Verse 24

Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme?

Referenced Verses

  • Rom 6:6 : 6 thi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det at det Syndens Legeme skal blive tilintetgjort, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden;
  • Tit 2:14 : 14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
  • Luk 4:18 : 18 Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle løslades, og at de Blinde skulle faae Syn, at sætte de Plagede i Frihed,
  • Hebr 2:15 : 15 og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
  • Åp 21:4 : 4 Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi de første Ting ere vegne bort.
  • Rom 8:2 : 2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
  • Rom 8:13 : 13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
  • Rom 8:26 : 26 Men desligeste kommer og Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som det sig bør, men Aanden selv træder frem for os med uudsigelige Sukke.
  • 2 Kor 1:8-9 : 8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet. 9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde, 10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
  • 2 Kor 12:7-9 : 7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig. 8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at den maatte lade af fra mig; 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig.
  • Kol 2:11 : 11 I ham ere I og omskaarne med en Omskjærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af det syndige Legeme i Kjødet, ved Christi Omskjærelse,
  • 2 Tim 4:18 : 18 Og Herren vil frie mig fra al ond Gjerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Ære i al Evighed! Amen.
  • 5 Mos 22:26-27 : 26 Men Pigen skal du ikke gjøre Noget, for Pigen er det ingen Dødssynd; thi ligesom En vilde opreise sig imod sin Næste og slaae ham plat ihjel, saaledes er denne Handel. 27 Thi han fandt hende paa Marken, den trolovede Pige raabte, og der var Ingen, som frelste hende.
  • 1 Kong 8:38 : 38 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,
  • Sal 6:6 : 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?
  • Sal 32:3-4 : 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.
  • Sal 38:2 : 2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.
  • Sal 38:8-9 : 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød. 9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring. 10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
  • Sal 71:11 : 11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
  • Sal 72:12 : 12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
  • Sal 77:3-9 : 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste. 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela. 5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke. 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne. 7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede. 8 Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere? 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
  • Sal 88:5 : 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.
  • Sal 91:14-15 : 14 Efterdi han haver Lyst til mig, (siger Herren), saa vil jeg udfrie ham; jeg vil ophøie ham, thi han kjender mit Navn. 15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.
  • Sal 102:20 : 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
  • Sal 119:20 : 20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
  • Sal 119:81-83 : 81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord. 82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig? 83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.
  • Sal 119:131 : 131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
  • Sal 119:143 : 143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
  • Sal 119:176 : 176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
  • Sal 130:1-3 : 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre! 2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst. 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
  • Esek 9:4 : 4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.
  • Mika 7:19 : 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.
  • Sak 9:11-12 : 11 O du! ved din Pagtes Blod udlod jeg dine Bundne af en Hule, hvor der ikke var Vand udi. 12 Vender om til Befæstningen, I, (som ere) bundne i Haabet! ja, idag vil jeg igjen give dig en Anden, som forkynder det.
  • Matt 5:4 : 4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
  • Matt 5:6 : 6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mættes.