| Bibelvers

Verse 10

Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.

Referenced Verses

Kol 3:23 : 23 og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
Rom 12:11 : 11 værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
Ef 5:16 : 16 og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.
Sal 6:5 : 5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
Sal 71:15-18 : 15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa). 16 Jeg vil gaae ind i Herrens Herrens Kraft, jeg vil ihukomme din Retfærdighed, (ja) din alene. 17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting. 18 Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.
Sal 88:10-12 : 10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig. 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela. 12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?
Fork 9:5-6 : 5 thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt. 6 (Ja) baade deres Kjærlighed og deres Had og deres Avind er allerede forgangen, og de have ingen Deel ydermere i Verden i alt det, som skeer under Solen.
Fork 11:3 : 3 Naar de tykke Skyer ere fulde, udgyde de Regn paa Jorden, og naar et Træ falder mod Sønden eller og mod Norden, (paa hvilket) Sted Træet falder, der skal det blive.
Fork 11:6 : 6 Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.
Jes 38:18-19 : 18 Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed. 19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.
Jer 29:13 : 13 Og I skulle søge mig og finde, naar I søge mig i eders ganske Hjerte.
Matt 6:33 : 33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
Joh 4:34 : 34 Jesus sagde til dem: Min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
Joh 9:4 : 4 Mig bør at gjøre hans Gjerninger, som mig haver udsendt, saalænge det er Dag; Natten kommer, da Ingen kan arbeide.
Apg 20:25-31 : 25 Og nu see, jeg veed, at I ikke skulle mere see mit Ansigt, I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret omkring og prædiket Guds Rige. 26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod. 27 Thi jeg haver ikke undladt, at jeg jo forkyndte eder alt Guds Raad. 28 Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod. 29 Thi jeg veed dette, at der skal komme svare Ulve ind iblandt eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden; 30 og af eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. 31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer.
4 Mos 13:30 : 30 Men Caleb stillede Folket for Mose og sagde: Lader os jo gaae op og indtage det til Eiendom, thi vi kunne letteligen bemægtige os det.
1 Krøn 22:19 : 19 Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl til at søge Herren eders Gud, og gjører eder rede og bygger den Herre Guds Helligdom, til at indføre Herrens Pagtes Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges til Herrens Navn.
1 Krøn 28:20 : 20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus.
1 Krøn 29:2-3 : 2 Og jeg haver beredt af al min Kraft til min Guds Huus Guld til Guldredskab, og Sølv til Sølvredskab, og Kobber til Kobberredskab, og Jern til Jernredskab, og Træ til Træredskab, Onyxstene og (Stene) til at fylde med, Karbunkelstene og stukkede (Klæder) og allehaande dyrebare Stene og mange Marmorstene. 3 Og endnu (dertil), fordi jeg haver Behagelighed til min Guds Huus, haver jeg en Eiendom af Guld og Sølv, (den) haver jeg givet til min Guds Huus foruden alt det, som jeg haver beredt til Helligdommens Huus,
2 Krøn 31:20-21 : 20 Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt. 21 Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.
Esra 6:14-15 : 14 Og de Ældste af Jøderne byggede, og det lykkedes for dem efter Haggai, Prophetens, og Sacharias, Iddos Søns, Prophetie; og de byggede og fuldkommede det efter Israels Guds Befaling og efter Cyri og Darii og Artaxerxes, Kongen af Persiens, Befaling. 15 Og det Huus blev fuldfærdiget indtil den tredie Dag i Adar Maaned, som var (i) Kong Darii Riges sjette Aar.
