Jeremia 6:16
Så sier Herren: Stå ved veiene og se, spør etter de gamle stiene, hvor den gode veien er, og gå på den! Så skal dere finne hvile for sjelene deres. Men de sa: "Vi vil ikke gå der."
Så sier Herren: Stå ved veiene og se, spør etter de gamle stiene, hvor den gode veien er, og gå på den! Så skal dere finne hvile for sjelene deres. Men de sa: "Vi vil ikke gå der."
Så sier Herren: Stå på veiene, se etter og spør etter de gamle stiene, etter hvor den gode veien er, og gå på den, så skal dere finne hvile for sjelene deres. Men de sa: Vi vil ikke gå på den.
Så sier Herren: Stå på veiene og se, spør etter de urgamle stiene: Hvor er den gode vei? Gå på den, så finner dere ro for sjelene deres! Men de sa: Vi vil ikke gå.
Så sier HERREN: Still dere på veiene og se, spør etter de gamle stiene, hvor den gode veien er, og vandre på den! Da skal dere finne hvile for deres sjeler. Men de sa: Vi vil ikke vandre på den.
Så sier Herren: Stå på veiene og se, spør etter de gamle stiene. Spør etter den gode vei og gå på den, så skal dere finne hvile for sjelene deres. Men de sier: Vi vil ikke gå der.
Så sier Herren: Stå på veiene og se, og spør etter de gamle stier, hvor den gode vei er, og gå på den, så skal dere finne hvile for deres sjeler. Men de sa: «Vi vil ikke gå på den.»
Slik sier HERREN: Stå på veiene, og se, og spør etter de gamle stiene, hvor er den gode veien, og gå i den, så skal dere finne hvile for deres sjeler. Men de sa: Vi vil ikke gå i den.
Slik sier Herren: Stå på veiene og se, spør etter de gamle stiene, hvor den gode vei er, og gå på den, så skal dere finne ro for deres sjeler. Men de sa: Vi vil ikke gå.
Så sier Herren: «Stå på veiene, se og spør etter de gamle stier. Finn ut hvor den gode veien er, og gå på den, så skal dere finne hvile for deres sjeler.» Men de sa: «Vi vil ikke gå på den.»
Så sier Herren: Stå ved veiene og se, spør etter de gamle stier, hvor den gode veien er, og vandre på den, så skal dere finne ro for deres sjeler. Men de sa: Vi vil ikke vandre på den.
Slik sier HERREN: Stå fast i de gamle veier, se og spør etter de gamle stiene – finn den gode vei og følg den, så skal dere finne hvile for sjelene deres. Men de sa: 'Vi skal ikke gå den vei.'
Så sier Herren: Stå ved veiene og se, spør etter de gamle stier, hvor den gode veien er, og vandre på den, så skal dere finne ro for deres sjeler. Men de sa: Vi vil ikke vandre på den.
Så sier Herren: 'Stå ved veiene og se, spør etter de gamle stiene, hvor den gode veien er, og gå på den, så skal dere finne hvile for deres sjeler.' Men de sa: 'Vi vil ikke gå der.'
This is what the Lord says: 'Stand at the crossroads and look; ask for the ancient paths, where the good way is, and walk in it, and you will find rest for your souls. But they said, 'We will not walk in it.'
Så sier Herren: Stå ved veiene og se, og spørr etter de gamle stiene; hvor er den gode veien, og gå på den, og dere skal finne hvile for deres sjeler. Men de sa: «Vi vil ikke gå.»
Saa sagde Herren: Staaer paa Veiene, og seer til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vei mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaae.
Thus saith the LORD, Stand ye in the ways, and see, and ask for the old paths, where is the good way, and walk therein, and ye shall find rest for your souls. But they said, We will not walk therein.
Så sier Herren: Stå ved veiene, og se, og spør etter de gamle stiene, hvor den gode veien er, og vandre på den, og dere skal finne hvile for deres sjeler. Men de sa: Vi vil ikke vandre på den.
Thus says the LORD, Stand in the ways and see, and ask for the old paths, where the good way is, and walk therein, and you shall find rest for your souls. But they said, We will not walk in it.
Thus saith the LORD, Stand ye in the ways, and see, and ask for the old paths, where is the good way, and walk therein, and ye shall find rest for your souls. But they said, We will not walk therein.
Slik sier Herren: Stå på veiene og se, og spør etter de gamle stiene, hvor den gode veien er; og gå på den, så skal du finne hvile for deres sjeler. Men de sa: «Vi vil ikke gå på den.»
Slik sier Herren: Stå ved veiene og se, og spør etter de gamle stier, hvor den gode veien er, og vandre der, så finner dere hvile for deres sjeler. Men de sier, 'Vi vil ikke gå.'
Så sier Herren: Stå i veiene og se, og spør etter de gamle stiene, hvor den gode veien er; gå på den, og dere skal finne hvile for deres sjeler: men de sa, Vi vil ikke gå på den.
