| Bibelvers

Verse 4

Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?

Referenced Verses

Joh 3:13 : 13 Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
Åp 19:12 : 12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv;
2 Mos 34:5-7 : 5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre. 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
Job 38:4-9 : 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand! 5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den? 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen, 7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)? 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger? 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted? 13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den, 14 (naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon, 15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes. 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden? 17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte? 18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen. 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted? 20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier. 21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort? 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere, 23 hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag? 24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden? 25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden? 26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, 27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer. 28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber? 29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen? 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa. 31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb? 32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn? 33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden? 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? 35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi? 36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken? 37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald, 38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
5 Mos 30:12 : 12 Det er ikke i Himmelen, at du maatte sige: Hvo vil fare os op til Himmelen og hente os det, og lade os høre det, at vi maae gjøre det?
Jes 7:14 : 14 Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: See, en Jomfru er frugtsommelig og føder en Søn, og du skal kalde hans Navn Immanuel.
Jes 9:6 : 6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.
Jes 53:8 : 8 (Men) han er tagen fra Angest og fra Dom, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er fraskilt fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld.
Jer 23:6 : 6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
Matt 1:21-23 : 21 Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder. 22 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger: 23 See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
Matt 11:27 : 27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.
Luk 10:22 : 22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.
Jes 40:12-31 : 12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler? 13 Hvo haver styret Herrens Aand, og (hvo haver som) hans Raadgiver underviist ham? 14 Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei? 15 See, Hedningerne ere agtede (for ham) som en Draabe af Spandet og som et Gran i Vægtskaalerne; see, Øer skal han bortkaste som tyndt (Støv). 16 Og Libanon er ikke nok til at brænde, og Dyr derudi ikke nok til Brændoffer. 17 Alle Hedningerne ere som Intet for ham; de ere agtede for ham mindre end Intet og det Øde. 18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham? 19 En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder. 20 (Desligeste) hvo, som er for fattig til (at gjøre) en Opløftelse, udvælger et Træ, som ikke raadner; han søger sig en viis Mester til at berede et udskaaret Billede, som ikke skal bevæges. 21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)? 22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi, 23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde. 24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm. 25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige. 26 Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen. 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi. 28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig. 29 Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter. 30 De Unge skulle blive trætte og vansmægte, og de udvalgte (Mænd) skulle visseligen falde. 31 Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.
Dom 13:18 : 18 Og Herrens Engel sagde til ham: Hvi spørger du dette om mit Navn? thi det er underligt.
Job 26:8 : 8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
Sal 2:7 : 7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
Sal 22:27 : 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
Sal 24:2 : 2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
Sal 68:18 : 18 Guds Vogne ere to Gange ti tusinde (og) tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem, (som paa) Sinai i Helligdommen.
Sal 104:2-9 : 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin. 3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger. 4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild. 5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid. 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden. 10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene. 11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst. 12 Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene. 13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt. 14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden. 15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte. 16 Herrens Træer staae fulde af Vædske, Libanons Cedere, som han plantede, 17 der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer. 18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne. 19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang. 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven, 21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud. 22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler. 23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen. 24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme. 25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store. 26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi. 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid. 28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt. 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen. 30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse. 31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger. 32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de. 33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever; jeg vil synge Psalmer for min Gud, medens jeg er endnu til. 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren. 35 Syndere skulle aldeles udryddes af Jorden, og Ugudelige skulle ikke være ydermere. Min Sjæl, lov Herren! Halleluja!
5 Mos 28:58 : 58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud,
1 Mos 32:29 : 29 Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der.
2 Mos 3:13-15 : 13 Og Mose sagde til Gud: See, naar jeg kommer til Israels Børn og siger til dem: Eders Fædres Gud haver sendt mig til eder, og de sige til mig: Hvad er hans Navn? hvad skal jeg da sige til dem? 14 Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder. 15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
2 Mos 6:3 : 3 Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem.
Rom 10:6 : 6 Men den Retfærdighed, som er af Troen, siger saaledes: Siig ikke i dit Hjerte: Hvo vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Christum ned;
Ef 4:8-9 : 8 Derfor siger (Skriften): Han opfoer til det Høie, bortførte Fanger og gav Menneskene Gaver. 9 Men det: Han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lavere Egne? 10 Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting.