Jobs bok 36:14

Original Norsk Bibel 1866

Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 23:17 : 17 Der skal ingen Skjøge være af Israels Døttre, og ingen Skjørlevner skal være af Israels Sønner.
  • Job 15:32 : 32 Før hans Dag (kommer), skal den opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes.
  • Job 22:16 : 16 som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,
  • Sal 55:23 : 23 Kast din Omhu paa Herren, og han, han skal forsørge dig; han skal ikke tilstede, at den Retfærdige rokkes evindeligen.
  • Job 21:23-25 : 23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg. 24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld. 25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.
  • 1 Mos 19:5 : 5 Og de kaldte ad Loth og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig inat? led dem ud til os, at vi maae kjende dem.
  • 1 Mos 19:24-25 : 24 Og Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovel og Ild fra Herren af Himmelen. 25 Og han omkastede disse Stæder og den ganske Egn, og alle Indbyggerne i Stæderne, og Jordens Grøde.
  • 1 Mos 38:7-9 : 7 Men Er, Judas Førstefødte, var ond for Herrens Øine, og Herren slog ham ihjel. 8 Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd. 9 Og Onan forstod, at Sæden skulde ikke høre ham til; og det skede, der han gik til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd. 10 Og det var ondt for Herrens Øine, som han gjorde, og han slog ogsaa ham ihjel.
  • 3 Mos 10:1-2 : 1 Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi, og lagde Røgelse derpaa; og de førte fremmed Ild nær til for Herrens Ansigt, hvilket han havde ikke befalet dem. 2 Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    12 Men om de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet og opgive Aanden, fordi de have ikke Forstand.

    13 Og Øienskalke i Hjertet forøge Vreden; de raabe ikke (til Gud), naar han vil binde dem.

  • 73%

    20 Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.

    21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.

  • 11 Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.

  • 72%

    25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.

    26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.

  • 15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.

  • 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.

  • 71%

    4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

    5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.

  • 4 De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise.

  • 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.

  • 20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.

  • 14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.

  • 12 en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,

  • 32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.

  • 26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.

  • 1 Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

  • 69%

    3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

    4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.

  • 7 Naar et ugudeligt Menneske døer, forgaaer (hans) Haab, og de Uretfærdiges Forventelse forgaaer.

  • 18 Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.

  • 9 De skulle omkomme for Guds Aande, og fortæres af hans Vredes Aand.

  • 33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.

  • 18 Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.

  • 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.

  • 69%

    12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

    13 Saa ere alle deres Stier, som glemme Gud, og en Øienskalks Haab skal fortabes.

  • 20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 69%

    14 De vankede hid og did paa Gaderne (som) Blinde, de besmittede sig med Blod, saa man ikke kunde røre ved deres Klæder.

    15 Viger, (hver) Ureen! raabte man til dem; viger, viger! I skulle ikke røre (ved dem), thi de bortfløi, ja vankede hid og did; man sagde iblandt Hedningerne: De skulle ikke boe ydermere (hos eder).

  • 15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

  • 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • 1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.

  • 6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.

  • 26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,

  • 18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.

  • 19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.

  • 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

  • 14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?

  • 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.

  • 28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed.

  • 17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

  • 36 Dog skal Kilde og Grøft, Vands Forsamling, være reen; men hvo, som rører ved deres Aadsel, bliver ureen.

  • 15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.

  • 17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.