Johannes 11:42
Jeg visste jo at du alltid hører meg. Men for folkemengdens skyld, som står omkring, sa jeg dette, for at de skal tro at du har sendt meg.
Jeg visste jo at du alltid hører meg. Men for folkemengdens skyld, som står omkring, sa jeg dette, for at de skal tro at du har sendt meg.
Jeg vet at du alltid hører meg, men for folkets skyld som står her, sier jeg dette, for at de skal tro at du har sendt meg.
Jeg vet at du alltid hører meg. Men for folkemengdens skyld, de som står omkring, sa jeg dette, for at de skal tro at du har sendt meg.
Jeg visste at du alltid hører meg, men for folkets skyld som står her rundt, sa jeg det, for at de skal tro at du har sendt meg.
Og jeg visste at du alltid hører meg; men for folkeskaren som står her sa jeg det, for at de skal tro at du har sendt meg.
Jeg visste at du alltid hører meg; men for folket som står rundt, sa jeg dette for at de skal tro at du har sendt meg.»
Og jeg vet at du alltid hører meg; men for at de som står omkring skal tro at du har sendt meg, sa jeg det.
Jeg vet at du alltid hører meg, men jeg sier dette for folkemengdens skyld, så de skal tro at du har sendt meg.
Og jeg visste at du alltid hører meg: men på grunn av dem som står rundt, sa jeg det, slik at de kan tro at du har sendt meg.
Jeg visste at du alltid hører meg, men jeg sa dette for folkemengdens skyld som står omkring, for at de skal tro at du har sendt meg."
Og jeg visste at du alltid hører meg, men for folkets skyld som står her, sa jeg det, for at de skal tro at du har sendt meg.
«Jeg visste at du alltid hører meg. Men fordi folket som sto der skal tro at du har sendt meg, sa jeg dette.»
Jeg vet at du alltid hører meg; men for folkets skyld som står omkring, sier jeg dette, så de kan tro at du har sendt meg.»
Jeg vet at du alltid hører meg; men for folkets skyld som står omkring, sier jeg dette, så de kan tro at du har sendt meg.»
Jeg visste at du alltid hører meg, men jeg sier dette for folkemengdens skyld, så de kan tro at du har sendt meg.»
'I knew that you always hear me, but I said this for the benefit of the people standing here, that they may believe that you sent me.'
«Jeg visste at du alltid hører meg, men jeg sa det for folkemengdens skyld som står omkring, for at de skal tro at du har sendt meg.»
Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
And I knew that thou hearest me always: but because of the people which stand by I said it, that they may believe that thou hast sent me.
Jeg vet at du alltid hører meg, men jeg sa det for folket som står rundt, for at de skal tro at du har sendt meg.
And I knew that you always hear me: but because of the people who stand by, I said it, that they may believe that you sent me.
And I knew that thou hearest me always: but because of the people which stand by I said it, that they may believe that thou hast sent me.
Jeg vet at du alltid hører meg, men på grunn av folkemengden som står rundt, har jeg sagt dette, så de kan tro at du har sendt meg."
Jeg visste at du alltid hører meg, men på grunn av folkemengden som står her, sa jeg det, for at de skal tro at du har sendt meg.'
Jeg vet at du alltid hører meg, men jeg sier dette på grunn av folkene som står omkring, så de kan tro at du har sendt meg.
Jeg visste at du alltid hører meg, men jeg sa det for folkets skyld som står her, for at de skal tro at du har sendt meg.
I wot that thou hearest me all wayes: but because of the people that stonde by I sayde it yt they maye beleve that thou hast sent me.
Howbeit I knowe, that thou hearest me allwaye: but because of ye people that stonde by, I sayde it, that they maye beleue, that thou hast sent me.
I knowe that thou hearest me alwayes, but because of the people that stand by, I said it, that they may beleeue, that thou hast sent me.
Howbeit, I knowe, that thou hearest me alwayes: but because of the people which stande by, I sayde it, that they maye beleue that thou hast sent me.
‹And I knew that thou hearest me always: but because of the people which stand by I said› [it], ‹that they may believe that thou hast sent me.›
I know that you always listen to me, but because of the multitude that stands around I said this, that they may believe that you sent me."
and I knew that Thou always dost hear me, but, because of the multitude that is standing by, I said `it', that they may believe that Thou didst send me.'
And I knew that thou hearest me always: but because of the multitude that standeth around I said it, that they may believe that thou didst send me.
And I knew that thou hearest me always: but because of the multitude that standeth around I said it, that they may believe that thou didst send me.
I was certain that your ears are at all times open to me, but I said it because of these who are here, so that they may see that you sent me.
I know that you always listen to me, but because of the multitude that stands around I said this, that they may believe that you sent me."
I knew that you always listen to me, but I said this for the sake of the crowd standing around here, that they may believe that you sent me.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37Men noen av dem sa: Kunne ikke han som åpnet øynene på den blinde, også ha gjort at denne ikke døde?
38Jesus ble igjen opprørt i seg selv og kom til graven. Det var en hule, og en stein lå foran den.
39Jesus sier: Ta steinen bort! Marta, den dødes søster, sier til ham: Herre, han lukter allerede; det er jo fjerde dagen.
40Jesus sier til henne: Sa jeg deg ikke at dersom du tror, skal du få se Guds herlighet?
41Da tok de bort steinen der den døde lå. Jesus løftet blikket mot himmelen og sa: Far, jeg takker deg fordi du har hørt meg.