Dette er hva Herren har sagt: Ta din plass og se etter veiene; let etter de gamle stiene, og spør: Hvor er den gode veien? og gå på den, så dere kan finne ro for deres sjeler. Men de sa, Vi vil ikke gå på den.
Thus saieth the LORDE: go into the stretes, considre and make inquisicion for the olde waye: and yf it be the good and right waye, then go therin, that ye maye fynde rest for youre soules. (But they saye: we will not walke therin)
Thus sayeth the Lord, Stande in the waies and beholde, and aske for the olde way, which is the good way and walke therein, and yee shall finde rest for your soules: but they saide, We will not walke therein.
Thus saith the Lorde, Go into the streetes, consider and make inquisition for the olde way, and if it be the good and right way, then go therein, that ye may finde rest for your soules: but they say, we wyll not walke therin.
Thus saith the LORD, Stand ye in the ways, and see, and ask for the old paths, where [is] the good way, and walk therein, and ye shall find rest for your souls. But they said, We will not walk [therein].
Thus says Yahweh, Stand you in the ways and see, and ask for the old paths, where is the good way; and walk therein, and you shall find rest for your souls: but they said, We will not walk [therein].
Thus said Jehovah: Stand ye by the ways and see, and ask for paths of old, Where `is' this -- the good way? and go ye in it, And find rest for yourselves. And they say, `We do not go.'
Thus saith Jehovah, Stand ye in the ways and see, and ask for the old paths, where is the good way; and walk therein, and ye shall find rest for your souls: but they said, We will not walk `therein'.
Thus saith Jehovah, Stand ye in the ways and see, and ask for the old paths, where is the good way; and walk therein, and ye shall find rest for your souls: but they said, We will not walk [therein] .
This is what the Lord has said: Take your place looking out on the ways; make search for the old roads, saying, Where is the good way? and go in it that you may have rest for your souls. But they said, We will not go in it.
Thus says Yahweh, "Stand in the ways and see, and ask for the old paths, 'Where is the good way?' and walk in it, and you will find rest for your souls. But they said, 'We will not walk in it.'
The LORD said to his people:“You are standing at the crossroads. So consider your path. Ask where the old, reliable paths are. Ask where the path is that leads to blessing and follow it. If you do, you will find rest for your souls.” But they said,“We will not follow it!”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Jeg satte vaktmenn over dere: "Hør på lyden av hornet!" Men de sa: "Vi vil ikke høre."
10Slik sier HERREN om dette folket: De elsker å flakke omkring, de skåner ikke føttene. Derfor har HERREN ikke behag i dem; nå skal han huske deres skyld og straffe deres synder.
7Slik sier Herren over hærskarene: Legg nøye merke til hvordan det går dere.
13De fulgte stivheten i sitt hjerte og Baalene, som fedrene deres lærte dem.
4Vær ikke som fedrene deres. De tidlige profetene ropte til dem og sa: Så sier Herren, Allhærs Gud: Vend nå om fra de onde veiene deres og fra de onde gjerningene deres! Men de ville ikke høre og ga meg ikke akt, sier Herren.
15For mitt folk har glemt meg; de brenner røkelse til det som er tomt. De har fått dem til å snuble fra sine veier, fra de eldgamle stiene, så de går på stier, en vei som ikke er bygd opp.
5Og nå, så sier Herren over hærskarene: Legg nøye merke til hvordan det går dere.
4Og du skal si til dem: Så sier HERREN: Hvis dere ikke vil høre på meg og vandre etter min lov som jeg har gitt dere,
6Herren sa til meg: Rop ut alle disse ordene i byene i Juda og på gatene i Jerusalem og si: Hør ordene i denne pakten og gjør dem!
5Så sier Herren: Hva slags urett fant fedrene deres hos meg, siden de gikk bort fra meg? De fulgte etter tomhet og ble selv tomme.
6De sa ikke: «Hvor er Herren, han som førte oss opp fra landet Egypt, som ledet oss gjennom ørkenen, et land med øde stepper og dype kløfter, et land av tørke og dødsskygge, et land som ingen har gått gjennom og der ingen har bodd.»
21Ørene dine skal høre et ord bak deg: "Dette er veien, gå på den," når dere vil gå til høyre og når dere vil gå til venstre.
10Når du kunngjør for dette folket alle disse ordene, og de sier til deg: «Hvorfor har Herren talt all denne store ulykken mot oss? Hva er vår skyld, og hva er vår synd, som vi har syndet mot Herren vår Gud?»
11Da skal du si til dem: «Fordi fedrene deres forlot meg, sier Herren. De gikk etter andre guder, tjente dem og bøyde seg for dem; meg forlot de, og min lov holdt de ikke.»
8Prestene sa ikke: «Hvor er Herren?» De som forvalter loven, kjente meg ikke; hyrdene gjorde opprør mot meg; profetene profeterte ved Baal og gikk etter det som ikke gagner.
3Så sier Herren over hærskarene, Israels Gud: Gjør deres veier og gjerninger gode, så vil jeg la dere bo på dette stedet.
6og dem som vender seg bort fra Herren, og dem som ikke søker Herren og ikke spør etter ham.
