Jeremia 31:9
De skal komme med gråt, og med inntrengende bønner vil jeg lede dem. Jeg lar dem gå ved bekker av vann på en rett vei, der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med inntrengende bønner vil jeg lede dem. Jeg lar dem gå ved bekker av vann på en rett vei, der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt kommer de, med inderlige bønner leder jeg dem. Jeg fører dem til bekker med vann, på en jevn vei der de ikke snubler. For jeg er blitt en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt skal de komme, og med ydmyke bønner vil jeg lede dem. Jeg fører dem til bekker med vann, på en jevn vei der de ikke snubler. For jeg er blitt en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt skal de komme, og med bønner vil jeg lede dem. Jeg vil la dem vandre ved vannbekker, på en jevn vei der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt skal de komme, og med bønner vil jeg lede dem. Jeg vil føre dem til vannstrømmene på en rett vei, der de ikke skal snuble. For jeg er en Far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønn skal jeg lede dem; jeg vil få dem til å gå ved vannstrømmer, på en rett vei der de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønner vil jeg lede dem; jeg vil føre dem langs vannveiene i en rett vei, hvor de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De kommer med gråt, og med stor nåde skal jeg føre dem; jeg vil lede dem til bekker med vann, på en rett vei hvor de ikke skal snuble; for jeg er Israels far, og Efraim er min førstefødte sønn.
Med gråt skal de komme, og mens de ber om nåde, vil jeg føre dem. Jeg vil lede dem til rennende vann, på en jevn vei hvor de ikke vil snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønn vil jeg lede dem: Jeg vil la dem gå ved vannets elver på en jevn vei, hvor de ikke skal snuble, for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og jeg vil lede dem med bønner; jeg vil la dem vandre langs livgivende strømmer på en sikker vei, hvor de ikke skal snuble, for jeg er far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønn vil jeg lede dem: Jeg vil la dem gå ved vannets elver på en jevn vei, hvor de ikke skal snuble, for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De kommer med gråt, og jeg fører dem med bønner. Jeg leder dem til vannrike bekker på en rett vei hvor de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
They will come with weeping, and with pleas for mercy, I will lead them. I will guide them to streams of water on a straight path where they will not stumble, for I have become a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
Med gråt skal de komme, og med bønn skal jeg lede dem. Jeg vil føre dem til vannløp på en rett vei der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn).
They shall come with weeping, and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
De skal komme med gråt, og med bønn vil jeg føre dem: Jeg vil lede dem ved elvene på vannveier, hvor de ikke skal snuble: for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
They shall come with weeping, and with supplications I will lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, in which they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
De skal komme med gråt; og med bønn skal jeg lede dem: Jeg skal la dem gå ved vannstrømmene, på en rett vei hvor de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De kommer med gråt, og mens de ber, leder jeg dem. Jeg fører dem til vannstrømmer på en jevn vei hvor de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og jeg vil lede dem med bønner: Jeg vil føre dem ved vannrike bekker, på en rett vei hvor de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De vil komme gråtende, og jeg vil gå foran dem som deres veileder: jeg leder dem ved vannstrømmer i en rett vei hvor det ikke er noen fall: for jeg er en far for Israel, og Efraim er den førstefødte av mine sønner.
They shall come with weeping; and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way wherein they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my first-born.
They departed from hence in heuynes, but with ioye will I bringe them hither agayne. I will lede them by the ryuers of water in a straight waye, where they shall not stomble: For I will be Israels father, and Epraim shalbe my firstborne.
They shall come weeping, and with mercie will I bring them againe: I will lead them by the riuers of water in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my first borne.
They shall come weepyng, and with mercifull pitie will I bring them hither agayne: I will leade them to the riuers of water in a strayght way where they shall not stumble: For I am Israels father, and Ephraim is my first borne.
They shall come with weeping, and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim [is] my firstborn.
They shall come with weeping; and with petitions will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way in which they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
With weeping they come in, And with supplications I bring them, I cause them to go unto streams of waters, In a right way -- they stumble not in it, For I have been to Israel for a father, And Ephraim -- My first-born `is' he.
They shall come with weeping; and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way wherein they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my first-born.
They shall come with weeping; and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way wherein they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my first-born.
They will come with weeping, and going before them I will be their guide: guiding them by streams of water in a straight way where there is no falling: for I am a father to Israel, and Ephraim is the first of my sons.