Neh 2:12-3:16 : 12 da gjorde jeg mig rede om Natten, jeg og faa Mænd med mig, og jeg gav ikke tilkjende for (noget) Menneske, hvad min Gud havde givet i mit Hjerte at gjøre ved Jerusalem; og der var intet Dyr med mig, uden det Dyr, som jeg red paa. 13 Og jeg drog ud af Dalporten om Natten, og imod Dragens Kilde og til Møgporten, og jeg agtede paa Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte, som vare fortærede ved Ild. 14 Og jeg drog over til Kildeporten og til Kongens Fiskevand, og (der var) intet Rum, at Dyret kunde gaae over under mig. 15 Og jeg drog om Natten hen til Bækken, og jeg agtede paa Muren; og jeg vendte tilbage og kom ind ad Dalporten, og vendte (saaledes) tilbage. 16 Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det. 17 Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse. 18 Og jeg gav dem tilkjende min Guds Haand, som var god over mig, tilmed Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gjøre os rede og bygge; og de bestyrkede deres Hænder til det Gode. 19 Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, den Araber, det hørte, da bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gjøre? ville I være gjenstridige mod Kongen? 20 Da svarede jeg dem og sagde til dem: Gud i Himmelen, han skal lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vi ville gjøre os rede og bygge; men I have ikke Deel eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem. 1 Og Eljasib, den Ypperstepræst, gjorde sig rede, og hans Brødre, Præsterne, og byggede Faareporten; de, de helligede den og opreiste dens Døre, ja de helligede den indtil Meas Taarn, indtil Hananeels Taarn. 2 Og Jerichos Mænd byggede ved hans Side, og Sacchur, Imri Søn, byggede ved hans Side. 3 Men Senaas Børn byggede Fiskeporten; de, de beklædte den og opreiste dens Døre (med) dens Laase og dens Stænger. 4 Og Meremoth, Søn af Uria, Hakkoz Søn, færdigede (et Stykke) ved Siden af dem; og Mesullam, Søn af Berechia, Mesesabeels Søn, færdigede (et Stykke) ved Siden af dem; og Zadok, Baanas Søn, færdigede (et Stykke) ved Siden af dem. 5 Og ved Siden af dem færdigede de af Thekoa (et Stykke); men deres Mægtige førte ikke deres Hals til deres Herres Tjeneste. 6 Og den gamle Port færdigede Jojada, Paseahs Søn, og Mesullam, Besodjas Søn; de, de beklædte den og opreiste dens Døre med dens Laase og dens Stænger. 7 Og Melatja, den Gibeoniter, og Jadon, den Meronothiter, de Mænd af Gibeon og Mizpa, færdigede (et Stykke) ved Siden af dem indtil Fyrstens Thrones (Huus) paa denne Side Floden. 8 Ved hans Side færdigede Ussiel, Harhajas Søn, (en af) Guldsmedene, (et Stykke), og ved hans Side færdigede Hananja, en Apothekers Søn, (et Stykke); og de gjorde Jerusalem fast indtil den brede Muur. 9 Og ved Siden af dem færdigede Rephaja, Hurs Søn, Øverste for den halve Deel af Jerusalem, (et Stykke). 10 Og ved Siden af dem færdigede Jedaja, Harumaphs Søn, (et Stykke), og (det) tvært over for sit Huus; og ved hans Side færdigede Hattus, Hasabnejas Søn, (et Stykke). 11 (Men) Malchia, Harims Søn, og Hasub, Pahath-Moabs Søn, færdigede et andet Maal, tilmed Ovnenes Taarn. 12 Og ved Siden af ham færdigede Sallum, Lohes Søn, Øverste for den halve Deel af Jerusalem, han og hans Døttre. 13 Dalporten færdigede Hanun og Indbyggerne af Sanoah; de, de byggede den og opreiste dens Døre (med) dens Laase og dens Stænger, og tusinde Alen paa Muren indtil Møgporten. 14 Men Malchia, Rechabs Søn, Beth-Cherems Deels Øverste, færdigede Møgporten: han, han byggede den og opreiste dens Døre (med) dens Laase og dens Stænger. 15 Men Kildeporten færdigede Sallum, Col-Choses Søn, Mizpas Deels Øverste, han, han byggede den og bedækkede den, og opreiste dens Døre (med) dens Laase og dens Stænger, tilmed Muren ved Selah Fiskevand mod Kongens Have og indtil Trapperne, de, som gaae ned fra Davids Stad. 16 Efter ham færdigede Nehemia, Asbuks Søn, den halve Deels Øverste i Bethzur, (et Stykke) indtil tvært over for Davids Grave og indtil det Fiskevand, som var gjort, og indtil de Vældiges Huus.
Neh 4:2 : 2 Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte?
Neh 4:6 : 6 Men vi byggede Muren, saa at den ganske Muur blev sammenføiet indtil midt derpaa; thi Folket havde Hjerte til at gjøre det.
Neh 4:9-9 : 9 Men vi bade til vor Gud, og vi stillede Vagt imod dem Dag og Nat for deres Skyld. 10 Da sagde Juda: Deres Kraft er skrøbelig, (som bære) Byrden, og Støvet er meget, og vi, vi kunne ikke bygge paa Muren. 11 Og vore Modstandere sagde: De skulle ikke vide og ikke see, førend vi komme midt iblandt dem og slaae dem ihjel; og vi ville gjøre, at Gjerningen skal holde op. 12 Og det skede, der Jøderne, som boede hos dem, kom og sagde os det (vel) ti Gange, af alle Steder, af hvilke I kunde komme tilbage til os, 13 da stillede jeg (Folket) fra de nederste Steder af til det Sted bag Muren (og) paa de høie (Steder), ja jeg stillede Folket efter Slægter med deres Sværd, deres Spyd og deres Buer.
