Jeremia 49:3
Klag, Hesjbon, for Aj er ødelagt! Rop, dere Rabbas døtre! Kled dere i sekkestrie, klag, og løp hit og dit langs gjerdene! For deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster sammen med ham.
Klag, Hesjbon, for Aj er ødelagt! Rop, dere Rabbas døtre! Kled dere i sekkestrie, klag, og løp hit og dit langs gjerdene! For deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster sammen med ham.
Klag, Hesjbon, for Aj er ødelagt! Rop, dere Rabba-døtre! Bind sekkestrie om dere, hold likklage og far omkring ved gjerdene. For Milkom går i eksil, prester og fyrster sammen.
Klag, Hesjbon, for Aj er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabba! Bind sekkestrie om dere, sørg og løp omkring mellom innhegningene, for Milkom går i eksil, hans prester og stormenn sammen.
Hyl, Hesjbon, for Ai er ødelagt! Skrik, dere Rabbas døtre, kle dere i sekkestrie, hold klage og løp omkring blant gjerdene! For deres konge skal gå i fangenskap med sine prester og stormenn.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabba! Kle dere i sorg, klag og løp innenfor murene, for deres konge skal bli ført i eksil, sammen med prestene og lederne.
Hyl, Hesjbon, for Ai er ødelagt. Rop, dere døtre av Rabba, kled dere i sekkestrie. Klage, og løp rundt ved gjerdene! For deres konge skal føres i fangenskap, og hans prester og fyrster sammen.
Gråt, O Heshbon, for Ai er blitt ødelagt: gråt, dere døtre av Rabbah, bind dere med sekk; klag, og løp hit og dit ved hekkene; for deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster sammen.
Rop, Hesbon, for Ai er ødelagt, skrik, dere Ammon-døtre! Ta på sekkestrie, sørg og løp omkring ved murene, for Malkam skal føres bort i eksil sammen med hans prester og fyrster.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere Rabbas døtre, bær sørgeklær, klag og løp omkring i murene. For deres konge skal gå i landflyktighet, sammen med sine prester og fyrster.
Rop, Heshbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabbah, kle dere i sekkestrie; sørg og løp hit og dit ved gjerdene, for deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster med ham.
Hyl, o Heshbon, for Ai er ødelagt; gråt, dere døtre av Rabbah, ta på dere sekkeklær; sørg og løp fram og tilbake ved hekkene, for deres konge skal føres til fangenskap, sammen med sine prester og fyrster.
Rop, Heshbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabbah, kle dere i sekkestrie; sørg og løp hit og dit ved gjerdene, for deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster med ham.
Gå i sorg, Hesjbon, for Aj er ødelagt. Rop, dere døtre i Rabba! Ta på dere sekk og klag! Løp fram og tilbake blant murene, for deres konge går i fangenskap, hans prester og fyrster sammen.
Wail, O Heshbon, for Ai has been destroyed! Cry out, O daughters of Rabbah! Put on sackcloth and mourn. Wander around by the fences, for their king will go into exile, along with his priests and officials together.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt. Rop, dere Rabba's døtre! Kle dere i sørgeklær, klag og flakk omkring i murene. For deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster med ham.
Hyl, Hesbon! thi Ai er ødelagt, skriger, I Rabbas Døttre! ombinder Sække, græder og løber omkring hos Gjærderne; thi Malkom skal gaae at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige.
Howl, O Heshbon, for Ai is spoiled: cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth; lament, and run to and fro by the hedges; for their king shall go into captivity, and his priests and his princes together.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre fra Rabbah, kle dere i sekkestrie, klag høyt, og løp omkring ved gjerdene! For deres konge skal gå i fangenskap, sammen med hans prester og fyrster.
Howl, O Heshbon, for Ai is destroyed: cry out, you daughters of Rabbah, clothe yourselves with sackcloth; mourn, and run to and fro by the hedges; for their king will go into captivity, and his priests and his princes together.
Klag, Hesbon, for Ai er ødelagt; rop, dere døtre av Rabba, ta på dere sekkestrie: klag, og løp fram og tilbake langs gjerdene; for Milkom skal gå i fangenskap, sammen med prestene og fyrstene.
Hyl, Hesjbon, for Ai er ødelagt. Rop, døtre av Rabba, kle dere i sekkestrie, klag, og vandre rundt ved gjerdene, for deres konge går i fangenskap, både hans prester og fyrster sammen.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt; rop, dere Rabbas døtre, kle dere med sekkestrie: sørg, og løp fram og tilbake mellom gjerdene; for Malkam skal gå i fangenskap, hans prester og hans fyrster med ham.
Klag, Hesbon, for Ai er ødelagt; rop høyt, døtre av Rabba, og kle dere i sekkestrie: gi dere over til klage, løp hit og dit og skjær dere selv; for Milkom vil bli ført bort som fange sammen med sine herrer og prester.
Hesebon shall mourne, for it shalbe roted out off the grounde, saieth the LORDE. The cities off Rabath shall crie out, and gyrde them selues with sack cloth: they shall mourne, and runne aboute the walles: for their kynge shall be led awaye presoner: yee his preestes and prynces with him.
