Verse 25

At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.

Referenced Verses

  • Luk 12:4 : 4 Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere.
  • Sal 91:14 : 14 Efterdi han haver Lyst til mig, (siger Herren), saa vil jeg udfrie ham; jeg vil ophøie ham, thi han kjender mit Navn.
  • Sal 118:8 : 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
  • Ordsp 16:20 : 20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
  • Ordsp 18:10 : 10 Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
  • 1 Mos 26:7 : 7 Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, (sigende): at ikke maaskee Mændene paa dette Sted skulle slaae mig ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun er deilig af Udseende.
  • Dan 6:23 : 23 Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, at de ikke have fordærvet mig, fordi der er funden Uskyldighed hos mig for ham, saa haver jeg og ingen Misgjerning gjort for dig, o Konge!
  • 2 Tim 4:16-17 : 16 Ved mit første Forsvar mødte Ingen med mig, men Alle forlode mig; — gid det ikke tilregnes dem! — 17 Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube.
  • Matt 10:28 : 28 Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
  • Matt 15:12 : 12 Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: Veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte den Tale?
  • Matt 26:69-74 : 69 Men Peder sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer. 70 Men han negtede (det) for dem alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger. 71 Men der han gik ud i Forgaarden, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: Denne var og med Jesu den Nazaræer. 72 Og han negtede (det) atter med en Ed, sigende: Jeg kjender ikke det Menneske. 73 Men lidet derefter gik de Hosstaaende frem og sagde til Peder: Sandelig, du er og En af dem, thi og dit Maal røber dig. 74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.
  • Joh 3:2 : 2 Han kom til Jesum om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.
  • Joh 9:22 : 22 Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overeens om, at dersom Nogen bekjendte ham at være Christus, saa skulde han blive udelukket af Synagogen.
  • Joh 12:42-43 : 42 Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen. 43 Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
  • Joh 19:12-13 : 12 Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren. 13 Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha.
  • Gal 2:11-13 : 11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste. 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri.
  • 2 Mos 32:22-24 : 22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du, du kjender Folket, at det (ligger) i det Onde. 23 Og de sagde til mig: Gjør os Guder, som kunne gaae for os; thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet. 24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud.
  • 1 Sam 15:24 : 24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
  • 1 Sam 27:1 : 1 Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; Intet er mig bedre, end at jeg aldeles undkommer til Philisternes Land, at Saul kan intet Haab have om mig til at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, at jeg kan undkomme af hans Haand.
  • 1 Sam 27:11 : 11 Og David lod ikke en Mand eller Qvinde leve, at føre (dem) til Gath, fordi han sagde: At de ikke skulle forkynde (Noget) imod os, sigende: Saaledes gjorde David; og saaledes var hans Viis alle de Dage, som han boede i Philisternes Land.
  • 1 Kong 19:3 : 3 Der han det saae, da stod han op og gik for (at redde) sit Liv, og kom til Beershaba, som hører til Juda, og han lod sin Dreng blive der.
  • 1 Krøn 5:20 : 20 Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.
  • Sal 69:29 : 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
  • Ordsp 28:25 : 25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
  • Ordsp 30:5 : 5 Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
  • Fork 7:18 : 18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
  • Jes 57:11 : 11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
  • Dan 3:28 : 28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!
  • Sal 125:1 : 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
  • 1 Mos 12:11-13 : 11 Og det skede, der han nærmede sig at komme til Ægypten, sagde han til Sarai, sin Hustru: See nu, jeg veed, at du er en deilig Qvinde at see til. 12 Og det vil skee, naar Ægypterne see dig og sige: Denne er hans Hustru, at de slaae mig ihjel og lade dig leve. 13 Kjære, siig, at du er min Søster, at det kan gaae mig vel for din Skyld, og min Sjæl maa leve formedelst dig.
  • 1 Mos 20:2 : 2 Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.
  • 1 Mos 20:11 : 11 Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.
  • 1 Pet 1:21 : 21 som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde, og gav ham Herlighed, saa at eders Tro og Haab maa være til Gud.