3«Må Herren din Gud kunngjøre for oss veien vi skal gå og det vi skal gjøre.»
19Så sa Herren til meg: Gå og still deg i Folkets port, der Judas konger går inn og der de går ut, og i alle Jerusalems porter.
14De leger mitt folks brudd lettvint og sier: "Fred, fred!" – og det er ingen fred.
15Skammet de seg da de gjorde noe avskyelig? Nei, de skammet seg ikke, de visste ikke å rødme. Derfor skal de falle blant dem som faller; når jeg holder oppgjør med dem, skal de snuble, sier Herren.
15Vil du følge den eldgamle vei som menn med ondskap gikk?
4Du skal si til dem: Så sier Herren: Faller noen og reiser seg ikke igjen? Hvis en vender om, vender han da ikke tilbake?
5Hvorfor har dette folket, Jerusalem, gitt seg til et vedvarende frafall? De holder fast ved svik, de nekter å vende om.
17Dere har trettet Herren med ordene deres. Dere sier: ‘Hvordan har vi trettet ham?’ Ved at dere sier: ‘Hver den som gjør ondt, er god i Herrens øyne, og dem har han behag i,’ eller: ‘Hvor er rettens Gud?’
11For så sa Herren til meg, med sterk hånd, og advarte meg mot å gå på dette folkets vei:
11Så si nå til mennene i Juda og til dem som bor i Jerusalem: Så sier Herren: Se, jeg fører ulykke over dere og legger planer mot dere. Vend om nå, hver og en fra sin onde vei, og gjør veiene og gjerningene deres gode.
8Til dette folket skal du si: Så sier Herren: Se, jeg legger foran dere livets vei og dødens vei.
15Min sønn, gå ikke på veien med dem, hold din fot borte fra deres stier.
12Da skal de flakke fra hav til hav og fra nord til øst; de farer omkring for å søke etter Herrens ord, men de finner det ikke.
4For så sier Herren til Israels hus: Søk meg og lev!
23Men dette påla jeg dem: Hør på min røst, så vil jeg være deres Gud, og dere skal være mitt folk. Gå på hele den veien jeg befaler dere, for at det skal gå dere godt.
24Men de ville ikke høre og vendte ikke øret til. De fulgte sine egne råd i sitt onde, hardnakkede hjerte. De gikk bakover og ikke framover.
31Dere slekter, hør Herrens ord! Har jeg vært en ørken for Israel eller et land av dypeste mørke? Hvorfor sier mitt folk: «Vi vandrer fritt, vi kommer ikke mer til deg»?
12Han sa til dem: Dette er roen; la den trette få hvile. Dette er hvilen. Men de ville ikke høre.
13Så sier Herren over hærskarene, Israels Gud: Gå og si til Judas menn og til Jerusalems innbyggere: Vil dere ikke ta imot rettledning og høre på mine ord? sier Herren.
16Dere sa: "Nei, vi vil fly på hest!" – derfor skal dere flykte. "Vi vil ri på de raske!" – derfor skal forfølgerne deres være raske.
8Fredens vei kjenner de ikke, og det er ingen rett på deres stier. Stiene sine gjør de krokete; hver den som går der, kjenner ikke fred.
6Mitt folk er bortkomne sauer; deres gjetere har ført dem vill. De har ført dem fra fjell til ås, de har glemt sitt hvilested.
17Ser du ikke hva de gjør i byene i Juda og på gatene i Jerusalem?
1Herren sa til meg: Om så Moses og Samuel sto for mitt ansikt, ville jeg ikke ha velvilje mot dette folket. Send dem bort fra mitt ansikt, og la dem gå.
2Når de sier til deg: «Hvor skal vi gå hen?», skal du svare dem: Så sier Herren: Den som er for døden, til døden; den som for sverdet, til sverdet; den som for hungersnøden, til hungersnøden; den som for fangenskapet, til fangenskapet.
11"Vik av fra veien, bøy av fra stien; la Israels Hellige forsvinne fra oss!"
6Du har forlatt meg, sier Herren; du går baklengs. Derfor rakte jeg ut hånden mot deg og ødela deg; jeg er trett av å vise medynk.
10Stå opp og gå! For dette er ikke stedet for hvile. På grunn av urenhet fører det til ødeleggelse, en hard ødeleggelse.
24Dersom dere virkelig hører på meg, sier Herren, så dere ikke bærer byrder inn gjennom portene i denne byen på sabbatsdagen, men holder sabbatsdagen hellig ved å la være å gjøre noe arbeid på den,
20Forkynn dette i Jakobs hus, la det høres i Juda, og si:
13Gjør derfor deres veier og gjerninger gode, og hør på røsten til HERREN deres Gud. Da vil HERREN angre det onde han har talt mot dere.
8La deg tukte, Jerusalem, ellers vender min sjel seg fra deg; ellers gjør jeg deg til en ødemark, et land som ingen bor i.
20Slik skal du vandre på de godes vei og holde deg til de rettferdiges stier,