Jeremia 12:4
Hvor lenge skal landet sørge og markens vekster visne på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene blir borte, og fuglene, fordi de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og markens vekster visne på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene blir borte, og fuglene, fordi de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og alt markens gress visne? På grunn av ondskapen til dem som bor der blir både dyr og fugl ryddet bort; for de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og alt markens gress visne? For ondskapen hos dem som bor der går både dyr og fugl til grunne, for de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og gresset på alle marker visne? For ondskapen til dem som bor der, forgår dyrene og fuglene, for de sa: Han ser ikke vår fremtid.
Hvor lenge vil landet lide, og gresset på markene tørke bort? Ødeleggelsene av landet rammer både dyr og fugler, for de sier: 'Han bryr seg ikke om vår fremtid.'
Hvor lenge skal landet sørge, og gresset på alle markene visne på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene er utslettet, fordi de sa: 'Han skal ikke se vår siste ende.'
Hvor lenge skal landet sørge, og urtene i markene visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene utryddes; fordi de sier: 'Han vil ikke se vår skjebne.'
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene på hele marken tørke? På grunn av ondskapen til dem som bor der, har både dyr og fugler gått til grunne; for de sier: Han kan ikke se enden på oss.
Hvor lenge skal landet sørge, og gresset på alle markene bli vissent? På grunn av innbyggernes ondskap dør dyrene og fuglene, for de sier: 'Han kan ikke se vår fremtid.'
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene på alle marker visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene forsvinner, fordi de sa: Han vil ikke se vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge, og hver markens urter visne på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene blir fortært, og også fuglene, fordi de sier: «Han vil ikke få se vår undergang.»
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene på alle marker visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene forsvinner, fordi de sa: Han vil ikke se vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene i hver åker visne? Ondskapen fra de som bor i det har gjort at dyr og fugler er borte, for de sier: 'Han ser ikke vår fremtid.'
How long will the land mourn and the grass in the fields wither? Because of the wickedness of those who dwell in it, the beasts and the birds are swept away. For they said, 'He will not see our end.'
Hvor lenge skal landet sørge, og gresset på alle markene visne? På grunn av ondskapen hos dem som bor der, går både dyr og fugler til grunne, for de sier: ‘Han ser ikke vår fremtid.’
Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.
How long shall the land mourn, and the herbs of every field wither, for the wickedness of them that dwell therein? the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our last end.
Hvor lenge skal landet sørge, og alle markens planter visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene blir fortært, og fuglene også; fordi de sa: Han skal ikke se vår ende.
How long will the land mourn and the herbs of every field wither, because of the wickedness of those who dwell in it? The beasts and the birds are consumed, because they said, 'He will not see our final end.'
Hvor lenge skal landet sørge, og markens gress tørke? For ondskapen til dem som bor der blir dyrene utryddet, og fuglene; fordi de sier, Han skal ikke se vår siste ende.
Hvor lenge skal jorden sørge, og alt gress på marken visne? På grunn av ondskapen i dem som bor der, er både dyr og fugler utryddet, fordi de sier: 'Han ser ikke vår ende.'
Hvor lenge skal landet sørge, og alle markens urter visne? På grunn av ondskapen til dem som bor der, er dyrene og fuglene fortært; fordi de sier: Han skal ikke se vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge, og alle markens planter tørke bort? På grunn av ondskapen til folket som bor der, er dyrene og fuglene ødelagt; for de sier, Gud ser ikke våre veier.
How longe shall the londe mourne, and all the herbes off the felde perish, for the wickednes off them that dwell therin? The catell and the byrdes are gone, yet saye they: tush, God will not destroye vs vtterly.
Howe long shall the lande mourne, and the herbes of euery fielde wither, for the wickednesse of them that dwell therein? the beastes are consumed and the birdes, because they sayd, He wil not see our last ende.
Howe long shall the lande mourne, and all the hearbes of the fielde perishe for the wickednesse of them that dwell therin? The cattell and the birdes are gone, yet say they, tushe, God wyll not destroy vs vtterly.
