2 Krønikebok 6:36
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og deres fiender fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og deres fiender fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg — for det finnes ikke et menneske som ikke synder — og du blir vred på dem og overgir dem i fiendens hånd, så de som tok dem til fange, fører dem bort til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det er ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et land, fjernt eller nært,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke et menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem til fienden, som fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nært.
Hvis de synder mot deg, for det er ingen mennesker som ikke synder, og du blir sint på dem og gir dem over til fienden, og de blir bortført som fanger til et land langt borte eller nær,
Hvis de synder mot deg, (for det er ingen mann som ikke synder,) og du blir sint på dem og overgir dem til sine fiender, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær;
Når de synder mot deg— for det finnes ingen som ikke synder— og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de som tar dem fanger fører dem bort til et land, langt unna eller nær,
Når de synder mot deg, for det finnes ikke noe menneske som ikke synder, og du blir vred på dem og gir dem over til fiender, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et fjernt land eller nærme,
Om de synder mot deg, – for det finnes ikke menneske som ikke synder, – og du blir vred på dem og gir dem over i fiendens hånd, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær,
«Om de synder mot deg – for ingen unngår å synde – og du blir sint på dem og overgir dem til fiendene, slik at de blir tatt til fange og ført bort til et land, enten det er nært eller fjernt;
Om de synder mot deg, – for det finnes ikke menneske som ikke synder, – og du blir vred på dem og gir dem over i fiendens hånd, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et land langt borte eller nært,
When they sin against You—for there is no one who does not sin—and You are angry with them and deliver them over to their enemies, and they are taken captive to a land far away or near,
Når de synder mot deg – for det er ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de som tar dem til fange fører dem bort til et land, fjernt eller nært,
Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for (deres) Fjenders Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne bort i et Land langt borte eller nær hos,
If they sin against thee, (for there is no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
Hvis de synder mot deg – for det er ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem over til fienden, og de føres bort som fanger til et land langt borte eller nært,
If they sin against you, (for there is no man who does not sin,) and you are angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captive to a land far off or near;
If they sin against thee, (for there is no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
Hvis de synder mot deg (for det er ingen som ikke synder), og du blir vred på dem og overlater dem til fienden, så de tar dem til fange til et land langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke en som ikke synder – og du blir vred på dem, overgir dem til fienden som fører dem bort til et land langt borte eller nær,
Hvis de synder mot deg (for det finnes ingen menneske som ikke synder), og du blir vred på dem og gir dem til fienden, så de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær;
Hvis de synder mot deg, for det finnes ingen som ikke synder, og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, som tar dem til fange til et fjernt eller nært land,
Whan they synne agaynst the ( for there is no man that synneth not) and thou be wroth at them, and geue them ouer before their enemyes, so that they cary them awaye captyue in to a countre farre or nye,
If they sinne against thee ( for there is no man that sinneth not) and thou be angry with them and deliuer them vnto the enemies, and they take them and cary them away captiue vnto a land farre or neere,
If they sinne against thee (as there is no man but he doth sinne) and thou be angry with them, and deliuer them ouer before their enemies, and they take them and carie them away captiues vnto a lande farre or neare:
If they sin against thee, (for [there is] no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before [their] enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
If they sin against you (for there is no man who doesn't sin), and you are angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive to a land far off or near;
`When they sin against Thee -- for there is not a man who sinneth not -- and Thou hast been angry with them, and hast given them before an enemy, and taken them captive have their captors, unto a land far off or near;
If they sin against thee (for there is no man that sinneth not), and thou be angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive unto a land far off or near;
If they sin against thee (for there is no man that sinneth not), and thou be angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive unto a land far off or near; [
If they do wrong against you, (for no man is without sin,) and you are angry with them, and give them up into the power of those who are fighting against them, so that they take them away prisoners to a land far off or near;
"If they sin against you (for there is no man who doesn't sin), and you are angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive to a land far off or near;
“The time will come when your people will sin against you(for there is no one who is sinless!) and you will be angry at them and deliver them over to their enemies, who will take them as prisoners to their land, whether far away or close by.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
45så hør i himmelen deres bønn og bønnfallelse og gi dem rett.
