naar han sidder paa sit Riges Throne, da skal han skrive sig denne Lovs Udskrivt i en Bog af den, som er for Præsterne, Leviterne.
Job 1:5 : 5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.
Luk 15:13 : 13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet.
2 Krøn 6:16 : 16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.