| Bibelvers

Verse 2

Herrens Gjerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem.

Referenced Verses

Sal 104:24 : 24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
Sal 143:5 : 5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
Sal 139:14 : 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).
Ordsp 24:14 : 14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
Fork 3:11 : 11 Han gjorde Alting smukt i sin Tid, og lagde Verden i deres Hjerte, uden hvilken et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som Gud haver gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.
Jes 40:12 : 12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
Jer 32:17-19 : 17 Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig; 18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth! 19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
Dan 4:3 : 3 eftersom hans Tegn ere store, og eftersom hans underlige Gjerninger ere mægtige; hans Rige er et evigt Rige, og hans Herredømme (varer) fra Slægt til Slægt:
Rom 1:28 : 28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,
Rom 8:6 : 6 Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred;
Ef 1:19 : 19 og hvilken hans Magts overvættes Storhed er over os, som troe efter hans vældige Krafts Virkning,
Ef 2:7-9 : 7 paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christo Jesu. 8 Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder; det er en Guds Gave; 9 ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig. 10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christo Jesu til gode Gjerninger, til hvilke Gud forud beredte (os), at vi skulde vandre i dem.
1 Pet 1:10-12 : 10 Om hvilken Frelse Propheterne have grandsket og randsaget, de, som have spaaet om den Naade, eder (skulde vederfares), 11 idet de randsagede, til hvilken eller hvordan en Tid Christi Aand, som var i dem, henviste, da den forud vidnede om Christi Lidelser og den derpaa følgende Herlighed; 12 thi det var dem aabenbaret, at de tjente ikke sig selv, men os i dette, som nu er blevet eder kundgjort af dem, der have forkyndt eder Evangelium formedelst den Hellig-Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjære at gjennemskue.
Åp 15:3 : 3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge!
Job 5:9 : 9 (til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
Job 9:10 : 10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
Job 26:12-14 : 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed. 13 Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen. 14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
Job 37:7 : 7 Han besegler (derved) hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Gjerning, skulle kjende det.
Job 38:1-9 : 1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde: 2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand? 3 Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig. 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand! 5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den? 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen, 7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)? 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger? 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted? 13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den, 14 (naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon, 15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes. 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden? 17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte? 18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen. 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted? 20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier. 21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort? 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere, 23 hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag? 24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden? 25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden? 26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, 27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer. 28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber? 29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen? 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa. 31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb? 32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn? 33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden? 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? 35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi? 36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken? 37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald, 38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
Job 41:1-9 : 1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt? 2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit. 3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed. 4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)? 5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring. 6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl. 7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem. 8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre). 9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage. 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare. 11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel. 12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund. 13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den. 14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges. 15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen). 16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd. 17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser. 18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm. 20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind. 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd. 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve. 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa. 24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel. 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
Sal 77:11-12 : 11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand. 12 Jeg vil komme Herrens Gjerninger ihu; sandelig, jeg vil komme dine underlige Ting ihu fra fordum (Tid).
Sal 92:4-5 : 4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe. 5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
Ordsp 17:16 : 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
Ordsp 18:1-2 : 1 Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed. 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Sal 104:34 : 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
Sal 107:43 : 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.