How long shall the land mourn, and the herbs of every field wither, for the wickedness of them that dwell therein? the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our last end.
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of those who dwell therein, the animals are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
Till when doth the earth mourn, And the herb of the whole field wither? For the wickedness of those dwelling in it, Consumed have been beast and fowl, Because they said, `He doth not see our latter end.'
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of them that dwell therein, the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of them that dwell therein, the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
How long will the land have grief, and the plants of all the land be dry? because of the sins of the people living in it, destruction has overtaken the beasts and the birds; because they said, God does not see our ways.
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of those who dwell therein, the animals are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
How long must the land be parched and the grass in every field be withered? How long must the animals and the birds die because of the wickedness of the people who live in this land? For these people boast,“God will not see what happens to us.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Derfor skal landet sørge, og alle som bor der skal visne, sammen med dyrene på marken og fuglene under himmelen; ja, også fiskene i havet skal tas bort.
17Frøet råtner under jordklumpene sine; forrådshusene ligger øde, låvene bryter sammen, for kornet er tørket inn.
18Hvor dyrene stønner! Kveghjordene er rådville, for de har ikke beite; ja, saueflokkene lider nød.
19Herre, til deg roper jeg! For ilden har fortært ødemarkens beiter, og flammen har brent alle trærne på marken.
20Også markens dyr roper til deg, for vannløpene er tørket ut, og ilden har fortært ødemarkens beiter.
10Over fjellene vil jeg heve gråt og klage, og over beitene i ørkenen en sørgesang, fordi de er brent opp så ingen kan ferdes der; ingen hører lenger lyden av buskapen. Både himmelens fugler og dyrene er flyktet; de er borte.
4Jorden sørger og visner, verden vansmekter og visner; de stolte blant jordens folk vansmekter.
9Min arv er blitt for meg som en spraglete rovfugl; rovfuglene rundt omkring er imot den. Kom, samle alle markens dyr, kom for å fortære.
10Mange hyrder har ødelagt min vingård; de har tråkket min arvedel ned, de har gjort min herlige del til en øde villmark.
11De har gjort den øde, og øde ligger den og klager til meg; hele landet er lagt øde, fordi ingen tar det til hjertet.
12Ødeleggere har kommet over alle høyder i ødemarken; for HERRENS sverd fortærer fra den ene enden av landet til den andre. Ingen skal ha fred.
11Da sa jeg: Herre, hvor lenge? Han svarte: Inntil byene ligger øde uten innbygger, husene uten mennesker, og landet er fullstendig øde,
12og Herren har ført menneskene langt bort, og det blir en stor forlatthet midt i landet.
13Villsvinet fra skogen ødelegger det, og markens ville dyr eter det opp.
7Når de onde skyter opp som gress, og når alle urettens arbeidere blomstrer, så er det for at de skal utryddes for alltid.
2For snart blir de slått ned som gresset og visner som grønne planter.
3Men du, HERRE, kjenner meg; du har sett meg og prøvd mitt hjerte overfor deg. Dra dem ut som sauer til slakting, og gjør dem klare for slaktedagen.
33Likene av dette folket skal bli føde for himmelens fugler og for jordens dyr, og ingen skal skremme dem bort.
12Selv mens det ennå står grønt og ikke er skåret ned, visner det før noe annet gras.
9Jorden sørger og visner; Libanon skammer seg og blir felt; Saron er blitt som en ørken, og Basan og Karmel kaster av seg frukten.
6Da blir de sammen overlatt til fjellenes fugler og til jordens dyr. Fuglene skal ete av dem om sommeren, og alle jordens dyr om vinteren.
13Men landet skal bli øde på grunn av dem som bor der, for frukten av deres gjerninger.
17Om fikentreet ikke blomstrer og vintrærne ikke bærer frukt, om olivenens arbeid slår feil og markene ikke gir føde, om småfeet blir borte fra kveen og det ikke finnes storfe i båsene,
12Løper hester på klippen? Pløyer man der med okser? Slik har dere gjort retten til galle og rettferdighetens frukt til malurt.
