Jesaja 49:10
De skal ikke hungre og ikke tørste; verken hete eller sol skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem; ved vannkilder skal han føre dem.
De skal ikke hungre og ikke tørste; verken hete eller sol skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem; ved vannkilder skal han føre dem.
De skal ikke sulte og ikke tørste, brennhete og sol skal ikke skade dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, og til kilder med vann skal han føre dem.
De skal ikke hungre og ikke tørste, verken brennende hete eller sol skal slå dem. Han som viser dem barmhjertighet, skal lede dem, han skal føre dem til vannkilder.
De skal ikke sulte og ikke tørste, heten og solen skal ikke ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem og føre dem til vannkilder.
De skal ikke sulte og ikke tørste; varme og sol skal ikke slå dem, for han som forbarmer seg over dem vil lede dem, og ved vannkilder skal han føre dem.
De skal verken sulte eller tørste, og verken hete eller sol skal slå dem. For den som forbarmer seg over dem, skal lede dem, og ved vannkilder skal han veilede dem.
De skal hverken sultne eller tørste; verken solen eller varmen skal skade dem; for han som har barmhjertighet med dem, vil lede dem; ja, ved kilder av vann skal han guide dem.
De skal verken sulte eller tørste, og ingen tørkende hete eller sol skal plage dem; for han som viser dem barmhjertighet, skal lede dem og føre dem til kilder med vann.
De skal verken sulte eller tørste, hete og sol skal ikke skade dem, for han som forbarmer seg over dem skal lede dem, han skal føre dem til kilder med vann.
De skal ikke sulte eller tørste, verken heten eller solen skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, også ved vannkilder skal han føre dem.
De skal hverken sulte eller tørste; verken hete eller solens stråler skal ramme dem. Den som har barmhjertighet med dem, vil lede dem, til og med ved vannkildene vil han føre dem.
De skal ikke sulte eller tørste, verken heten eller solen skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, også ved vannkilder skal han føre dem.
De skal ikke sulte, de skal ikke tørste, hete og sol skal ikke slå dem, for han som forbarmer seg over dem, skal lede dem. Han skal føre dem til vannkilder.
They will neither hunger nor thirst, nor will the scorching heat or sun strike them down. For He who has compassion on them will guide them, and He will lead them beside springs of water.
De skal ikke sulte og ikke tørste, verken heten eller solen skal slå dem, for han som forbarmer seg over dem, skal lede dem. Han skal føre dem til vannkilder.
De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them shall lead them, even by the springs of water shall he guide them.
De skal verken sulte eller tørste; verken hete eller sol skal ramme dem, for han som er barmhjertig vil lede dem, han vil føre dem til kildevann.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun strike them: for he who has mercy on them shall lead them, even by the springs of water he shall guide them.
De skal ikke sulte eller tørste; verken hete eller sol skal slå dem, for han som har barmhjertighet med dem vil føre dem, ja, ved vannkilder vil han lede dem.
De skal ikke sulte, og ikke tørste, heten og solen skal ikke skade dem. For den som har barmhjertighet med dem, leder dem, og vil føre dem til kildevann.
De skal verken sulte eller tørste, verken hete eller sol skal slå dem, for han som har miskunn med dem, vil lede dem. Ved kilder av vann vil han føre dem.
De vil ikke mangle mat eller drikke, eller bli plaget av hete eller sol: for han som har barmhjertighet med dem vil være deres veileder, lede dem ved vannkilder.
There shal nether hunger ner thurste, heate nor Sonne hurte them. For he that fauoureth them, shal lede them, and geue them drike of the springe welles.
They shal not be hungrie, neither shal they be thirstie, neither shall the heat smite them, nor the sunne: for he that hath compassion on them, shall leade them: euen to the springs of waters shal he driue them.
