Salmenes bok 66:20
Lovet være Gud, som ikke forskjød min Bøn eller sin Miskundhed fra mig!
Lovet være Gud, som ikke forskjød min Bøn eller sin Miskundhed fra mig!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
18 Dersom jeg saae Uret i mit Hjerte, da hørte Herren mig ikke.
19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.
22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Min Lovsangs Gud! ti ikke.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære,
1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.