Jesaja 63:15
Se ned fra himmelen, og se fra din hellighets og din herlighets bolig! Hvor er din nidkjærhet og din styrke, dine inderlige følelser og din barmhjertighet mot meg? Er de holdt tilbake?
Se ned fra himmelen, og se fra din hellighets og din herlighets bolig! Hvor er din nidkjærhet og din styrke, dine inderlige følelser og din barmhjertighet mot meg? Er de holdt tilbake?
Se ned fra himmelen og se, fra din hellige og herlige bolig! Hvor er din nidkjærhet og dine veldige gjerninger? Din inderlige medlidenhet og din barmhjertighet har holdt seg tilbake fra meg.
Se ned fra himmelen og se, fra din hellige og herlige bolig! Hvor er din nidkjærhet og dine mektige gjerninger? Din indre medlidenhet og din barmhjertighet er holdt tilbake fra meg.
Se ned fra himmelen og sku fra din hellighets og herlighets bolig! Hvor er din nidkjærhet og din styrke, ditt hjertes medynk og din barmhjertighet? Holder du deg tilbake?
Se ned fra himmelen og fra din hellige, strålende bolig. Hvor er din iver og styrke? Din dype omsorg og barmhjertighet synes skjult for meg.
Se ned fra himmelen, og se fra din hellighets og din herlighets bolig: Hvor er din iver og din styrke, dine innerste følelser og din barmhjertighet mot meg? Er de holdt tilbake?
Se ned fra himmelen og se fra din hellighets og herlighets bolig. Hva har skjedd med din iver og styrke? Hvor er din medfølelse og barmhjertighet mot meg? Er de holdt tilbake?
Se ned fra himmelen, se fra din hellige og herlige bolig. Hvor er din iver og din kraft? Dine varme følelser og din barmhjertighet holder seg tilbake fra meg.
Se ned fra himmelen og se fra din hellige og herlige bolig. Hvor er din nidkjærhet og din styrke, dín indre lidenskap og din barmhjertighet, hold deg ikke tilbake.
Se ned fra himmelen, og betrakt fra din hellighets og herlighets bolig: hvor er din nidkjærhet og din styrke, dine medfølende barmhjertigheter mot meg? Er de holdt tilbake?
Se ned fra himmelen og betrakt fra din hellige og herlige bolig: Hvor er din iver og din styrke, lyden av dine inder og din barmhjertighet mot meg? Er de tilbakeholdt?
Se ned fra himmelen, og betrakt fra din hellighets og herlighets bolig: hvor er din nidkjærhet og din styrke, dine medfølende barmhjertigheter mot meg? Er de holdt tilbake?
Se ned fra himmelen og se fra din hellige og praktfulle bolig. Hvor er din nidkjærhet og din styrke, ditt inderlige medfølelse og dine barmhjertigheter? De holder seg tilbake fra meg.
Look down from heaven and see, from your holy and glorious dwelling. Where are your zeal and your might? Your tenderness and compassion are withheld from us.
Se ned fra himmelen og skue fra din hellige og herlige bolig. Hvor er din nidkjærhet og din kraft, din hjertelag og din barmhjertighet? Holdt du dem tilbake fra meg?
Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
Look down from heaven, and behold from the habitation of thy holiness and of thy glory: where is thy zeal and thy strength, the sounding of thy bowels and of thy mercies toward me? are they restrained?
Se ned fra himmelen, og se fra din hellige og herlige bolig: Hvor er din glød og din styrke, din indre medfølelse og dine barmhjertigheter mot meg? Er de holdt tilbake?
Look down from heaven, and behold from the habitation of your holiness and of your glory: where is your zeal and your strength, the yearning of your heart and your mercies toward me? Are they restrained?
Se ned fra himmelen, og se fra din hellige og herlige bolig: hvor er din iver og dine veldige gjerninger? Din hjertes trang og din medfølelse er holdt tilbake mot meg.
Se ned fra himmelen og fra din hellige, herlige bolig. Hvor er din iver og din styrke? Ditt hjerte og din barmhjertighet holdes tilbake fra meg.
Se ned fra himmelen, og se fra din hellighets og herlighets bolig: Hvor er din iver og dine mektige gjerninger? Ditt hjertes lengsel og din medlidenhet holdes tilbake fra meg.
La dine øyne se ned fra himmelen, fra ditt hellige og vakre hus: hvor er din dype følelse, din krafts verk? hold ikke tilbake din medlidenhet og dine barmhjertigheter:
Look down from heaven, and behold from the habitation of thy holiness and of thy glory: where are thy zeal and thy mighty acts? the yearning of thy heart and thy compassions are restrained toward me.
