Jesaja 62:4
Du skal ikke mer kalles Forlatt, og landet ditt skal ikke mer kalles Ødemark. Men du skal kalles: "Min lyst er i henne", og landet ditt: "Den som er tatt til ekte". For Herren har sin lyst i deg, og landet ditt blir tatt til ekte.
Du skal ikke mer kalles Forlatt, og landet ditt skal ikke mer kalles Ødemark. Men du skal kalles: "Min lyst er i henne", og landet ditt: "Den som er tatt til ekte". For Herren har sin lyst i deg, og landet ditt blir tatt til ekte.
Du skal ikke lenger kalles Forlatt, og landet ditt skal ikke lenger kalles Øde; men du skal kalles Hefziba, og landet ditt Beula. For Herren har sin glede i deg, og landet ditt skal tas til ekte.
Du skal ikke lenger kalles «Den forlatte», og landet ditt skal ikke lenger kalles «Ødemark». Men du skal kalles «Min glede er i henne», og landet ditt «Gift», for Herren har sin glede i deg, og landet ditt blir tatt til ekte.
Du skal ikke lenger kalles Den Forlatte, og ditt land skal ikke lenger kalles Det Øde. Men du skal kalles Min Lyst er i Henne, og ditt land skal kalles Den Gifte. For HERREN har behag i deg, og ditt land skal få sin ektemann.
Du skal ikke mer kalles den forlatte, og ditt land skal ikke mer kalles øde. Men du skal kalles 'Min glede er i henne', og ditt land 'Den som er elsket'. For Herren gleder seg over deg, og ditt land skal ha sin ektemann.
Du skal ikke lenger bli kalt 'Den forlatte', og ditt land skal ikke lenger bli kalt 'Øde'; men du skal hete Hephzibah, og ditt land Beulah; for Herren har behag i deg, og ditt land skal være gift.
Du skal ikke lenger kalles Forlatt; ditt land skal ikke mer kalles Øde. Du skal kalles Hephzibah, og ditt land Beulah; for HERREN gleder seg over deg, og landet ditt skal bli forent med deg.
Du skal ikke lenger kalles forlatt, og ditt land skal ikke lenger kalles ødelagt. Men du skal kalles min glede, og ditt land ektefelle; for Herren har glede i deg, og ditt land skal få en ektefelle.
Du skal ikke lenger kalles forlatt, og ditt land skal ikke mer kalles øde, men du skal hete 'Min glede er i henne', og ditt land 'Ekteskapet'. For HERREN har sin glede i deg, og ditt land skal være gift.
Du skal ikke mer kalles Forlatt, og ditt land skal ikke mer kalles Øde. Men du skal kalles Min glede er i henne, og ditt land Den gifte, for Herren har sin glede i deg, og ditt land skal ha en ektemann.
Du skal ikke lenger kalles Forlatt, og ditt land skal ikke kalles Ødslig; men du skal kalles Hephzibah, og ditt land Beulah, for Herren har glede i deg, og ditt land skal være forent.
Du skal ikke mer kalles Forlatt, og ditt land skal ikke mer kalles Øde. Men du skal kalles Min glede er i henne, og ditt land Den gifte, for Herren har sin glede i deg, og ditt land skal ha en ektemann.
Du skal ikke lenger bli kaldt 'den forlatte', og ditt land skal ikke lenger kalles 'det øde'. Men du skal hete 'Min glede er henne', og ditt land 'Ektefolk', for Herren gleder seg over deg, og ditt land skal ha en husbond.
You will no longer be called 'Abandoned,' and your land will no longer be called 'Desolate;' instead, you will be called 'My Delight is in Her,' and your land 'Married.' For the LORD delights in you, and your land will be married.
Du skal ikke mer kalles forlatte, og ditt land skal ikke mer kalles ødelagt. Men du skal bli kalt Min Glede er i henne, og ditt land Ekte, for Herren har sin glede i deg, og ditt land skal ha en ektemann.
Man skal ikke ydermere kalde dig en Forladt, ei heller skal dit Land kaldes ydermere ødelagt, men du skal kaldes min Lyst i det, og dit Land (skal kaldes) en Ægtehustru; thi Herren haver Lyst til dig, og dit Land skal være en Ægtehustru.