Howle, O Heshbon, for Ai is wasted: crie ye daughters of Rabbah: girde you with sackecloth: mourne and runne to and fro by the hedges: for their King shall goe into captiuitie; and his Priestes, and his princes likewise.
Hesbon shall mourne, for Ai shalbe rooted out of the grounde, saith the Lorde: the citie of Rabbah shall crye out, and gyrde them selues with sackcloth, they shall mourne and runne about the walles, for their kyng shalbe led away prisoner, yea his priestes and princes with hym.
Howl, O Heshbon, for Ai is spoiled: cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth; lament, and run to and fro by the hedges; for their king shall go into captivity, [and] his priests and his princes together.
Wail, Heshbon, for Ai is laid waste; cry, you daughters of Rabbah, gird you with sackcloth: lament, and run back and forth among the fences; for Malcam shall go into captivity, his priests and his princes together.
Howl, Heshbon, for spoiled is Ai, Cry, daughters of Rabbah, gird on sackcloth, Lament, and go to and fro by the hedges, For Malcam into captivity doth go, His priests and his princes together.
Wail, O Heshbon, for Ai is laid waste; cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth: lament, and run to and fro among the fences; for Malcam shall go into captivity, his priests and his princes together.
Wail, O Heshbon, for Ai is laid waste; cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth: lament, and run to and fro among the fences; for Malcam shall go into captivity, his priests and his princes together.
Make sounds of grief, O Heshbon, for Ai is wasted; give loud cries, O daughters of Rabbah, and put haircloth round you: give yourselves to weeping, running here and there and wounding yourselves; for Milcom will be taken prisoner together with his rulers and his priests.
Wail, Heshbon, for Ai is laid waste; cry, you daughters of Rabbah, clothe yourself in sackcloth: lament, and run back and forth among the fences; for Malcam shall go into captivity, his priests and his princes together.
Wail, you people in Heshbon, because Ai in Ammon is destroyed. Cry out in anguish, you people in the villages surrounding Rabbah. Put on sackcloth and cry out in mourning. Run about covered with gashes. For your god Milcom will go into exile along with his priests and officials.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Om ammonittene. Så sier Herren: Har ikke Israel sønner? Har han ingen arving? Hvorfor arver da deres konge Gad, og hans folk bor i Gads byer?
2Derfor, se, dager kommer, sier Herren, da jeg lar krigsrop høres i Rabba hos ammonittene; den skal bli til en øde ruinhaug, og datterbyene hennes skal brennes opp med ild. Da skal Israel ta i arv dem som tok hans arv, sier Herren.
14Men jeg vil tenne ild i Rabbas mur, og den skal fortære palassene der, med stridsrop på kampens dag, med en storm på virvelvindens dag.
15Og deres konge skal gå i fangenskap, han og hans fyrster sammen, sier Herren.
4Hvorfor skryter du av dalene, din frodige dal, du frafalne datter, du som stolte på dine skatter og sa: Hvem kan komme mot meg?
2Han går opp til tempelet og til Dibon, til offerhaugene, for å gråte. Moab skal jamre over Nebo og over Medeba; på alle hoder er håret barbert, og hvert skjegg er klipt av.
3I gatene binder de sekkestrie om seg; på hustakene og i gatene skal alle hyle og gråte bittert.
4Hesjbon og Eleale roper; deres røst høres helt til Jahas. Derfor roper Moabs væpnede menn; livet blir dem tungt.
5Mitt hjerte roper for Moab; hans flyktninger flykter til Soar, en treårig kvige. For på oppstigningen til Luhit går de gråtende opp; på veien til Horonajim hever de rop om ødeleggelse.
34Fra ropet i Hesjbon helt til Elale, og helt til Jahas, har de løftet sin røst; fra Soar helt til Horonajim, som en tre år gammel kvige. For også Nimrims vann skal bli øde.
3Et rop skal høres fra Horonajim: plyndring og stor ødeleggelse.
4Moab er knust; hennes små lar klagerop lyde.
5For på oppstigningen til Luhit skal en uavlatelig gråt stige opp; for på nedstigningen til Horonajim har fiendene hørt et rop om ødeleggelse.
45De som flyktet, sto i Hesjbons skygge på grunn av makten. Men en ild skal gå ut fra Hesjbon, en flamme fra Sihons midte, og den skal fortære Moabs hjørne og kronen på hodet til de larmende.
46Ve deg, Moab! Kemosjs folk går til grunne. For dine sønner blir tatt til fange, og dine døtre til fangenskap.
18Du datter som bor i Dibon, stig ned fra din herlighet og sett deg i tørke! For Moabs ødelegger skal komme over deg og ødelegge dine sterke festninger.
19Innbygger av Aroer, still deg ved veien og speid. Spør ham som flykter, og henne som slipper unna: Hva har hendt?
20Moab er til skamme, for det er knust. Hyl og skrik! Kunngjør det ved Arnon: Moab er ødelagt.
21Ja, dommen er kommet over slettelandet, over Holon og over Jahas og over Mefaat,
7Derfor skal Moab jamre over Moab, alle skal jamre; over grunnvollene i Kir-Hareset skal dere sørge; sannelig er de slått.
