Verse 2

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

Referenced Verses

  • 1 Mos 37:35 : 35 Og alle hans Sønner og alle hans Døttre lagde sig efter at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, og sagde: Jeg maa sørgende fare ned til min Søn i Graven! og hans Fader begræd ham
  • Sal 50:15 : 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
  • Jes 26:9 : 9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
  • Jes 26:16 : 16 Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.
  • Jer 31:15 : 15 Saa sagde Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rachel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at trøstes over sine Børn, thi de ere ikke (mere til).
  • Hos 5:13 : 13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.
  • Hos 6:1 : 1 Kommer, og lader os vende om til Herren; thi han haver sønderrevet og skal læge os, han haver slaget og skal forbinde os.
  • Jona 2:1-2 : 1 Og Herren beskikkede en stor Fisk at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Liv tre Dage og tre Nætter. 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.
  • Joh 11:31 : 31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
  • 2 Kor 12:7-8 : 7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig. 8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at den maatte lade af fra mig;
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • 1 Mos 32:7-9 : 7 Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa skilte han Folket ad, som var hos ham, og Qvæget og Øxnene og Kamelerne i to Hære. 8 Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaaer den, da kan den Hær, som blev tilovers, undkomme. 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig; 10 jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed, som du haver gjort imod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære. 11 Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene. 12 Og du haver sagt: Jeg vil gjøre meget vel imod dig, og gjøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed.
  • 1 Mos 32:28 : 28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.
  • Sal 63:6 : 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
  • Sal 86:7 : 7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.
  • Sal 88:1-3 : 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter. 2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig. 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.
  • Sal 102:1-2 : 1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt. 2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
  • Sal 130:1-2 : 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre! 2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
  • Ordsp 18:14 : 14 En Mands Mod kan opholde ham i hans Sygdom, men naar Modet er nedslaget, hvo kan (da) bære det?
  • Jes 1:5-6 : 5 Hvorfor skulde I slaaes ydermere, (da) I (dog kun) forøge (eders) Afvigelse? det ganske Hoved er sygt, og det ganske Hjerte er svagt. 6 Fra Fodsaale og indtil Hovedet er intet Heelt paa det, (men) Saar og Blaaslaget og Bylder, fulde af Røde, som ikke ere udtrykkede og ei forbundne og ei lindrede med Olie.
  • 2 Kong 19:3-4 : 3 Og de sagde til ham: Saa sagde Ezechias: Denne Dag er Nødens og Straffens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde. 4 Maaskee Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for de Overblevne, som findes.
  • 2 Kong 19:15-20 : 15 Og Ezechias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre! Israels Gud, som sidder over Cherubim, du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himmelen og Jorden. 16 Herre! bøi dine Øren og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør Senacheribs Ord, som sendte ham hid til at forhaane den levende Gud. 17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land, 18 og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem. 19 Men nu, Herre vor Gud! Kjære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du, Herre, du er alene Gud. 20 Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg haver hørt, hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.
  • 2 Krøn 6:28 : 28 Naar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pestilentse, naar der vorder Tørke og brændt Korn, Græshopper og Kornorme, naar hans Fjender ængste ham i hans Portes Land, (naar der vorder) allehaande Plage og allehaande Sygdom, —
  • Est 4:1-4 : 1 Der Mardochæus fik at vide alt det, som skeet var, da sønderrev Mardochæus sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske, og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig. 2 Og han kom indtil foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaae ind ad Kongens Port, iført med en Sæk. 3 Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske. 4 Da kom Esthers unge Piger og hendes Kammertjenere og gave hende det tilkjende, og Dronningen blev meget bange; og hun sendte Klæder at lade Mardochæus føre sig udi og at tage hans Sæk bort fra ham, men han tog ikke imod dem.
  • Job 11:13 : 13 Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,
  • Sal 6:2-3 : 2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed. 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
  • Sal 18:6 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
  • Sal 38:3-8 : 3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt. 4 (Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld. 5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde. 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld. 7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder. 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.