They shall neither hunger nor thirst, heate nor sunne shall not hurt them: for he that fauoureth them shall leade them, and geue them drynke of the well sprynges.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them shall lead them, even by the springs of water shall he guide them.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun strike them: for he who has mercy on them will lead them, even by springs of water will he guide them.
They do not hunger, nor thirst, Nor smite them doth mirage and sun, For He who is pitying them doth lead them, And by fountains of waters doth tend them.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them will lead them, even by springs of water will he guide them.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them will lead them, even by springs of water will he guide them.
They will not be in need of food or drink, or be troubled by the heat or the sun: for he who has mercy on them will be their guide, taking them by the springs of water.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun strike them: for he who has mercy on them will lead them, even by springs of water he will guide them.
They will not be hungry or thirsty; the sun’s oppressive heat will not beat down on them, for one who has compassion on them will guide them; he will lead them to springs of water.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16De skal ikke lenger hungre og ikke mer tørste; solen skal heller ikke lenger steke dem, heller ikke noen hete.
17For Lammet, som er midt for tronen, skal vokte dem og lede dem til kilder med levende vann, og Gud skal tørke bort hver tåre fra deres øyne.
9For at du skal si til fangene: Gå ut! og til dem som sitter i mørke: Kom fram! Langs veiene skal de finne beite, og beitemarkene deres skal være på alle høye steder.
21De tørstet ikke da han ledet dem gjennom ørkenene; han lot vann strømme for dem ut av klippen. Han kløvde også klippen, og vannet fosset ut.
11Jeg vil gjøre alle mine fjell til vei, og mine hovedveier skal heves.
10og hvis du åpner ditt hjerte for den sultne og metter den plagedes sjel, da skal ditt lys stige opp i mørket, og ditt mørke være som høylys dag.
11Og Herren skal lede deg stadig, mette din sjel i tørke og styrke dine ben; du skal være som en vannet hage, som en kilde der vannet ikke svikter.
17Når de fattige og trengende søker vann og det ikke finnes, og tungen deres tørker av tørst, da vil jeg, Herren, høre dem; jeg, Israels Gud, vil ikke forlate dem.
18Jeg vil åpne elver på høye steder og kilder midt i dalene. Ørkenen vil jeg gjøre til en dam med vann, og det tørre landet til vannkilder.
15Jeg vil legge fjell og hauger øde og tørke ut all deres vekst; jeg vil gjøre elvene til øyer og tørke ut dammene.
16Jeg vil lede de blinde på en vei de ikke kjenner, føre dem på stier de ikke har kjent. Jeg gjør mørket foran dem til lys og det krokete til rett. Dette vil jeg gjøre for dem og ikke forlate dem.
6Da skal den lamme springe som en hjort, og den stummes tunge synge. For i ørkenen skal vann bryte fram, og bekker i ødemarken.
7Den uttørkede marken skal bli til en dam, og det tørste landet til kilder med vann. Der hvor sjakalene hadde tilhold, hvor de lå, skal det bli gress med siv og takrør.
12De skal komme og synge på Sions høyder og strømme sammen til Herrens godhet—til korn og vin og olje, til lam og kalver. Deres sjel skal være som en vannet hage, og de skal ikke lenger sørge.
13Han som førte dem gjennom dypet, som en hest i ørkenen, så de ikke snublet?
14Som et dyr går ned i dalen, ga Herrens Ånd dem ro; slik ledet du ditt folk for å gjøre deg et herlig navn.
4De flakket omkring i ørkenen, på en øde vei; de fant ingen by å bo i.
5Sultne og tørste sviktet kreftene i dem.
9De skal komme med gråt, og med inntrengende bønner vil jeg lede dem. Jeg lar dem gå ved bekker av vann på en rett vei, der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
2Når du går gjennom vannet, er jeg med deg, og gjennom elvene – de skal ikke overskylle deg. Når du går gjennom ilden, skal du ikke bli brent, og flammen skal ikke svi deg.
35Han gjør ørkenen til sjø og tørr jord til kildevann.