Thou shalt no more be termed Forsaken; neither shall thy land any more be termed Desolate: but thou shalt be called Hephzi-bah, and thy land Beulah: for the LORD delighteth in thee, and thy land shall be married.
Du skal ikke lenger kalles den forlatte, og ditt land skal ikke lenger kalles øde, men du skal kalles Heftsi-bah, og ditt land Beulah. For HERREN har sin glede i deg, og ditt land skal bli gift.
You shall no longer be called Forsaken; nor shall your land any longer be called Desolate: but you shall be called Hephzibah, and your land Beulah: for the LORD delights in you, and your land shall be married.
Thou shalt no more be termed Forsaken; neither shall thy land any more be termed Desolate: but thou shalt be called Hephzibah, and thy land Beulah: for the LORD delighteth in thee, and thy land shall be married.
Du skal ikke mer kalles Forlatt, og ditt land skal ikke mer kalles Øde; men du skal kalles Min glede er i henne, og ditt land Ekte; for Herren har sin glede i deg, og ditt land skal ha en ektemann.
Det skal ikke lenger sies om deg: 'Forlatt!' Og om ditt land skal det ikke sies mer: 'Øde!' For om deg roper man: 'Min glede er i henne', og om ditt land: 'Gift!' For Herren har behag i deg, og ditt land er gift.
Du skal ikke mer kalles Forlatt, og ditt land skal ikke mer kalles Øde; men du skal kalles Min glede er i henne, og ditt land Beula; for Herren har sin glede i deg, og ditt land skal være gift.
Du skal ikke lenger kalles den forlatte, og ditt land skal ikke lenger kalles ødeland, men du skal hete Min glede er i henne, og ditt land skal kalles Gift: for Herren har glede i deg, og ditt land skal være gift.
Thou shalt no more be termed Forsaken; neither shall thy land any more be termed Desolate: but thou shalt be called Hephzi-bah, and thy land Beulah; for Jehovah delighteth in thee, and thy land shall be married.
From this tyme forth thou shalt neuer be called the forsake, & thy lode shal nomore be called the wildernesse. But thou shalt be called Hephziba (that is, my beloued) & yi londe Beula (that is) a maried woma: for ye LORDE loueth ye, & thy lode shalbe inhabited.
It shall no more be sayd vnto thee, Forsaken, neither shal it be said any more to thy land, Desolate, but thou shalt be called Hephzi-bah, and thy land Beulah: for the Lorde deliteth in thee, and thy land shall haue an husband.
From this tyme foorth thou shalt neuer be called the forsaken, and thy lande shall no more be called the wildernesse: but thou shalt be called, My pleasure is in her, and thy lande shalbe called, The maried woman: for the Lorde loueth thee, and thy land shalbe ioyned in mariage.
Thou shalt no more be termed Forsaken; neither shall thy land any more be termed Desolate: but thou shalt be called Hephzibah, and thy land Beulah: for the LORD delighteth in thee, and thy land shall be married.
You shall no more be termed Forsaken; neither shall your land any more be termed Desolate: but you shall be called Hephzibah, and your land Beulah; for Yahweh delights in you, and your land shall be married.
It is not said of thee any more, `Forsaken!' And of thy land it is not said any more, `Desolate,' For to thee is cried, `My delight `is' in her,' And to thy land, `Married,' For Jehovah hath delighted in thee, And thy land is married.
Thou shalt no more be termed Forsaken; neither shall thy land any more be termed Desolate: but thou shalt be called Hephzi-bah, and thy land Beulah; for Jehovah delighteth in thee, and thy land shall be married.
Thou shalt no more be termed Forsaken; neither shall thy land any more be termed Desolate: but thou shalt be called Hephzi-bah, and thy land Beulah; for Jehovah delighteth in thee, and thy land shall be married.
You will not now be named, She who is given up; and your land will no longer be named, The waste land: but you will have the name, My pleasure is in her, and your land will be named, Married: for the Lord has pleasure in you, and your land will be married.
You shall no more be termed Forsaken; neither shall your land any more be termed Desolate: but you shall be called Hephzibah, and your land Beulah; for Yahweh delights in you, and your land shall be married.