They shall come with weeping; and with petitions will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way in which they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
They will come back shedding tears of contrition. I will bring them back praying prayers of repentance. I will lead them besides streams of water, along smooth paths where they will never stumble. I will do this because I am Israel’s father; Ephraim is my firstborn son.’”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Hør Herrens ord, dere folkeslag, og kunngjør det på de fjerne kyster og si: Han som spredte Israel, skal samle det og vokte det som en hyrde sin flokk.
8Se, jeg fører dem fra landet i nord og samler dem fra jordens ender, blant dem både blinde og lamme, den gravide og hun som skal føde, alle sammen; en stor skare skal vende tilbake dit.
18I de dager skal Judas hus gå sammen med Israels hus, og de skal komme sammen fra landet i nord til det landet jeg har gitt deres fedre til arv.
19Jeg sa: Hvordan skal jeg sette deg blant barna og gi deg et herlig land, en prektig arv blant folkeslagenes skare? Jeg sa: Du skal kalle meg: Min far, og du skal ikke vende deg bort fra meg.
20Er Efraim min kjære sønn, er han et barn jeg har glede i? For siden jeg talte mot ham, minnes jeg ham inderlig. Derfor skjelver mitt indre for ham; jeg vil visselig vise barmhjertighet mot ham, sier Herren.
1Da Israel var ung, elsket jeg ham og kalte min sønn ut av Egypt.
3Jeg lærte også Efraim å gå, jeg tok dem ved armene; men de forstod ikke at jeg helbredet dem.
4Jeg dro dem med menneskebånd, med kjærlighetens bånd; jeg var for dem som den som tar åket av kjevene deres, og jeg la mat fram for dem.
6Jeg vil styrke Judas hus og frelse Josefs hus. Jeg vil føre dem tilbake og bosette dem, for jeg forbarmer meg over dem. Det skal være som om jeg ikke hadde forkastet dem, for jeg er Herren deres Gud og vil bønnhøre dem.
7Efraim skal være som en helt, og hjertet deres skal glede seg som av vin. Ja, barna deres skal se det og bli glade; hjertet deres skal juble i Herren.
8Jeg vil plystre etter dem og samle dem, for jeg har fridd dem ut. De skal bli mange, som før.
9Jeg vil så dem blant folkeslagene, og de skal huske meg i fjerne land. De skal leve med sine barn og vende tilbake.
10Jeg vil også føre dem tilbake fra landet Egypt og samle dem fra Assyria. Jeg vil føre dem inn i Gileads og Libanons land, og det skal ikke finnes plass nok for dem.
11Han skal gå fram gjennom havet, trengselens hav, og slå bølgene i havet, og alle elvens dyp skal tørke ut. Assyrias stolthet skal bli lagt ned, og Egypts septer skal vike bort.
12Jeg vil styrke dem i Herren, og i hans navn skal de ferdes, sier Herren.
3For se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil vende skjebnen for mitt folk Israel og Juda, sier Herren. Jeg vil føre dem tilbake til landet jeg ga deres fedre, og de skal ta det i eie.
4I de dager og på den tid, sier Herren, skal Israels barn komme, de og Judas barn sammen, gående og gråtende; de skal gå og søke Herren sin Gud.
13Jeg vil føre dem ut fra folkene, samle dem fra landene og føre dem til sitt eget land. Jeg vil la dem beite på Israels fjell, ved bekkene og på alle bebodde steder i landet.
16Jeg vil lede de blinde på en vei de ikke kjenner, føre dem på stier de ikke har kjent. Jeg gjør mørket foran dem til lys og det krokete til rett. Dette vil jeg gjøre for dem og ikke forlate dem.
19Og jeg vil føre Israel tilbake til hans bosted; han skal beite på Karmel og Basan, og hans sjel skal mettes på Efraims fjell og i Gilead.
1På den tiden, sier Herren, vil jeg være Gud for alle Israels slekter, og de skal være mitt folk.
18Jeg har sannelig hørt Efraim klage slik: Du har tuktet meg, og jeg ble tuktet, som en ung okse uvant med åk. Vend du meg, så skal jeg bli vendt, for du er Herren min Gud.
21Og si til dem: Så sier Herren Gud: Se, jeg tar Israels barn ut fra folkeslagene som de har dratt til. Jeg samler dem fra alle kanter og fører dem til deres eget land.
