Jesaja 49:10
De skal ikke sulte og ikke tørste, brennhete og sol skal ikke skade dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, og til kilder med vann skal han føre dem.
De skal ikke sulte og ikke tørste, brennhete og sol skal ikke skade dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, og til kilder med vann skal han føre dem.
De skal ikke hungre og ikke tørste; verken hete eller sol skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem; ved vannkilder skal han føre dem.
De skal ikke hungre og ikke tørste, verken brennende hete eller sol skal slå dem. Han som viser dem barmhjertighet, skal lede dem, han skal føre dem til vannkilder.
De skal ikke sulte og ikke tørste, heten og solen skal ikke ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem og føre dem til vannkilder.
De skal ikke sulte og ikke tørste; varme og sol skal ikke slå dem, for han som forbarmer seg over dem vil lede dem, og ved vannkilder skal han føre dem.
De skal verken sulte eller tørste, og verken hete eller sol skal slå dem. For den som forbarmer seg over dem, skal lede dem, og ved vannkilder skal han veilede dem.
De skal hverken sultne eller tørste; verken solen eller varmen skal skade dem; for han som har barmhjertighet med dem, vil lede dem; ja, ved kilder av vann skal han guide dem.
De skal verken sulte eller tørste, og ingen tørkende hete eller sol skal plage dem; for han som viser dem barmhjertighet, skal lede dem og føre dem til kilder med vann.
De skal verken sulte eller tørste, hete og sol skal ikke skade dem, for han som forbarmer seg over dem skal lede dem, han skal føre dem til kilder med vann.
De skal ikke sulte eller tørste, verken heten eller solen skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, også ved vannkilder skal han føre dem.
De skal hverken sulte eller tørste; verken hete eller solens stråler skal ramme dem. Den som har barmhjertighet med dem, vil lede dem, til og med ved vannkildene vil han føre dem.
De skal ikke sulte eller tørste, verken heten eller solen skal ramme dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, også ved vannkilder skal han føre dem.
De skal ikke sulte, de skal ikke tørste, hete og sol skal ikke slå dem, for han som forbarmer seg over dem, skal lede dem. Han skal føre dem til vannkilder.
They will neither hunger nor thirst, nor will the scorching heat or sun strike them down. For He who has compassion on them will guide them, and He will lead them beside springs of water.
De skal ikke sulte og ikke tørste, verken heten eller solen skal slå dem, for han som forbarmer seg over dem, skal lede dem. Han skal føre dem til vannkilder.
De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them shall lead them, even by the springs of water shall he guide them.
De skal verken sulte eller tørste; verken hete eller sol skal ramme dem, for han som er barmhjertig vil lede dem, han vil føre dem til kildevann.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun strike them: for he who has mercy on them shall lead them, even by the springs of water he shall guide them.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them shall lead them, even by the springs of water shall he guide them.
De skal ikke sulte eller tørste; verken hete eller sol skal slå dem, for han som har barmhjertighet med dem vil føre dem, ja, ved vannkilder vil han lede dem.
De skal ikke sulte, og ikke tørste, heten og solen skal ikke skade dem. For den som har barmhjertighet med dem, leder dem, og vil føre dem til kildevann.
De skal verken sulte eller tørste, verken hete eller sol skal slå dem, for han som har miskunn med dem, vil lede dem. Ved kilder av vann vil han føre dem.
De vil ikke mangle mat eller drikke, eller bli plaget av hete eller sol: for han som har barmhjertighet med dem vil være deres veileder, lede dem ved vannkilder.
There shal nether hunger ner thurste, heate nor Sonne hurte them. For he that fauoureth them, shal lede them, and geue them drike of the springe welles.
They shal not be hungrie, neither shal they be thirstie, neither shall the heat smite them, nor the sunne: for he that hath compassion on them, shall leade them: euen to the springs of waters shal he driue them.
They shall neither hunger nor thirst, heate nor sunne shall not hurt them: for he that fauoureth them shall leade them, and geue them drynke of the well sprynges.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them shall lead them, even by the springs of water shall he guide them.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun strike them: for he who has mercy on them will lead them, even by springs of water will he guide them.
They do not hunger, nor thirst, Nor smite them doth mirage and sun, For He who is pitying them doth lead them, And by fountains of waters doth tend them.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them will lead them, even by springs of water will he guide them.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them will lead them, even by springs of water will he guide them.
They will not be in need of food or drink, or be troubled by the heat or the sun: for he who has mercy on them will be their guide, taking them by the springs of water.
They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun strike them: for he who has mercy on them will lead them, even by springs of water he will guide them.
They will not be hungry or thirsty; the sun’s oppressive heat will not beat down on them, for one who has compassion on them will guide them; he will lead them to springs of water.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16De skal ikke lenger hungre og ikke lenger tørste. Solen skal ikke falle på dem, og ingen brennende hete.
17for Lammet, som er midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilder med livets vann. Og Gud skal tørke bort hver tåre fra deres øyne.