43Da han hadde sagt dette, ropte han med høy røst: Lasarus, kom ut!
44Da kom den døde ut, med føttene og hendene bundet med linklær, og ansiktet hans var viklet inn i et klede. Jesus sier til dem: Løs ham, og la ham gå.
45Mange av jødene som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, kom til tro på ham.
9Mange av jødene fikk nå vite at han var der, og de kom, ikke bare for Jesu skyld, men også for å se Lasarus, som han hadde reist opp fra de døde.
22Men også nå vet jeg at alt du ber Gud om, vil Gud gi deg.
23Jesus sier til henne: Din bror skal stå opp.
7Nå vet de at alt du har gitt meg, er fra deg.
8For de ordene du ga meg, har jeg gitt dem, og de tok imot dem. De har virkelig erkjent at jeg er utgått fra deg, og de har trodd at du har sendt meg.
28Far, herliggjør ditt navn! Da kom det en røst fra himmelen: Jeg har herliggjort det, og jeg skal herliggjøre det igjen.
29Folkemengden som sto der og hørte det, sa at det hadde tordnet. Andre sa: En engel har talt til ham.
30Jesus svarte: Denne røsten kom ikke for min skyld, men for deres.
17Folkemengden som hadde vært sammen med ham da han ropte Lasarus ut av graven og reiste ham opp fra de døde, vitnet om det.
18Derfor gikk også folkemengden ham i møte, fordi de hadde hørt at han hadde gjort dette tegnet.
11fordi mange av jødene på grunn av ham gikk dit og kom til tro på Jesus.
20Jeg ber ikke bare for disse, men også for dem som ved deres ord kommer til å tro på meg,
21at de alle må være ett, slik du, Far, er i meg, og jeg i deg, for at også de skal være i oss, for at verden skal tro at du har sendt meg.
25Jesus sa til henne: Jeg er oppstandelsen og livet. Den som tror på meg, skal leve om han enn dør,
26og hver den som lever og tror på meg, skal aldri i evighet dø. Tror du dette?
27Hun sier til ham: Ja, Herre, jeg tror at du er Messias, Guds Sønn, han som skal komme til verden.
30Nå vet vi at du vet alt og ikke trenger at noen spør deg. Derfor tror vi at du er kommet fra Gud.
31Jesus svarte dem: Tror dere nå?
44Jesus ropte og sa: Den som tror på meg, tror ikke på meg, men på ham som har sendt meg.
45Og den som ser meg, ser ham som har sendt meg.
31Men verden skal skjønne at jeg elsker Far og gjør som Far har befalt meg. Reis dere, la oss gå herfra.
28Da ropte Jesus, mens han underviste i templet: Ja, dere kjenner meg og vet hvor jeg er fra. Og likevel er jeg ikke kommet av meg selv; han som har sendt meg, er sann, og ham kjenner dere ikke.
29Jeg kjenner ham, for jeg er fra ham, og han har sendt meg.
11Tro meg: Jeg er i Far og Far i meg. Om ikke annet, så tro på grunn av selve gjerningene.
25Rettferdige Far, verden har ikke kjent deg, men jeg har kjent deg, og disse vet at du har sendt meg.
27for Faderen selv elsker dere, fordi dere har holdt meg kjær og har trodd at jeg er utgått fra Gud.
37Jesus sa til ham: Du har sett ham; det er han som taler med deg.
21Hvorfor spør du meg? Spør dem som har hørt hva jeg har sagt til dem! Se, de vet hva jeg har sagt.
11Dette sa han, og etter dette sier han til dem: Vår venn Lasarus er sovnet; men jeg går for å vekke ham.
14Da sa Jesus rett ut til dem: Lasarus er død.
15Og for deres skyld er jeg glad for at jeg ikke var der, for at dere skal tro. Men la oss gå til ham.
1Da Jesus hadde sagt dette, løftet han blikket mot himmelen og sa: Far, timen er kommet. Herliggjør din Sønn, for at din Sønn skal herliggjøre deg.
23Jeg i dem og du i meg, for at de skal være fullkomment ett. Da skal verden vite at du har sendt meg, og at du har elsket dem slik du har elsket meg.
38Men gjør jeg dem, så om dere ikke tror meg, tro gjerningene, for at dere kan forstå og tro at Faderen er i meg, og jeg i ham.
28Derfor sa Jesus til dem: Når dere får løftet Menneskesønnen opp, da skal dere forstå at jeg er den jeg er, og at jeg ikke gjør noe av meg selv, men taler dette slik som Far har lært meg.
29Han som har sendt meg, er med meg. Far har ikke latt meg være alene, for jeg gjør alltid det som er til behag for ham.
4Da Jesus hørte det, sa han: Denne sykdommen er ikke til døden, men for Guds herlighet, for at Guds Sønn skal bli herliggjort ved den.
42Til kvinnen sa de: Nå tror vi ikke lenger på grunn av det du sa; for vi har selv hørt, og vi vet at han i sannhet er verdens frelser, Kristus.
26Jeg har mye å si om dere og å dømme. Men han som har sendt meg, er sann, og det jeg har hørt fra ham, det sier jeg til verden.
19«Nå sier jeg det til dere før det skjer, for at dere, når det skjer, skal tro at jeg er.»
25Jesus svarte dem: Jeg har sagt dere det, og dere tror ikke. De gjerningene jeg gjør i min Fars navn, de vitner om meg.
34Og han sa: Hvor har dere lagt ham? De sier til ham: Herre, kom og se.