46Når de synder mot deg – for det finnes ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og deres fiender fører dem bort som fanger til fiendens land, enten langt borte eller nær,
47og de tar det til hjertet i landet der de er bortført, og de vender om og bønnfaller deg i landet til dem som førte dem bort, og sier: Vi har syndet og gjort urett, vi har handlet gudløst,
37og de kommer til seg selv i landet hvor de er bortført, og de vender om og bønnfaller deg i landet der de holdes fanget og sier: Vi har syndet, vi har gjort urett og vi har handlet ondt,
38og de vender tilbake til deg av hele sitt hjerte og av hele sin sjel i landet dit de er ført som fanger, og de ber vendt mot landet sitt som du ga fedrene deres, mot byen du har valgt, og mot huset som jeg har bygd for ditt navn,
39da hør du i himmelen, fra stedet der du bor, deres bønn og deres inderlige begjæringer, og før deres sak, og tilgi ditt folk som har syndet mot deg.
24Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de har syndet mot deg, og de så vender om og bekjenner ditt navn og ber og bønnfaller for ditt ansikt i dette huset,
25så hør du i himmelen og tilgi ditt folk Israels synd og før dem tilbake til den jorden du ga dem og fedrene deres.
26Når himmelen blir stengt så det ikke kommer regn fordi de har syndet mot deg, og de ber vendt mot dette stedet og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd fordi du ydmyker dem,
27da hør du i himmelen og tilgi dine tjeneres og ditt folk Israels synd. Lær dem den gode veien de skal gå, og la regn falle over landet ditt, det du har gitt ditt folk til arv.
28Når det blir hungersnød i landet, når det blir pest, når det blir kornbrann eller meldugg, når det kommer gresshopper eller larver, når fienden beleirer dem i noen av byene deres – hver plage, hver sykdom –
50Tilgi ditt folk det de har syndet mot deg, og alle de lovbrudd de har gjort mot deg, og la dem finne barmhjertighet hos dem som har tatt dem til fange, så de viser dem barmhjertighet.
34Når ditt folk drar ut i krig mot sine fiender på den vei du sender dem, og de ber til deg vendt mot denne byen som du har valgt, og mot huset som jeg har bygd for ditt navn,
35så hør i himmelen deres bønn og deres inderlige begjæring, og før deres sak.
33Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de har syndet mot deg, og de vender om til deg, bekjenner ditt navn, ber og bønnfaller deg i dette huset,
34så hør i himmelen og tilgi ditt folk Israels synd, og før dem tilbake til det landet du gav fedrene deres.
35Når himmelen blir stengt, så det ikke kommer regn fordi de har syndet mot deg, og de ber vendt mot dette stedet, bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd fordi du har ydmyket dem,
36så hør i himmelen og tilgi dine tjeneres og ditt folk Israels synd. Lær dem den gode veien de skal gå, og la det regne over landet ditt som du gav ditt folk til arv.
37Når det kommer hungersnød i landet, pest, kornbrann, meldugg, gresshopper eller larver, når fienden beleirer dem i landets porter – hvilken plage eller sykdom det så er –
6Om du har syndet, hva gjør du ham? Og er dine overtredelser mange, hva gjør du mot ham?
6Si til israelittene: Når en mann eller en kvinne gjør noen av de syndene som mennesker gjør, ved å være troløse mot Herren, og denne personen blir skyldig,
25Synder en mann mot en annen, kan Gud megle; men synder en mann mot Herren, hvem kan da be for ham? Men de ville ikke høre på sin fars røst; for Herren ville la dem dø.
2Gi Aron og sønnene hans denne befalingen: Dette er loven om brennofferet: Brennofferet skal ligge på alterets ildsted hele natten til morgenen, og alterilden skal holdes brennende på det.
