Verse 3

Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;

Referenced Verses

  • Apg 13:39 : 39 og fra Alt, hvorfra I ikke kunne vorde retfærdiggjorte ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved ham Enhver, som troer.
  • 2 Kor 5:21 : 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
  • Hebr 7:18-19 : 18 Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt, 19 — thi Loven haver Intet fuldkommet — og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.
  • Hebr 10:14 : 14 Thi med eet Offer haver han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.
  • Hebr 10:1-9 : 1 Thi Loven, som haver ikkun en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, gjøre dem fuldkomne, som fremkomme (med dem). 2 Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede. 3 Men ved Offerne skeer aarligen Syndernes Ihukommelse. 4 Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder. 5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagtoffer og Madoffer vilde du ikke, men et Legeme beredte du mig; 6 Brændoffere og Syndoffere havde du ikke Behag i. 7 Da sagde jeg: See, jeg kommer — der er skrevet om mig i Bogens Rolle — for at gjøre, Gud! din Villie. 8 Da han først havde sagt: Slagtoffer og Madoffer og Brændoffere og Syndoffere vilde du ikke, havde ei heller Behag i dem, — hvilke frembæres efter Loven — 9 saa sagde han: See, jeg kommer for at gjøre, Gud! din Villie. Han ophæver det Første for at sætte det Andet. 10 Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang.
  • Joh 1:14 : 14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
  • Fil 2:7 : 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig;
  • Hebr 2:14 : 14 Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,
  • Hebr 2:17 : 17 Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.
  • Hebr 4:15 : 15 Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd.
  • Joh 3:14-17 : 14 Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørkenen, saa bør det Menneskens Søn at ophøies, 15 paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. 16 Thi saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn, den eenbaarne, paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. 17 Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive frelst ved ham.
  • Joh 9:24 : 24 Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham: Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.
  • Hebr 10:12 : 12 men han, der han havde offret eet Offer for Synderne, sidder han for stedse hos Guds høire Haand,
  • Gal 3:13 : 13 Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —
  • Gal 3:21 : 21 Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.
  • Gal 4:4-5 : 4 men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Qvinde, født under Loven, 5 paa det at han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse.
  • Rom 3:20 : 20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
  • Rom 6:6 : 6 thi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det at det Syndens Legeme skal blive tilintetgjort, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden;
  • Rom 7:5-9 : 5 Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt. 6 Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen. 7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære. 8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død. 9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen. 10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død; 11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme.
  • Rom 8:32 : 32 Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjenke os alle Ting Med ham?
  • Rom 9:3 : 3 Thi jeg ønskede selv at være en fra Christo forbandet Ting for mine Brødre, mine Frænder efter Kjødet,
  • 1 Pet 2:24 : 24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
  • 1 Pet 4:1-2 : 1 Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden — 2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
  • 1 Joh 4:10-14 : 10 Derudi bestaaer Kjærligheden, ikke at vi have elsket Gud, men at han haver elsket os, og haver udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder. 11 I Elskelige! haver Gud saaledes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre. 12 Ingen haver nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os. 13 Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand. 14 Og vi have seet og vidne, at Faderen udsendte Sønnen, at være Verdens Frelser.
  • Mark 15:27 : 27 Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.