| Bibelvers

Verse 3

Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.

Referenced Verses

Job 31:1 : 1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
2 Sam 11:2-3 : 2 Og det skede paa en Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Huus, og saae fra Taget en Qvinde, som badede sig, og den Qvinde var saare deilig af Udseende. 3 Og David sendte hen og lod spørge efter Qvinden; og En sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Urias, den Hethiters, Hustru?
Sal 119:37 : 37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
Ordsp 6:25 : 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
Matt 5:28 : 28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
2 Mos 20:17 : 17 (IX.) Du skal ikke begjære din Næstes Huus.
Sal 40:4 : 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
Jak 1:13-15 : 13 Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen. 14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed; 15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
1 Sam 12:20-21 : 20 Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke; I gjorde vel alt dette Onde; dog viger ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte. 21 Og viger ikke af; thi (saa følge I) efter forfængelige Ting, som ei gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.
5 Mos 15:9 : 9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
Jos 23:6 : 6 Saa værer saare frimodige til at holde og at gjøre alt det, som er skrevet i Mose Lovbog, at I ikke vige derfra til høire eller venstre Side;
Rom 12:9 : 9 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky for det Onde, hænger fast ved det Gode;
Sal 119:113 : 113 Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.
Fork 6:9 : 9 Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
Jes 30:11 : 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
Jes 33:15 : 15 Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,
Jer 22:17 : 17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
Hos 7:6-7 : 6 Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue. 7 De ere allesammen blevne hede som en Ovn, og have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er Ingen iblandt dem, som kalder paa mig.
Mika 2:2 : 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.
Sef 1:5-6 : 5 og dem, som tilbede paa Tagene for Himmelens Hær, og dem, som tilbede (og) sværge ved Herren, og sværge ved Malkom, 6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
Sal 125:5 : 5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!
Ordsp 23:31-35 : 31 See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges. 32 Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk; 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting, 34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten. 35 De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.
Gal 4:9 : 9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?
Hebr 10:39 : 39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.
2 Pet 2:21 : 21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet.
1 Joh 2:19 : 19 De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel forblevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os.
2 Mos 32:8 : 8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
5 Mos 13:17 : 17 Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.
1 Sam 15:11 : 11 Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
1 Kong 21:2-9 : 2 Og Achab talede til Naboth og sagde: Giv mig din Viingaard, at den maa være mig til en Urtehave, efterdi den er nær ved mit Huus, og jeg vil give dig en Viingaard for den, (som er) bedre end den, (eller) om dig (saa) godt synes, vil jeg give dig Penge (for den, saa meget som) den er værd. 3 Og Naboth sagde til Achab: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde give dig mine Fædres Arv. 4 Da kom Achab ilde tilfreds og vred til sit Huus for det Ords Skyld, som Naboth, den Jisreeliter, havde talet til ham og sagt: Jeg vil ikke give dig mine Fædres Arv; og han lagde sig paa sin Seng og vendte sit Ansigt omkring, og aad ikke Brød. 5 Da kom Jesabel, hans Hustru, til ham, og hun sagde til ham: Hvad er det (for Noget), at din Aand er (saa) ilde tilfreds, og du æder ikke Brød? 6 Og han sagde til hende: Fordi jeg talede til Naboth, den Jisreeliter, og sagde til ham: Giv mig din Viingaard for Penge, eller om du har Lyst (dertil, da) vil jeg give dig en (anden) Viingaard for den, og han sagde: Jeg vil ikke give dig min Viingaard. 7 Da sagde Jesabel, hans Hustru, til ham: Du, skulde du nu have at skaffe med Riget over Israel? staa op, æd Brød og lad dit Hjerte være vel (tilmode), jeg, jeg vil give dig Naboths, den Jisreeliters, Viingaard. 8 Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth. 9 Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket. 10 Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer. 11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem. 12 De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. 13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde. 14 Og de sendte til Jesabel og lode sige: Naboth er stenet og er død. 15 Og det skede, der Jesabel hørte, at Naboth var stenet og var død, da sagde Jesabel til Achab: Staa op, indtag Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, som han vægrede at give dig for Penge; thi Naboth lever ikke, men er død. 16 Og det skede, der Achab hørte, at Naboth var død, da stod Achab op at gaae ned til Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, at indtage den til Eiendom. 17 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde: 18 Staa op, gak ned imod Achab, Israels Konge, som er i Samaria; see, han er i Naboths Viingaard, hvorhen (han er) nedgaaen at indtage den til Eiendom. 19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit. 20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine. 21 See, jeg vil føre Ulykke over dig og borttage dine Efterkommere, og udrydde af Achab den, som pisser paa Væggen, og den Beholdne og den Efterladte i Israel. 22 Og jeg vil gjøre dit Huus som Jeroboams, Nebats Søns, Huus, og som Baesas, Ahias Søns, Huus, for den Opirrelses Skyld, som du har opirret (mig) med, og kom Israel til at synde. 23 Og om Jesabel har Herren ogsaa talet og sagt: Hundene skulle æde Jesabel inden Jisreels Mure. 24 Den af Achab, som døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, som døer paa Marken, skulle Fuglene under Himmelen æde. 25 Enddog var Ingen som Achab, som havde solgt sig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham. 26 Og han handlede saare vederstyggeligen, idet han vandrede efter de stygge Afguder, aldeles ligesom Amoriterne gjorde, hvilke Herren fordrev for Israels Børns Ansigt. 27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen. 28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde: 29 Haver du seet, at Achab har ydmyget sig for mit Ansigt? fordi han har ydmyget sig for mit Ansigt, da vil jeg ikke lade det Onde komme i hans Dage; i hans Søns Dage vil jeg føre det Onde over hans Huus.
Sal 78:41 : 41 Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel.
Sal 78:57 : 57 Og de vendte tilbage og vare troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Sal 97:10 : 10 I, som elske Herren, hader det Onde! han bevarer sine Helliges Sjæle, han skal frie dem af de Ugudeliges Haand.
Sal 14:3 : 3 De (ere) alle afvegne, de ere stinkende tillige; der er Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
Sal 18:20-23 : 20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
Sal 26:4-5 : 4 Jeg sidder ikke hos forfængelige Folk, og kommer ikke hos de Underfundige. 5 Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.
Sal 36:3 : 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
Sal 39:1 : 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.