Neh 4:17-23 : 17 De, som byggede paa Muren, og som bare Byrden, (og) de, som lagde paa dem, de gjorde med deres ene Haand Gjerningen, og med den anden holdt de Vaabenet. 18 Og de, som byggede, havde hver sit Sværd bundet ved sine Lænder, og byggede (saa); og den, som blæste i Trompeten, var hos mig. 19 Og jeg sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Gjerningen er stor og vid, men vi ere adspredte paa Murene, den Ene langt fra den Anden. 20 Paa hvilket Sted I høre Trompetens Lyd, derhen samler eder til os; vor Gud skal stride for os. 21 Saa gjorde vi ved Gjerningen; og Halvdelen af dem holdt paa Spydene, fra Morgenrøden gik op, indtil Stjernerne kom frem. 22 Ogsaa sagde jeg paa den samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maae have dem om Natten til (at holde) Vagt, og om Dagen til (at gjøre) Gjerningen. 23 Men hverken jeg eller mine Brødre eller mine Tjenere eller de Mænd paa Vagten, som vare bag mig, afførte os vore Klæder; hver (havde) sit Vaaben (og) Vand.
Neh 13:8-9 : 8 Og det gjorde mig meget ondt, og jeg kastede alle Redskaber af Tobias Huus hen udenfor af Kammeret. 9 Og jeg sagde (det); saa rensede de Kammerne, og jeg indførte igjen derhen Guds Huses Kar, Madofferet og Viraken. 10 Og jeg fik at vide, at Leviternes Dele bleve (dem) ikke givne, saa at Leviterne og Sangerne, som gjorde Gjerningen, vare bortflyede, hver til sin Ager. 11 Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor forlade vi Guds Huus? og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted. 12 Da førte al Juda Tienden af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene. 13 Og jeg satte til Skatgjemmere over de Forraadshuse Selemja, Præsten, og Zadok, den Skriftlærde, og Pedaja af Leviterne, og hos deres Haand Hanan, Sacchurs Søn, Matthanjas Søn; thi de vare holdte for trofaste, og dem (laae det) paa at dele ud til deres Brødre. 14 Min Gud! kom mig ihu for dette, og udslet ikke mine Miskundheder, som jeg haver gjort mod min Guds Huus og mod hans Varetægter. 15 I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise. 16 Derudi boede og (nogle) Tyrier, som førte Fisk og allehaande Varer; og de solgte (dem) paa Sabbaten til Judæ Børn og i Jerusalem. 17 Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag? 18 Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten. 19 Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag. 20 Da bleve Kræmmerne og de, som solgte allehaande Varer, om Natten udenfor Jerusalem, een Gang eller to. 21 Da vidnede jeg for dem og sagde: Hvorfor bleve I om Natten tvært over for Muren? gjøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den samme Tid kom de ikke om Sabbaten. 22 Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage vare paa Portene, at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og ihu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed. 23 Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig). 24 Og deres Børn talede Halvdelen Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk, men (de talede) efter hvert Folks Tungemaal. 25 Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder. 26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde. 27 Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)? 28 Og (en) af Jojadas, Eljasibs, den Ypperstepræsts, Søns, Sønner (var bleven) Saneballats, den Horoniters, Svoger; derfor drev jeg ham fra mig. 29 Kom dem ihu, min Gud! fordi de have besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt. 30 Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning, 31 og til Vedens Offer i bestemte Tider, og til Førstegrøderne. Kom mig ihu, min Gud! til det Gode.
Job 14:7-9 : 7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af. 8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet, 9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante. 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da? 11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør, 12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
2 Pet 1:12-15 : 12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide (det) og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede (hos os). 13 Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun, 14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig. 15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.
Rom 15:18-20 : 18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning, 19 ved Tegns og Undergjerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien haver tilfulde forkyndt Christi Evangelium; 20 dog saaledes, at jeg haver synderlig Lyst til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, paa det at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold,
1 Kor 9:24 : 24 Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men (kun) Een faaer Klenodiet? Løber saaledes, at I kunne erholde det.
1 Kor 9:26 : 26 Derfor løber jeg, ikke som paa det Uvisse; jeg fegter, ikke som den, der slaaer i Veiret;
1 Kor 15:10 : 10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjæves, men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
1 Kor 16:10 : 10 Men dersom Timotheus kommer, da seer til, at han kan blive hos eder uden Frygt; thi han gjør Herrens Gjerning, ligesom og jeg.