| Bibelvers

Verse 34

Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,

Referenced Verses

1 Kor 1:23 : 23 men vi prædike den korsfæstede Christum, (som er) Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed;
1 Pet 2:7-8 : 7 Eder altsaa, som troe, tilkommer denne Ære, men for de Vantroe er denne Steen, hvilken Bygningsmændene førskjøde, bleven til en Hovedhjørnesteen og en Anstødssteen og en Forargelses Klippe; 8 hvilke støde an, idet de ikke troe Ordet, hvortil de og vare bestemte.
Matt 21:44 : 44 Og hvo, som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.
Apg 9:1-9 : 1 Men Saulus fnysede endnu med Trudsel og Mord mod Herrens Disciple, og gik til den Ypperstepræst 2 og begjærede Breve af ham til Damascus til Synagogerne, paa det at, dersom han fandt Nogle, som vare af denne Tro, Mænd eller Qvinder, han da kunde føre dem bundne til Jerusalem. 3 Men idet han reiste, kom han nær til Damascus; og pludseligen omskinnede et Lys fra Himmelen ham. 4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? 5 Men han sagde: Hvo er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden. 6 Og han sagde bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: Staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre. 7 Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen. 8 Men Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen; men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus. 9 Og han saae ikke i tre Dage, og han aad ikke, ei heller drak han. 10 Men der var en Discipel i Damascus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: Ananias! men han sagde: See, her er jeg, Herre! 11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder; 12 og han haver seet i et Syn en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde faae sit Syn igjen. 13 Men Ananias svarede: Herre! jeg haver hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han haver gjort dine Hellige i Jerusalem; 14 og han haver her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn. 15 Men Herren sagde til ham: Gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn; 16 thi jeg vil vise ham, hvormeget det bør ham at lide for mit Navns Skyld. 17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset, og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, ad hvilken du kom, haver udsendt mig, at du skal faae dit Syn igjen og fyldes med den Hellig-Aand. 18 Og strax faldt fra hans Øine ligesom Skjæl, og han fik i det samme sit Syn igjen, og stod op og blev døbt; 19 og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene, som vare i Damascus. 20 Og strax prædikede han Christum i Synagogerne, at han er den Guds Søn.
Hos 14:9 : 9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
Apg 28:22 : 22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse.
Rom 9:32 : 32 Hvorfor? Fordi de ikke (søgte den) ved Troen, men ved Lovens Gjerninger. Thi de stødte an paa Anstødsstenen;
Matt 11:19 : 19 Menneskens Søn kom; han æder og drikker, og de sige: See, hvilken Fraadser (er det) Menneske, og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! — Og Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.
Matt 12:46 : 46 Men der han endnu talede til Folket, see, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begjærede at tale med ham.
Apg 13:45 : 45 Men der Jøderne saae den Mængde, bleve de fulde af Nidkjærhed, og imodsagde det, som blev sagt af Paulus, ja imodsagde og bespottede.
Apg 17:6 : 6 Men der de ikke fandt dem, droge de Jason og nogle Brødre for Stadens Øvrighed og raabte: Disse, som oprøre den hele Verden, ere og komne hid;
Apg 24:5 : 5 Thi vi have befundet denne Mand at være en Pest og at vække Oprør iblandt alle Jøder, som ere over hele Verden, samt at være Formand for de Nazaræers Sect;
1 Pet 4:14 : 14 Dersom I forhaanes for Christi, Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa eder; hos hine bespottes den vel, men hos eder herliggjøres den.
2 Kor 2:15-16 : 15 Thi vi ere Christi Vellugt for Gud iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes: 16 for disse vel en Dødsens Lugt til Død, men for hine en Livsens Lugt til Liv; dog hvo er dertil dygtig?
Hebr 7:1 : 1 Thi denne Melchisedek, Konge i Salem, den høieste Guds Præst, som gik Abraham imøde, der han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og som velsignede ham,
Hebr 7:7 : 7 Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.
Hebr 12:1-3 : 1 Derfor lader og os, efterdi vi have en saadan Skare af Vidner omkring os, aflægge al Byrde og Synden, som lettelig besnærer os, og med Taalmodighed løbe i den os foresatte Kamp; 2 idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesum, hvilken istedet for den Glæde, han havde for sig, led taalmodigen Korset, idet han foragtede Forhaanelsen, og sidder nu ved høire Side af Guds Throne. 3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
Matt 26:65-67 : 65 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse. 66 Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden. 67 Da spyttede de i hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men Andre sloge (ham) med Kjeppe.
Matt 27:40-45 : 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde: 42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham. 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn. 44 Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham. 45 Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
Matt 27:63 : 63 og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: Efter tre Dage opreises jeg.
Joh 3:20 : 20 Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises (ham);
Joh 5:18 : 18 Derfor søgte da Jøderne end mere at slaae ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Joh 8:48-52 : 48 Da svarede Jøderne og sagde til ham: Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og haver Djævelen? 49 Jesus svarede: Jeg haver ikke Djævelen, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. 50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer. 51 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen. 52 Da sagde Jøderne til ham: Nu indsee vi, at du haver Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: Dersom Nogen holder mit Ord, han skal ikke smage Døden evindeligen.
Joh 9:24-29 : 24 Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham: Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder. 25 Da svarede han og sagde: Om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, seer nu. 26 Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine? 27 Han svarede dem: Jeg haver allerede sagt eder det, og I hørte ikke derefter; hvorfor ville I høre (det) igjen? ville I og vorde hans Disciple? 28 Da skjældte de paa ham og sagde: Du er hans Discipel, men vi ere Mose Disciple. 29 Vi vide, at Gud haver talet med Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.
Apg 2:36-41 : 36 Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet. 37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre? 38 Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave. 39 Thi eder og eders Børn hører Forjættelsen til, og alle dem, som ere langt borte, saa mange Herren vor Gud vil kalde dertil. 40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, sigende: Lader eder frelse fra denne vanartige Slægt. 41 De, som nu gjerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der lagdes den samme Dag til (Menigheden) henved tre tusinde Sjæle.
Apg 3:15-19 : 15 Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner. 16 Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, som I see og kjende; og Troen ved ham gav ham denne fuldkomne Helbredelse for alles eders Øine. 17 Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og eders Øverster. 18 Men Gud haver saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide. 19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, at eders Synder maae vorde udslettede, paa det Vederqvægelsens Tider maae komme fra Herrens Aasyn,
Apg 4:26 : 26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.
Apg 6:7 : 7 Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem, og en stor Hob af Præsterne antoge Troen.
1 Mos 14:19 : 19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.
1 Mos 47:7 : 7 Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
2 Mos 39:43 : 43 Og Mose saae al Gjerningen, og see, de havde gjort den; eftersom Herren havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.
3 Mos 9:22-23 : 22 Og Aron opløftede sine Hænder til Folket og velsignede dem; og han steg ned, der han havde gjort Syndofferet og Brændofferet og Takofferet. 23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.
Sal 22:6-8 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
Sal 69:9-9 : 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn. 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.
Jes 8:14-15 : 14 Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere. 15 Og Mange af dem skulle støde sig og falde og sønderbrydes, og besnæres og fanges.
Jes 8:18 : 18 See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.