Look down from heaven, and behold from the habitation of thy holiness and of thy glory: where is thy zeal and thy strength, the sounding of thy bowels and of thy mercies toward me? are they restrained?
Loke downe then from heaue, and beholde the dwellinge place of thy sanctuary & thy glory. How is it, yt thy gelousy, thy strength, the multitude of thy mercies and thy louynge kyndnesse, wyl not be entreated of vs?
Looke downe from heauen, and beholde from the dwelling place of thine holines, and of thy glory. Where is thy zeale and thy strength, the multitude of thy mercies, and of thy compassions? they are restrained from me.
Loke downe then from heauen, and beholde from the dwelling place of thy sanctuarie and thy glorie: Howe is it that thy gelousie, thy strength, the multitude of thy mercies, and thy louing kindnesse wyll not be intreated of vs?
¶ Look down from heaven, and behold from the habitation of thy holiness and of thy glory: where [is] thy zeal and thy strength, the sounding of thy bowels and of thy mercies toward me? are they restrained?
Look down from heaven, and see from the habitation of your holiness and of your glory: where are your zeal and your mighty acts? the yearning of your heart and your compassion is restrained toward me.
Look attentively from the heavens, And see from Thy holy and beauteous habitation, Where `is' Thy zeal and Thy might? The multitude of Thy bowels and Thy mercies Towards me have refrained themselves.
Look down from heaven, and behold from the habitation of thy holiness and of thy glory: where are thy zeal and thy mighty acts? the yearning of thy heart and thy compassions are restrained toward me.
Look down from heaven, and behold from the habitation of thy holiness and of thy glory: where are thy zeal and thy mighty acts? the yearning of thy heart and thy compassions are restrained toward me.
Let your eyes be looking down from heaven, from your holy and beautiful house: where is your deep feeling, the working of your power? do not keep back the moving of your pity and your mercies:
Look down from heaven, and see from the habitation of your holiness and of your glory: where are your zeal and your mighty acts? the yearning of your heart and your compassion is restrained toward me.
Look down from heaven and take notice, from your holy, majestic palace! Where are your zeal and power? Do not hold back your tender compassion!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Å, om du ville rive himmelen i stykker og stige ned, så fjellene smeltet for ditt ansikt!
49Herre, hvor er dine tidligere miskunner, som du svor David i din trofasthet?
14Som et dyr går ned i dalen, ga Herrens Ånd dem ro; slik ledet du ditt folk for å gjøre deg et herlig navn.
1Gud, du er min Gud; tidlig vil jeg søke deg. Min sjel tørster etter deg, mitt legeme lengter etter deg i et tørt og vannløst land.
2For å se din kraft og din herlighet, slik jeg har sett deg i helligdommen.
12Vil du holde deg tilbake for dette, HERRE? Vil du tie og la oss bli så hardt rammet?
16Du er sannelig vår far, selv om Abraham ikke kjenner oss og Israel ikke erkjenner oss. Du, Herre, er vår far, vår gjenløser; ditt navn er fra evighet.
17Herre, hvorfor har du latt oss gå vill fra dine veier og gjort våre hjerter harde så vi ikke frykter deg? Vend tilbake for dine tjeneres skyld, for stammene som er din arv.
8Er hans miskunn borte for alltid? Svikter hans løfte til evig tid?
9Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede stengt for sine barmhjertigheter? Sela.
3Da du gjorde fryktinngytende ting vi ikke ventet, steg du ned; fjellene smeltet for ditt ansikt.
20Se, HERRE, for jeg er i nød! Mine innvoller er i opprør, hjertet har vendt seg i meg, for jeg har gjort alvorlig opprør. Ute gjør sverdet folk barnløse, i huset er det som døden.
50inntil Herren ser ned og skuer fra himmelen.
7Det er ingen som påkaller ditt navn, som reiser seg for å gripe tak i deg; for du har skjult ditt ansikt for oss og fortært oss på grunn av våre misgjerninger.
19For han har sett ned fra sin helligdom i det høye; fra himmelen skuet HERREN jorden,
9Vær ikke svært vred, HERRE, og kom ikke urett i hu for alltid. Se, vi ber deg, vi er alle ditt folk.
46Hvor lenge, Herre? Vil du skjule deg for alltid? Skal din vrede brenne som ild?
15Se ned fra din hellige bolig, fra himmelen, og velsign ditt folk Israel og landet du har gitt oss, slik du sverget for våre fedre, et land som flyter av melk og honning.
