Verse 25

Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;

Referenced Verses

  • 1 Tess 4:14 : 14 Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham.
  • Joh 1:4 : 4 I det var Liv, og Livet var Menneskets Lys.
  • Joh 3:36 : 36 Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
  • Joh 6:39-40 : 39 Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han haver givet mig; men jeg, skal opreise det paa den yderste Dag. 40 Thi det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
  • Joh 6:44 : 44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som mig udsendte, faaer draget ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
  • Joh 5:21 : 21 Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil.
  • 1 Joh 5:11-12 : 11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud haver givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn. 12 Hvo, som haver Sønnen, haver Livet; hvo, som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet.
  • Rom 8:38-39 : 38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, 39 ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.
  • Job 19:25-27 : 25 Thi jeg veed, at min Frelser lever, og den Sidste skal staae paa Støvet. 26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød, 27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
  • Åp 20:5 : 5 Men de andre Døde bleve ikke levende igjen, indtil de tusinde Aar fuldendtes. Denne er den første Opstandelse.
  • Åp 21:4 : 4 Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi de første Ting ere vegne bort.
  • Hebr 11:13-16 : 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden. 14 Thi de, som sige Saadant, give klarligen tilkjende, at de søge et Fædreneland. 15 Og dersom de havde havt det i Tanker, hvorfra de vare udgangne, havde de vel havt Tid at vende tilbage; 16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad.
  • Fil 3:20-21 : 20 Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren, den Herre Jesum Christum, 21 som skal forvandle vor Fornedrelses Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting.
  • Joh 6:35 : 35 Men Jesus sagde til dem: Jeg er det Livsens Brød; hvo, som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo, som troer paa mig, skal aldrig tørste.
  • Kol 3:3-4 : 3 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Christo i Gud. 4 Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
  • 1 Joh 1:1-2 : 1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet, og vore Hænder følt paa, nemlig om det Livsens Ord, 2 — thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde eder Livet, det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os —
  • Åp 22:1 : 1 Og han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne.
  • Åp 22:17 : 17 Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og hvo, som hører, sige: Kom! Og hvo, som tørster, komme! Og hvo, som vil, tage Livsens Vand uforskyldt!
  • Åp 20:10-15 : 10 Og Djævelen, som dem forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovel, hvor Dyret og den falske Prophet var; og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed. 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem. 12 Og jeg saae de Døde, Smaae og Store, staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens (Bog); og de Døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter deres Gjerninger. 13 Og Havet afgav de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede afgave de Døde, som vare i dem; og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger. 14 Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen. Denne er den anden Død. 15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.
  • 1 Kor 15:18 : 18 saa ere og de fortabte, som ere hensovede i Christo.
  • 1 Kor 15:20-26 : 20 Men nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven Førstegrøden af de Hensovede. 21 Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. 22 Thi ligesom Alle døe i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christo. 23 Dog hver i sin Orden: Førstegrøden er Christus, dernæst de, som ere Christi, i hans Tilkommelse. 24 Derefter (kommer) Enden, naar han haver overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han faaer tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt. 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder. 26 Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.
  • 1 Kor 15:29 : 29 Hvad monne de ellers gjøre, som døbes over de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de og over de Døde?
  • 1 Kor 15:43-57 : 43 det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft; 44 der saaes et naturligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et naturligt Legeme, og der er et aandeligt Legeme. 45 Saaledes er der ogsaa skrevet: Det første Menneske, Adam, er blevet til en levende Sjæl; den sidste Adam til en levendegjørende Aand. 46 Men det Aandelige er ikke det første, men det Naturlige; derefter det Aandelige. 47 Det første Menneske (var) af Jord, jordisk; det andet Menneske (er) Herren af Himmelen. 48 Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske. 49 Og ligesom vi have baaret den Jordiskes Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede. 50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed. 51 See, jeg siger eder en Hemmelighed: Vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres, 52 i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres. 53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed. 54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier. 55 Død! hvor er den Braad? Helvede! hvor er din Seier? 56 Men Dødens Braad er Synden; men Syndens Kraft er Loven. 57 Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesum Christum!
  • 2 Kor 4:14 : 14 idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.
  • 2 Kor 5:1-8 : 1 Thi vi vide, at dersom vor Hyttes jordiske Huus nedbrydes, saa have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene; 2 thi og i dette sukke vi, idet vi længes efter at blive overklædte med vor himmelske Bolig; 3 dog saa, at vi og skulle findes iklædte, ikke nøgne. 4 Thi saalænge vi ere i denne Hytte, sukke vi og under Byrden, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, saa at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet. 5 Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant. 6 Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren. 7 — Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. — 8 Dog ere vi frimodige og have mere Behag i at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
  • Fil 1:23 : 23 Thi jeg staaer tvivlraadig imellem de tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christo, thi dette var saare meget bedre;
  • Fil 3:10 : 10 at jeg kan kjende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, saa jeg bliver dannet til at ligne ham i hans Død;
  • Sal 36:9 : 9 De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.
  • Jes 26:19 : 19 Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.
  • Jes 38:16 : 16 Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
  • Luk 23:43 : 43 Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, idag skal du være med mig i Paradiis.
  • Joh 5:26 : 26 Thi ligesom Faderen haver Liv i sig selv, saaledes haver han og givet Sønnen at have Liv i sig selv;
  • Joh 14:6 : 6 Jesus siger til ham: Jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig.
  • Joh 14:19 : 19 Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
  • Apg 3:15 : 15 Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.
  • Rom 4:17 : 17 — som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.
  • Rom 5:17-19 : 17 Thi dersom Døden formedelst den Enes Fald herskede ved den Ene, da skulle saa meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Retfærdighedens Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesum Christum. — 18 Altsaa, ligesom formedelst Eens Fald Fordømmelse kom over alle Mennesker, saaledes skal og formedelst Eens Retfærdighed Livsens Retfærdiggjørelse komme over alle Mennesker. 19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de Mange ere blevne Syndere, saa skulle og de Mange vorde retfærdige ved den Enes Lydighed.
  • Rom 8:2 : 2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
  • Rom 8:10-11 : 10 Men om Christus er i eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed. 11 Men om hans Aand, der opreiste Jesum fra de Døde, boer i eder, da skal han, som opreiste Christum fra de Døde, levendegjøre ogsaa eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i eder.