8Hvordan kan jeg gi deg opp, Efraim? Hvordan kan jeg overgi deg, Israel? Hvordan kan jeg gjøre deg lik Adma? Hvordan kan jeg sette deg lik Seboim? Mitt hjerte vender seg i meg, all min barmhjertighet flammer opp.
4Vil du ikke fra nå av rope til meg: Min far, du er veilederen i min ungdom?
12Selv om de oppfostrer barna sine, vil jeg likevel gjøre dem barnløse, så det ikke blir en mann igjen. Ja, ve dem når jeg forlater dem!
13Efraim, slik jeg så Tyrus, er plantet på et vakkert sted; men Efraim skal føde barn for morderen.
15men: Så sant HERREN lever, han som førte Israels barn opp fra landet i nord og fra alle landene dit han hadde drevet dem. Jeg vil føre dem tilbake til landet jeg ga fedrene deres.
16Efraim er slått, roten deres er tørket inn, de skal ikke bære frukt. Ja, om de enn føder, skal jeg drepe selv den kjære frukten av morslivet deres.
17Min Gud skal forkaste dem, fordi de ikke ville høre på ham, og de skal bli vandrere blant folkene.
10De skal ikke hungre og ikke tørste; verken hete eller sol skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem; ved vannkilder skal han føre dem.
12Og det skal skje den dagen at HERREN skal treske fra elveleiet ved Floden til bekken i Egypt, og dere, Israels barn, skal bli samlet én for én.
7Er dere ikke for meg som kusjittene, Israels barn? sier Herren. Var det ikke jeg som førte Israel opp fra landet Egypt, filisterne fra Kaftor og syrerne fra Kir?
22Og du skal si til farao: Så sier Herren: Israel er min sønn, min førstefødte.
6For det skal komme en dag da vaktmennene på Efraims fjell skal rope: Stå opp, la oss gå opp til Sion, til Herren vår Gud.
37Se, jeg vil samle dem fra alle de landene som jeg har drevet dem bort til i min vrede, i min harme og i stor vrede, og jeg vil føre dem tilbake til dette stedet og la dem bo trygt.
11Som en hyrde skal han gjete sin flokk; han skal samle lammene i armen og bære dem ved sitt bryst; han skal lede søyene med lam varsomt.
14Jeg vil vende skjebnen for mitt folk Israel: De skal bygge opp de ødelagte byene og bo i dem; de skal plante vinmarker og drikke vinen fra dem; de skal også anlegge hager og spise frukten av dem.
15Jeg vil plante dem i deres land, og de skal aldri mer rykkes opp av det landet jeg har gitt dem, sier Herren din Gud.
3Jeg vil samle resten av min hjord fra alle landene hvor jeg drev dem bort, og føre dem tilbake til deres beitemarker; de skal være fruktbare og bli mange.
3Hør på meg, Jakobs hus, og hele resten av Israels hus, dere som jeg har båret fra mors liv, som jeg har båret fra mors skjød:
15Og det skal skje: Etter at jeg har rykket dem opp, vil jeg vende tilbake og vise barmhjertighet mot dem. Jeg vil føre dem tilbake, hver mann til sin arv og hver mann til sitt land.
16Så sier Herren: Hold din røst fra gråt og dine øyne fra tårer, for ditt arbeid skal få sin lønn, sier Herren; de skal vende tilbake fra fiendens land.
10Det er min vilje å tukte dem; folkeslagene skal samles mot dem når de bindes fast i sine to furer.
18(For fra min ungdom av ble den farløse oppfostret hos meg som hos en far, og fra mors liv av har jeg ledet enken;)
20På den tiden vil jeg føre dere tilbake, ja, på den tid jeg samler dere. For jeg vil gjøre dere til et navn og til lov og ære blant alle folk på jorden, når jeg vender skjebnen deres for øynene på dere, sier Herren.
1Hør dette ordet som Herren har talt mot dere, Israels barn, mot hele familien som jeg førte opp fra landet Egypt:
7Jeg vil føre tilbake Judas fangenskap og Israels fangenskap, og bygge dem opp igjen som før.
11Da skal Judas barn og Israels barn samles og sette én leder over seg. De skal dra opp fra landet, for stor er Jisreels dag.
9Efraim skal legges øde på refselsens dag; blant Israels stammer har jeg kunngjort det som visselig skal skje.