10Han sender kildene ned i dalene; de renner mellom fjellene.
11De gir alle markens dyr å drikke; de ville eslene slukker sin tørst.
19likevel, i din store barmhjertighet, forlot du dem ikke i ørkenen. Skystøtten vek ikke fra dem om dagen for å lede dem på veien, og ildstøtten ikke om natten for å lyse for dem og vise dem veien de skulle gå.
20Du ga dem også din gode Ånd for å lære dem, du nektet dem ikke mannaen, og du ga dem vann for tørsten.
13I din miskunn har du ført det folket du har løst ut; du har ledet dem ved din kraft til din hellige bolig.
2Han lar meg ligge i grønne enger; han leder meg ved stille vann.
15han som ledet dere gjennom den store og skremmende ørkenen, hvor det var brennende slanger og skorpioner og tørke, hvor det ikke var vann; han som lot vann strømme ut for dere fra flintklippen;
9Ingen løve skal være der, og intet rovdyr skal ferdes på den; slikt skal ikke finnes der. Men de gjenløste skal vandre der.
7Han ledet dem på den rette veien, så de kom til en by der de kunne bo.
7For Herren deres Gud fører dere inn i et godt land, et land med bekker av vann, med kilder og dype vannstrømmer som bryter fram i daler og på åser;
19Se, jeg gjør noe nytt. Nå spirer det fram – merker dere det ikke? Jeg vil legge vei i ødemarken og elver i ørkenen.
11Som en hyrde skal han gjete sin flokk; han skal samle lammene i armen og bære dem ved sitt bryst; han skal lede søyene med lam varsomt.
6De sa ikke: Hvor er Herren, han som førte oss opp fra landet Egypt, som ledet oss gjennom ørkenen, gjennom et land av ødemarker og groper, gjennom et land av tørke og dødsskygge, et land som ingen dro gjennom, der ingen bodde?
15Du ga dem brød fra himmelen mot sulten, lot vann strømme for dem ut av klippen mot tørsten og lovte at de skulle gå inn og ta det landet i eie som du hadde sverget å gi dem.
13Den dagen skal de vakre jomfruene og de unge mennene besvime av tørst.
15La dem flakke omkring etter mat og knurre hvis de ikke blir mette.
52Men sitt eget folk lot han dra ut som sauer og førte dem som en hjord i ørkenen.
13Jubl, dere himler; fryd deg, jord! Bryt ut i sang, dere fjell! For HERREN har trøstet sitt folk og forbarmer seg over sine lidende.
14Men den som drikker av det vannet jeg vil gi ham, skal aldri mer tørste. Det vannet jeg vil gi ham, skal bli i ham en kilde med vann som veller fram til evig liv.
19for å fri deres sjel fra døden og holde dem i live i hungersnød.
3For jeg vil helle vann over den tørste og strømmer over det tørre land; jeg vil utgyte min Ånd over din ætt og min velsignelse over dine etterkommere.
4De skal skyte opp mellom gresset, som piletrær ved rennende vann.
11Han skal gå fram gjennom havet, trengselens hav, og slå bølgene i havet, og alle elvens dyp skal tørke ut. Assyrias stolthet skal bli lagt ned, og Egypts septer skal vike bort.
14Folkene i landet Tema kom med vann til den tørste; med brød møtte de den som flyktet.
19De blir ikke til skamme i onde tider; i hungersnødens dager skal de ha nok.
27Ingen blant dem er trett eller snubler, ingen blunder eller sover. Ingen belte løsnes om hoftene, og ingen sandalrem brister.
8De skal mettes rikelig av overfloden i ditt hus, og du lar dem drikke av gledenes elv.
39Men igjen minker de og blir nedbøyd gjennom undertrykkelse, nød og sorg.
29Jeg vil la det vokse fram for dem en plante av ry, og de skal ikke lenger bli fortært av sult i landet og ikke lenger bære skammen fra folkeslagene.