You will no longer be called,“Abandoned,” and your land will no longer be called“Desolate.” Indeed, you will be called“My Delight is in Her,” and your land“Married.” For the LORD will take delight in you, and your land will be married to him.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5For som en ung mann gifter seg med en jomfru, slik skal dine sønner gifte seg med deg. Som en brudgom gleder seg over sin brud, skal din Gud glede seg over deg.
3For til høyre og til venstre skal du bre deg ut; dine etterkommere skal ta folkeslag i eie, og ødelagte byer skal de bosette.
4Frykt ikke, for du skal ikke bli til skamme. Vær ikke motløs, for du skal ikke bli vanæret. Skammen fra din ungdom skal du glemme, og din enkestands vanære skal du ikke minnes mer.
5For din ektemann er han som skapte deg; Herren, hærskarenes Gud, er hans navn. Din gjenløser er Israels Hellige; han kalles Gud for hele jorden.
6For som en forlatt kvinne, sorgfull til sinns, kalte Herren deg; som en ungdoms hustru som blir forkastet, sier din Gud.
7I et lite øyeblikk forlot jeg deg, men med stor barmhjertighet vil jeg samle deg.
2Folkeslag skal se din rettferdighet, alle konger din herlighet. Du skal få et nytt navn som Herrens munn skal bestemme.
3Du skal være en prektig krone i Herrens hånd, et kongelig diadem i din Guds hånd.
14Sønnene til dem som plaget deg, kommer bøyd til deg; alle som foraktet deg, skal kaste seg ned ved føttene dine. De skal kalle deg Herrens by, Sion, den som tilhører Israels Hellige.
15I stedet for at du var forlatt og hatet, og ingen gikk gjennom deg, gjør jeg deg til en evig stolthet, en glede fra slekt til slekt.
16Du skal die folkeslagenes melk og die ved kongers bryst; og du skal kjenne at jeg, Herren, er din frelser og din gjenløser, Jakobs Veldige.
12De skal kalle dem det hellige folk, Herrens gjenløste. Og du skal kalles Den etterspurte, byen som ikke er forlatt.
14Jeg vil legge øde hennes vinranker og fikentrær, som hun sa: 'Det er min lønn, som mine elskere har gitt meg.' Jeg gjør dem til skog, og markens dyr skal ete dem.
15Jeg vil stille henne til regnskap for Baal-dagene, da hun tente røkelse for dem. Hun pyntet seg med neseringen og smykkene sine og gikk etter sine elskere, men meg glemte hun, sier Herren.
16Derfor, se, jeg vil lokke henne, føre henne ut i ørkenen og tale til hennes hjerte.
17Derfra vil jeg gi henne hennes vingårder, og Akor-dalen gjør jeg til håpets port. Der skal hun synge som i ungdommens dager, som den dagen hun gikk opp fra Egypt.
4Igjen vil jeg bygge deg, og du skal bli bygd, jomfru Israel. Igjen skal du pynte deg med håndtrommene og gå ut i dans med dem som jubler.
12Da skal alle folkeslag kalle dere salige, for dere blir et herlig land, sier Herren, Allhærs Gud.
18Det skal ikke lenger høres om vold i landet ditt, om herjing og ødeleggelse innenfor grensene dine; du skal kalle murene dine Frelse og portene dine Lovsang.
19Solen skal ikke lenger være ditt lys om dagen, og månens glans skal ikke lyse for deg; Herren skal være ditt evige lys, og din Gud din herlighet.
20Din sol skal ikke lenger gå ned, og din måne skal ikke trekkes tilbake; for Herren skal være ditt evige lys, og dagene for din sorg skal ta slutt.
21Ditt folk, alle som én, er rettferdige; til evig tid skal de arve landet, et skudd av min plantning, et verk av mine hender, for å vise min herlighet.
19Jeg vil ta Baalenes navn bort fra hennes munn; de skal ikke lenger nevnes ved navn.
20Jeg slutter en pakt for dem den dagen med dyrene på marken, med fuglene under himmelen og med krypet på jorden. Bue og sverd og krig vil jeg bryte bort fra landet, og jeg lar dem bo trygt.
2Den dagen skal Herrens spire være til pryd og ære, og landets frukt til stolthet og prakt for dem som er sluppet unna i Israel.
3For HERREN trøster Sion, han trøster alle hennes ruiner. Han gjør ørkenen hennes som Eden og ødemarken som HERRENS hage. Jubel og glede skal finnes der, takk og sang.
