Verse 3

Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.

Referenced Verses

  • Neh 13:22 : 22 Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage vare paa Portene, at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og ihu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed.
  • Neh 13:31 : 31 og til Vedens Offer i bestemte Tider, og til Førstegrøderne. Kom mig ihu, min Gud! til det Gode.
  • 2 Kong 18:3-6 : 3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader David gjorde. 4 Han, han borttog Høiene og sønderbrød Støtterne og udryddede Lunden, og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde den Røgelse indtil denne Dag, og man kaldte den Nechuschthan. 5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham. 6 Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
  • Neh 5:19 : 19 Min Gud! kom ihu, mig til Gode, alt det, som jeg haver gjort ved dette Folk!
  • Neh 13:14 : 14 Min Gud! kom mig ihu for dette, og udslet ikke mine Miskundheder, som jeg haver gjort mod min Guds Huus og mod hans Varetægter.
  • 2 Sam 12:21-22 : 21 Da sagde hans Tjenere til ham: Hvad er det for en Ting, som du haver gjort? du fastede og græd for Barnet, da det levede, men da Barnet er dødt, staaer du op og æder Brød. 22 Og han sagde: Der Barnet endnu levede, fastede og græd jeg; thi jeg sagde: Hvo veed? Herren tør vorde mig naadig, at Barnet maa leve.
  • 1 Kong 8:61 : 61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
  • 1 Kong 11:4 : 4 Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
  • 1 Kong 15:14 : 14 Men Høiene toges ikke bort; dog var Asas Hjerte retskaffent med Herren alle hans Dage.
  • 1 Kong 2:4 : 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.
  • 1 Kong 3:6 : 6 Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag.
  • 1 Mos 5:22 : 22 Og Enoch vandrede med Gud, efterat han hadde avlet Methuselah, tre hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre
  • 1 Mos 5:24 : 24 Og Enoch vandrede med Gud; og han var ikke (mere til), thi Gud tog ham.
  • 1 Mos 8:1 : 1 Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.
  • 1 Mos 17:1 : 1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.
  • 2 Krøn 16:9 : 9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
  • 2 Krøn 31:20-21 : 20 Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt. 21 Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.
  • Job 1:1 : 1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.
  • Job 1:8 : 8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
  • Sal 6:6 : 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?
  • Sal 25:7 : 7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
  • Sal 32:2 : 2 Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig.
  • Sal 89:47 : 47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?
  • Sal 89:50 : 50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?
  • Sal 102:9 : 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.
  • Sal 119:49 : 49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
  • Sal 145:18 : 18 Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos Alle, som kalde paa ham i Sandhed.
  • Jes 38:14 : 14 Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig.
  • Jes 63:11 : 11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem?
  • Jer 4:2 : 2 Men du skal sværge: (Saa vist som) Herren lever! i Sandhed, i Dom og i Retfærdighed, og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af ham.
  • Luk 1:6 : 6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
  • Joh 1:47 : 47 Og Nathanael sagde til ham: Kan der være noget Godt fra Nazareth? Philippus sagde til ham: Kom og see.
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • 1 Joh 3:21-22 : 21 I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud, 22 og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.