3Presten skal kle seg i sin linkjortel og ha linbukser på kroppen. Så skal han ta bort asken som ilden har fortært av brennofferet på alteret, og legge den ved siden av alteret.
30da hør du i himmelen, på stedet der du bor, og tilgi. Gi hver mann etter alle hans veier, du som kjenner hans hjerte. For du alene kjenner menneskenes hjerter,
20For det finnes ikke et rettferdig menneske på jorden som gjør det gode og ikke synder.
22Dersom en mann synder mot sin neste, og det legges en ed på ham for å få ham til å sverge, og han kommer og sverger foran ditt alter i dette huset,
39Og de som blir igjen av dere, skal tæres bort for sin skyld i fiendenes land, og også for fedrenes skyld skal de, sammen med dem, tæres bort.
40Da skal de bekjenne sin skyld og fedrenes skyld, deres troløshet som de var troløse med mot meg, og også at de gikk meg imot i fiendskap.
41Jeg gikk også dem imot i fiendskap og førte dem til deres fienders land. Da skal kanskje deres uomskårne hjerte ydmyke seg, og da skal de gjøre opp for sin skyld.
23Men du, Herre, du vet om all deres plan mot meg for å ta livet mitt. Tilgi ikke deres skyld, stryk ikke deres synd ut fra ditt ansikt! La dem snuble for ditt ansikt; i din vredes tid, gjør med dem som du vil.
7Kanskje deres bønn om nåde vil nå fram for Herrens ansikt, og hver og en vender om fra sin onde vei. For stor er den vrede og harme som Herren har talt mot dette folket.
7De samler seg, de ligger i skjul; de speider etter mine skritt, i håp om å ta mitt liv.
23Men hvis dere ikke gjør dette, se, da synder dere mot Herren. Vit at deres synd skal finne dere.
4Hvis dine sønner har syndet mot ham, har han overgitt dem til deres egen skyld.
5vi har syndet og gjort urett, vi har handlet ondt og gjort opprør; vi har veket av fra dine bud og dine forskrifter.
10Og nå vil dere gjøre judæerne og Jerusalems folk til slaver og slavekvinner for dere. Har ikke dere selv også skyld overfor Herren deres Gud?
11Hør derfor på meg: Gi tilbake fangene som dere har tatt fra deres brødre, for Herrens brennende vrede er over dere.
35Selv i sitt rike, midt i din store godhet som du gav dem, og i det vide og fruktbare landet som du satte fram for dem, tjente de deg ikke og vendte ikke om fra sine onde gjerninger.
9da kunngjør han dem deres gjerninger og deres overtredelser, at de har vist hovmod.
15Og nå, Herre vår Gud, du som førte ditt folk ut av landet Egypt med sterk hånd og gjorde deg et navn, som det er den dag i dag, vi har syndet, vi har handlet ondt.
10Når du kunngjør for dette folket alle disse ordene, og de sier til deg: «Hvorfor har Herren talt all denne store ulykken mot oss? Hva er vår skyld, og hva er vår synd, som vi har syndet mot Herren vår Gud?»
6For mange drømmer og mye tomprat er tomhet; men frykt Gud.
4Om de går i fangenskap for sine fiender, vil jeg befale sverdet der, og det skal drepe dem. Jeg fester blikket på dem til ulykke og ikke til det gode.
14For dersom dere tilgir menneskene det de har gjort mot dere, skal også deres himmelske Far tilgi dere.
1Til korlederen. Med strengespill. Etter den åttende. En salme av David.
27Om en av folket i landet synder uforvarende ved å gjøre en av Herrens bud som ikke skal gjøres, og blir skyldig,
9Ansiktsuttrykket deres vitner mot dem; sin synd bærer de fram som Sodoma, de skjuler den ikke. Ve dem! For de fører ulykke over seg selv.
18ellers ser Herren det og synes ille om det og vender sin vrede bort fra ham.
5Våre fiender sa: De kommer verken til å vite det eller se noe før vi er midt iblant dem; da dreper vi dem og stanser arbeidet.