Verse 6

Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.

Referenced Verses

  • Luk 11:14 : 14 Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
  • Joh 5:8-9 : 8 Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak. 9 Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
  • Matt 9:32-33 : 32 Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat. 33 Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.
  • Jes 32:4 : 4 Og deres Hjerte, som hastede (formeget), skal forstaae Kundskab, og de Læspendes Tunge skal haste til at tale (heel) forstaaelige (Ord).
  • Matt 12:22 : 22 Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.
  • Matt 15:30-31 : 30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem, 31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
  • Matt 21:14 : 14 Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.
  • Mark 7:32-37 : 32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham. 33 Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge, 34 og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig! 35 Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent. 36 Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desmere kundgjorde de det. 37 Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.
  • Mark 9:17-25 : 17 Og En af Folket svarede og sagde: Mester, jeg haver ført min Søn til dig; han haver en maalløs Aand. 18 Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke. 19 Men han svarede dem og sagde: O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig. 20 Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede. 21 Og han spurgte hans Fader: Hvor længe er det, at dette vederfares ham? Men han sagde: Fra Barndom af; 22 og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du Noget, da forbarm dig over os og hjælp os. 23 Men Jesus sagde til ham: Ja, dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer. 24 Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: Jeg troer, Herre! hjælp min Vantro. 25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
  • Luk 1:64 : 64 Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
  • 2 Mos 17:6 : 6 See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.
  • 4 Mos 20:11 : 11 Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Kjep to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak, og deres Dyr.
  • Neh 9:15 : 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
  • Sal 46:4 : 4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.
  • Sal 51:15 : 15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
  • Sal 78:15-16 : 15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde. 16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
  • Jes 35:1 : 1 Men Ørken og de tørre (Steder) skulle glæde sig derved, og den øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.
  • Jes 41:17-18 : 17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem. 18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
  • Jes 43:19-20 : 19 See, jeg gjør noget Nyt, nu skal det opvoxe; skulde I ikke forstaae det? ja, jeg vil gjøre Vei i Ørken, Floder i øde (Steder). 20 Vilde Dyr paa Marken skulle ære mig, Drager og Strudsunger; thi jeg gav Vand i Ørken, Floder i øde (Stæder), at give mit Folk, mine Udvalgte, at drikke.
  • Jes 48:21 : 21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
  • Jes 49:10-11 : 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder. 11 Og jeg vil gjøre alle mine Bjerge til Veie, og mine banede Veie skulle ophøies.
  • Esek 47:1-9 : 1 Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og see, der gik Vand ud fra under Husets Dørtærskel mod Østen; thi Husets forreste Deel var mod Østen, og Vandene løb ned fra under af, fra Husets den høire Side, fra Sønden ved Alteret. 2 Og han førte mig ud paa Veien ad Porten mod Norden, og førte mig omkring paa Veien udenom til den yderste Port ad Veien, som vender mod Østen, og see, der opsprang Vand fra den høire Side. 3 Der Manden gik ud mod Østen, da (havde han) en Maalesnor i sin Haand, og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Anklerne. 4 Og han maalte tusinde (Alen), og førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Knæerne; og han maalte tusinde, og lod mig gaae igjennem Vand, (som gik) til Lænderne. 5 Og han maalte tusinde, (og der var) en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaae igjennem; thi Vandene vare saa høie, (at de vare) Vand at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaae igjennem. 6 Og han sagde til mig: Haver du seet det, du Menneskesøn? og han lod mig gaae og førte mig tilbage ved Bækkens Bred. 7 Idet han førte mig tilbage, see, da (stode der) saare mange Træer ved Bredden af Bækken, (baade) paa denne og paa den (anden Side). 8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene. 9 Og det skal skee, at hver levende Sjæl, som vrimler paa hvert Sted, hvorhen hver af de tvende Floder kommer, skal leve, og der skal være saare megen Fisk; thi disse Vande ere komne derhen, og de skulle læges, og Alt skal leve, hvor Bækken kommer hen. 10 Og det skal skee, at der skulle staae Fiskere ved det samme, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim, de skulle udbrede Fiskergarn; der skal være deres Fisk efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare megen. 11 (Men) Dyndpudsene derhos og Grøfterne derhos, de skulle ikke læges, de skulle gives til Salt.
  • Sak 14:8 : 8 Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle levende Vande udgaae af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet mod Østen, og Halvdelen af dem til det yderste Hav; de skulle være baade om Sommeren og om Vinteren.
  • Matt 11:5 : 5 Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige.
  • Joh 7:37-39 : 37 Men paa den sidste Høitidens Dag, den store, stod Jesus, og raabte og sagde: Om Nogen tørster, han komme til mig og drikke! 38 Hvo, som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme. 39 — Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troede paa ham; thi den Hellig-Aand var ikke endnu (given), fordi Jesus var ikke endnu forklaret. —
  • Apg 3:2 : 2 Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at bede om Almisse af dem, som gik ind i Templet.
  • Apg 3:6-8 : 6 Men Petrus sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke, men det, som jeg haver, det giver jeg dig: I Jesu Christi den Nazaræers Navn staa op og gak. 7 Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op. 8 Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud.
  • Apg 8:7 : 7 Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.
  • Apg 14:8-9 : 8 Og der var en Mand i Lystra, som maatte sidde, fordi han havde ingen Magt i Fødderne, men var lam fra Moders Liv af og havde endnu aldrig gaaet. 9 Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst: 10 Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.
  • Kol 3:16 : 16 Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren.
  • Åp 22:1 : 1 Og han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne.
  • Åp 22:17 : 17 Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og hvo, som hører, sige: Kom! Og hvo, som tørster, komme! Og hvo, som vil, tage Livsens Vand uforskyldt!