8For Hesjbons marker visner, og Sibmas vintre; folkeslagenes fyrster har brutt ned dens edleste ranker. De nådde helt til Jaser, de flakket gjennom ørkenen; hennes skudd strakte seg ut, de gikk over havet.
9Derfor vil jeg gråte over Sibmas vintre med Jasers gråt; jeg vil vanne dere med mine tårer, Hesjbon og Elale. For jubelen over din sommerfrukt og over din høst er falt.
31Derfor vil jeg hyle for Moab, jeg vil rope for hele Moab; mitt hjerte sørger for mennene i Kir-Heres.
1Mot Moab. Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Ve over Nebo! For den er ødelagt. Kirjatajim er til skamme og tatt; Misgab er til skamme og fylt av skrekk.
38Klage skal det være overalt på Moabs hustak og på gatene der, for jeg har knust Moab som et kar det ikke er glede i, sier Herren.
39De skal hyle og si: Hvordan er det knust! Hvordan har Moab vendt ryggen i skam! Slik skal Moab bli til latter og til skrekk for alle rundt ham.
29Ve deg, Moab! Du er fortapt, Kemosjs folk. Han har gitt sine sønner som slapp unna og sine døtre i fangenskap til Sihon, amorittenes konge.
30Vi skjøt på dem. Hesjbon er gått til grunne, like til Dibon; vi har lagt dem øde like til Nofa, som strekker seg til Medeba.
8For skriket har gått rundt hele Moabs grense; jamringen når til Eglaim, og jamringen når til Beer-Elim.
7For fordi du stolte på dine gjerninger og dine skatter, skal også du bli tatt. Og Kemosj skal gå ut i fangenskap, sammen med prestene og fyrstene hans.
15Moab er ødelagt, han er gått opp fra byene sine, og hans utvalgte unge menn har gått ned til slakten, sier Kongen, Herren, hærskarenes Gud er hans navn.
36Hør ropet fra hyrdene og hylene fra de fornemme i flokken! For Herren har lagt beitet deres øde.
28Om Kedar og om Hasors kongeriker, som Nebukadnesar, kongen av Babylon, skal slå. Så sier Herren: Reis dere, dra opp mot Kedar og plyndre Østens folk.
30Flykt, kom dere langt bort, søk dypt skjul, dere som bor i Hasor, sier Herren. For Nebukadnesar, kongen av Babylon, har lagt råd mot dere og tenkt ut en plan mot dere.
3Det lyder hyl fra hyrdene, for deres herlighet er ødelagt; det lyder brøl fra unge løver, for Jordans stolthet er ødelagt.
34Hyl, dere hyrder, og rop! Rull dere i aske, dere fornemme i flokken! For dagene for deres slakt og for deres spredning er kommet, og dere skal falle som et vakkert kar.
20Gå opp på Libanon og klag; løft din røst i Basan, og rop fra fjellpassene! For alle dine elskere er tilintetgjort.
10Likevel ble hun ført bort, hun gikk i fangenskap. Også småbarna hennes ble knust i stykker på hvert gatehjørne; det ble kastet lodd om hennes aktede menn, og alle hennes store menn ble bundet i lenker.
18HERREN er rettferdig, for jeg har gjort opprør mot hans ord. Hør, jeg ber dere, alle folk, og se min smerte: mine jomfruer og mine unge menn er gått i fangenskap.
26Hennes porter skal klage og sørge, og øde og forlatt skal hun sitte på bakken.
26Du, mitt folks datter, bind sekk om deg og velte deg i aske! Hold sorg som over en eneste sønn, en mest bitter klage, for ødeleggeren kommer plutselig over oss.
18La dem skynde seg og stemme i en klagesang for oss, så øynene våre renner over av tårer og øyelokkene våre flommer av vann.
19For en klagerøst høres fra Sion: Hvordan er vi plyndret! Vi er dypt beskjemmet og forvirret, fordi vi har forlatt landet, fordi boligene våre har kastet oss ut.
3Alle dine fyrster har flyktet sammen; de er tatt til fange av bueskyttere. Alle som blir funnet hos deg, blir bundet, selv de som hadde flyktet langt bort.
3For fra nord kommer et folk opp mot henne; de skal gjøre landet hennes øde, ingen skal bo der. De drar bort, de går sin vei, både mennesker og dyr.
19Du datter som bor i Egypt, gjør deg klar til å gå i fangenskap! For Nof skal bli øde, ligge forlatt uten innbygger.
10Over fjellene vil jeg heve gråt og klage, og over beitene i ørkenen en sørgesang, fordi de er brent opp så ingen kan ferdes der; ingen hører lenger lyden av buskapen. Både himmelens fugler og dyrene er flyktet; de er borte.
9For se, våre fedre har falt for sverd, og våre sønner og døtre og koner er i fangenskap for dette.
30De lar sin røst høres over deg og roper bittert; de kaster støv på hodet, de ruller seg i aske.
31Madmena er på farten; innbyggerne i Gebim samler seg for å flykte.