Salmenes bok 62:11
Forlader eder ikke paa Vold, og bliver ikke forfængelige ved røvet (Gods); naar (eder) falder Rigdom til, da sætter ikke Hjertet (dertil).
Forlader eder ikke paa Vold, og bliver ikke forfængelige ved røvet (Gods); naar (eder) falder Rigdom til, da sætter ikke Hjertet (dertil).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Men Gud taler eengang og anden Gang, men man agter ikke derpaa.
12 Gud haver talet een Gang, det haver jeg tvende Gange hørt, at Styrke hører Gud til.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
29 See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand,
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
22 See, Gud kan ophøie ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
10 Menneskens Børn ere aleneste Forfængelighed, Menneskene ere Løgn; naar de oplægges i Vægtskaalen, (da) findes de tilhobe (lettere), end Forfængelighed.
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
37 Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren.
17 og du maatte sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har udrettet mig disse mægtige (Gjerninger).
18 Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
14 Jeg fornam, at alt det, som Gud gjør, det skal blive evindelig, man kan Intet lægge til, og man kan Intet tage derfra, og Gud gjør det saa, for at man skal frygte for hans Ansigt.
15 Det, som haver været, har allerede været, og det, som skal skee, har allerede været, og Gud søger det, som er fordrevet.
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
9 Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
34 ham, som farer i Himlenes Himle fra fordum (Tid); see, han giver Styrkes Røst med sin Røst.
35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel.
2 Gud! du er min Gud, jeg vil søg aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kjød længes efter dig udi et tørt og træt Land, hvor intet Vand er.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
20 Daniel svarede og sagde: Guds Navn være velsignet fra Evighed og indtil Evighed! thi Viisdommen og Styrken er hans.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
1 Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn.
11 De skulle fortælle om dit Riges Ære, og tale om din Vælde,
1 See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;