1Juble, du ufruktbare som ikke har født! Bryt ut i jubel og rop av glede, du som ikke har hatt rier! For den forlatte har flere barn enn hun som har mann, sier Herren.
18Løft blikket og se omkring! Alle samler seg og kommer til deg. Så sant jeg lever, sier Herren: Du skal kle deg med dem alle som med smykker, og binde dem om deg som en brud.
14Vend tilbake, frafalne barn, sier Herren. For jeg er herre over dere. Jeg vil ta dere, én fra en by og to fra en slekt, og føre dere til Sion.
8Jeg gikk forbi deg igjen og så at din tid var kjærlighetens tid. Jeg bredte kappen min over deg og dekket din nakenhet. Jeg sverget deg troskap og gikk inn i en pakt med deg, sier Herren Gud, og du ble min.
10For om fjellene viker og haugene vakler, skal min miskunn mot deg ikke vike, og min fredspakt skal ikke rokkes, sier Herren, han som viser deg barmhjertighet.
10Jeg vil juble stort i Herren, min sjel skal glede seg i min Gud, for han har kledd meg i frelsens klær og svøpt meg i rettferds kappe, som en brudgom som pryder seg med hodepryd som en prest, og som en brud som smykker seg med sine smykker.
19Et folk skal bo på Sion, i Jerusalem. Du skal ikke gråte mer; han vil vise deg nåde når du roper. Så snart han hører, svarer han deg.
9Bryt ut i jubel sammen, Jerusalems ruiner! For Herren har trøstet sitt folk, han har gjenløst Jerusalem.
2Gå og rop ut for Jerusalem: Så sier Herren: Jeg minnes din ungdoms troskap, din brudekjærlighet, da du fulgte meg i ørkenen, i et land som ikke var sådd.
14da skal du ha din lyst i Herren. Jeg lar deg ri over høydene i landet og lar deg nyte arven etter Jakob, din far. For Herrens munn har talt.
14Juble, datter Sion! Rop av fryd, Israel! Gled deg og fryd deg av hele ditt hjerte, datter Jerusalem!
15Herren har tatt bort dommen mot deg, han har ryddet din fiende av veien. Israels konge, Herren, er i din midte; du skal ikke mer frykte noe ondt.
22Hvor lenge vil du være på flukt, du troløse datter? For Herren har skapt noe nytt i landet: En kvinne skal verne en mann.
23Så sier Herren over hærskarene, Israels Gud: Enda en gang skal dette ordet sies i landet Juda og i byene der når jeg vender skjebnen deres: Herren velsigne deg, rettferds bolig, du hellige fjell!
17For jeg vil la helbredelse stige opp for deg og lege deg for dine sår, sier Herren. For de har kalt deg: «Sion er hun – det er ingen som spør etter henne.»
2Den skal blomstre rikelig og juble, ja, rope av fryd. Libanons herlighet er den gitt, Karmels og Sharons prakt. De skal se Herrens herlighet, vår Guds glans.
4Vakker er du, min elskede, som Tirsa, skjønn som Jerusalem, skremmende som hærer med faner.
5Sett deg taus og gå inn i mørket, datter Kaldea! For du skal ikke lenger kalles dronning over riker.
34Den ødelagte jorden skal bli dyrket i stedet for å ligge øde, for øynene på alle som går forbi.
34Jeg gjør ende på jubelrop og gledessang, på brudgoms og bruds røst, i byene i Juda og på gatene i Jerusalem; for landet skal bli til en ødemark.
4Fordi du er dyrebar i mine øyne og høyt aktet, og jeg elsker deg, gir jeg mennesker i ditt sted, folkeslag i bytte for ditt liv.
2Hun er falt, hun reiser seg ikke mer, jomfru Israel; hun ligger forlatt på sin jord, det finnes ingen som reiser henne opp.
8Slik sier Herren: I nådens tid har jeg svart deg, på frelsens dag har jeg hjulpet deg. Jeg vil verne deg og gjøre deg til en pakt for folket, for å gjenreise landet og tildele de ødelagte arvelandene på ny.
11Slik kan dere suge og bli mette ved hennes trøstebryst, ja, drikke dypt og fryde dere ved hennes herlighets overflod.