34et fruktbart land til ødemark, på grunn av ondskapen hos dem som bor der.
37De fredelige boplassene er lagt øde på grunn av Herrens brennende vrede.
13På din ruin skal alle himmelens fugler holde til, og alle markens dyr skal være på dine grener.
26Jeg så – se, den fruktbare mark var blitt en ørken, og alle byene var revet ned for Herrens ansikt, ved hans brennende vrede.
27For så sier Herren: Hele landet skal bli øde; likevel vil jeg ikke gjøre fullstendig ende på det.
12Hvem er den vise som kan forstå dette? Og hvem er den Herren har talt til, så han kan gjøre kjent hvorfor landet går til grunne og blir brent opp som en ørken, så ingen ferdes gjennom det?
18Han farer av sted som vannstrømmer; deres lodd er forbannet i landet; han finner ikke veien til vingårdene.
6Han skal være som en busk i ørkenen og skal ikke se når det kommer noe godt; han skal bo på svidde steder i ødemarken, i et saltland uten innbyggere.
21Hvor lenge skal jeg se banneret og høre lyden av hornet?
18De lurer på våre skritt, så vi ikke kan gå i gatene våre. Vår ende er nær, våre dager er fulle – ja, vår ende er kommet.
19Våre forfølgere er raskere enn himmelens ørner; de jaget oss over fjellene, de la seg i bakhold for oss i ørkenen.
27Derfor hadde deres innbyggere liten kraft, de ble skrekkslagne og forvirret. De var som gresset på marken og den grønne veksten, som gresset på takene og som korn svidd før det har vokst opp.
10Den ugudelige ser det og blir harm; han skjærer tenner og smelter bort. Den ugudeliges ønske går til grunne.
10Åkeren er lagt øde, landet sørger, for kornet er ødelagt; mosten er tørket bort, oljen svinner.
11Bli til skamme, dere bønder! Hyl, dere vingårdsarbeidere, over hvete og bygg, for høsten på marken er gått tapt.
12Vinstokken er tørket bort, og fikentreet visner; granatepletreet, også palmen og epletreet, ja, alle trærne på marken, er tørket inn, for gleden er tørket bort fra menneskenes barn.
4De skal dø en grusom død; det skal ikke sørges over dem, og de skal ikke bli begravet. De skal ligge som møkk på marken; de skal bli fortært av sverdet og av hungersnød, og likene deres skal bli mat for himmelens fugler og jordens dyr.
8For dette: Bind sekk om dere, klag og hyl! For Herrens brennende vrede har ikke vendt seg fra oss.
22Så han ikke lenger kunne bære det på grunn av det onde dere gjorde og de avskyeligheter dere begikk. Derfor er landet deres blitt en ødemark, en skrekk og en forbannelse, uten innbygger, som det er i dag.
7Gresset tørker, blomsten visner når Herrens pust blåser på det. Ja, folket er gress.
21For så sier Herren Gud: Hvor mye mer når jeg sender mine fire harde dommer over Jerusalem – sverdet, hungersnøden, de farlige dyrene og pesten – for å utrydde både mennesker og dyr?
3Hvorfor blir vi regnet som dyr og holdt for å være usle i deres øyne?
1Rettferdig er du, HERRE, når jeg går i rette med deg; men la meg tale med deg om dine dommer: Hvorfor lykkes de ugudeliges vei? Hvorfor er alle lykkelige, de som handler så troløst?
6De ville eslene står på høydene; de snapper etter vinden som sjakaler. Øynene deres blir matte fordi det ikke finnes gress.
39Derfor skal ørkenens ville dyr sammen med øyenes villdyr bo der, og uglene skal bo der. Det skal ikke mer bli bebodd for evig, og fra slekt til slekt skal det ikke bo noen der.
3Herre, hvor lenge skal de onde, hvor lenge skal de onde seire?