1Hvor lenge vil du glemme meg, Herre? For alltid? Hvor lenge vil du skjule ansiktet ditt for meg?
9Vær meg nådig, HERRE, for jeg er i nød; mitt øye tæres bort av sorg, ja, min sjel og mitt indre.
7Jeg vil minnes Herrens miskunnshandlinger og de lovprisninger som tilkommer Herren, etter alt det Herren har gjort for oss, og den store godhet mot Israels hus som han har vist dem etter sin barmhjertighet og etter mengden av sine miskunnshandlinger.
16Vend deg til meg og vær meg nådig, for jeg er ensom og plaget.
14Vend tilbake, vi ber deg, hærskarenes Gud; se ned fra himmelen, se, og ta deg av dette vintreet.
6Jeg rekker hendene ut mot deg; min sjel tørster etter deg som et uttørket land. Sela.
1Til deg løfter jeg mine øyne, du som troner i himlene.
19Har du helt forkastet Juda? Vemmes din sjel ved Sion? Hvorfor har du slått oss så det ikke finnes legedom for oss? Vi ventet på fred, men det kom ikke noe godt; på helbredelsens tid, men se – ulykke!
12Hør min bønn, HERRE, og gi øre til mitt rop; vær ikke taus ved mine tårer. For jeg er en fremmed hos deg, en gjest, slik som alle mine fedre.
5Herre, din miskunn er i himmelen, din trofasthet når til skyene.
1Gud, hvorfor har du forkastet oss for alltid? Hvorfor brenner din vrede mot fårene på din beitemark?
11Hold ikke tilbake din barmhjertighet fra meg, Herre; la din miskunn og din sannhet stadig verne meg.
1Hvorfor står du langt borte, HERRE? Hvorfor skjuler du deg i tider med nød?
18Hvem er en Gud som du, som tilgir skyld og går forbi overtredelsen hos resten av sin arv? Han holder ikke sin vrede for alltid, for han har velbehag i miskunn.
16For dette gråter jeg; mitt øye, mitt øye renner av tårer, fordi trøsteren som skulle gi min sjel lindring, er langt borte fra meg. Barna mine er forlatte, for fienden vant.
3Vis oss miskunn, Herre, vis oss miskunn! For vi er overmåte mettet med forakt.
8Hvordan kan jeg gi deg opp, Efraim? Hvordan kan jeg overgi deg, Israel? Hvordan kan jeg gjøre deg lik Adma? Hvordan kan jeg sette deg lik Seboim? Mitt hjerte vender seg i meg, all min barmhjertighet flammer opp.
5Du derfor, HERRE, hærskarenes Gud, Israels Gud, våkn opp for å hjemsøke alle hedningene; vis ikke nåde mot noen onde overtredere. Sela.
13Vend tilbake, Herre – hvor lenge? Ha medynk med dine tjenere.
11Hvorfor holder du hånden tilbake, også din høyre? Ta den ut av din barm.
16Herre, etter all din rettferdighet ber jeg: La din vrede og harme vende seg bort fra din by Jerusalem, ditt hellige fjell. For på grunn av våre synder og våre fedres misgjerninger er Jerusalem og ditt folk blitt til spott for alle rundt oss.
132Se til meg og vær meg nådig, slik du pleier mot dem som elsker ditt navn.
13Fra det høye sendte han ild inn i mine ben, og den trengte igjennom dem. Han spente et nett for mine føtter, han fikk meg til å snu tilbake. Han gjorde meg øde og kraftløs hele dagen.
7Herre, selv om våre misgjerninger vitner mot oss, grip inn for ditt navns skyld! For våre frafall er mange; vi har syndet mot deg.
27Hvorfor sier du, Jakob, og taler du, Israel: Min vei er skjult for Herren, og min rett blir forbigått av min Gud?
2Vær meg nådig, HERRE, for jeg er svak. HERRE, helbred meg, for mine bein skjelver.
24Hvorfor skjuler du ditt ansikt og glemmer vår nød og vår undertrykkelse?
1Hvordan har Herren i sin vrede dekket Sions datter med en sky, og kastet Israels prakt ned fra himmelen til jorden! Han husket ikke sin fotskammel på sin vredes dag.
16Hør meg, Herre, for din miskunn er god; vend deg til meg etter dine store barmhjertigheter.
1Gud, du har forkastet oss, du har spredt oss, du har vært vred; vend deg til oss igjen.
15Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rik på miskunn og sannhet.
8Kom ikke våre tidligere misgjerninger i hu mot oss; la din ømme barmhjertighet snart komme oss til hjelp, for vi er blitt svært nedtrykt.