9For å si til fangene: «Dra ut!» Til dem som er i mørket: «Kom fram!» Langs veiene skal de beite, på alle snaue høydedrag skal de ha beitemark.
21De tørstet ikke da han førte dem gjennom ødemarkene; han lot vann strømme for dem fra klippen. Han kløvde klippen, og vannet rant.
11Jeg gjør alle mine fjell til vei, og mine hovedveier blir hevet.
10og lar den sultne få det du selv begjærer, ja, metter den som lider nød, da skal ditt lys gå opp i mørket, og din mørke tid bli som høylys dag.
11Herren skal alltid lede deg; han metter din sjel i tørre egne og gjør dine ben sterke. Du skal være som en vannrik hage, som en kilde der vannet aldri svikter.
17De hjelpeløse og fattige søker etter vann, men det finnes ikke; tungen deres brenner av tørst. Jeg, Herren, vil svare dem; Israels Gud skal ikke forlate dem.
18Jeg åpner elver på nakne høyder og kilder midt i dalene. Jeg gjør ørkenen til vannpytter og det tørre landet til vannkilder.
15Jeg legger fjell og hauger øde, jeg tørker ut alt grønt som vokser der. Jeg gjør elvene til øyer og tørker ut dammene.
16Jeg fører de blinde på en vei de ikke kjenner, jeg leder dem på stier de ikke kjenner. Mørket foran dem gjør jeg til lys og de ujevne stedene til jevn mark. Dette gjør jeg for dem, og jeg forlater dem ikke.
6Da skal den lamme springe som en hjort, den stummes tunge skal juble. For i ørkenen bryter vann fram, bekker renner i ødemarken.
7Den glødende sanden blir til innsjø, og det tørste land til kilder. Sjakalers boplass blir et hvilested med gress, siv og papyrus.
12De skal komme og juble på Sions høyde; de skal strømme til Herrens gode gaver, til korn, ny vin og fersk olje, til småfe og storfe. Deres sjel skal være som en vannrik hage, og de skal ikke lenger lide.
13som ledet dem gjennom dypene; som en hest i ørkenen snublet de ikke.
14Som fe som går ned i dalen, ga Herrens Ånd dem ro. Slik ledet du ditt folk for å gjøre deg et herlig navn.
4De flakket i ørkenen, i øde ødemark; de fant ikke en by å bo i.
5Sultne var de og også tørste; kraften sviktet dem.
9Med gråt kommer de, med inderlige bønner leder jeg dem. Jeg fører dem til bekker med vann, på en jevn vei der de ikke snubler. For jeg er blitt en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
2Når du går gjennom vann, er jeg med deg, og elver skal ikke oversvømme deg. Når du går gjennom ild, skal du ikke bli svidd, og flammen skal ikke svi deg.
35Han gjør ørken til vannrik sjø og tørrmark til kildevann.
10Du sender kilder ut i bekkene; mellom fjellene renner de.
11De gir drikke til alle dyr på marken; villeselet får slukket sin tørst.
19forlot du dem ikke i ørkenen i din store barmhjertighet. Skystøtten vek ikke fra dem om dagen for å lede dem på veien, og ildstøtten om natten for å lyse for dem og vise veien de skulle gå.
20Du gav dem din gode Ånd for å gi dem innsikt. Din manna holdt du ikke tilbake fra deres munn, og vann gav du dem for deres tørste.
13I din miskunn førte du det folket du fridde ut; du ledet dem ved din styrke til din hellige bolig.
2Han lar meg ligge i grønne enger, han leder meg til hvilens vann.
15han som ledet deg gjennom den store og skremmende ørkenen med giftslanger og skorpioner, et uttørret land uten vann, han som lot vann strømme for deg ut av den harde flintklippen.
9Der blir det ingen løve, ingen rovdyr skal fare fram på den; der skal de ikke finnes. Men de forløste skal gå der.
7Han førte dem på rett vei så de kunne gå til en by der de kunne bo.
7For Herren din Gud fører deg inn i et godt land, et land med bekker av vann, kilder og dyp som velder fram i dalene og på fjellene.
19Se, jeg gjør noe nytt. Nå spirer det fram; merker dere det ikke? Ja, jeg legger vei i ørkenen, elver i ødemarken.
11Som en gjeter skal han gjete sin flokk; i sin arm samler han lammene, i sin favn bærer han dem; søyer som dier, leder han varsomt.
6De sa ikke: «Hvor er Herren, han som førte oss opp fra landet Egypt, som ledet oss gjennom ørkenen, et land med øde stepper og dype kløfter, et land av tørke og dødsskygge, et land som ingen har gått gjennom og der ingen har bodd.»
15Du gav dem brød fra himmelen mot sulten og lot vann komme ut av klippen for tørsten deres. Du sa til dem at de skulle gå inn for å ta i eie det landet du med løftet hånd hadde lovet å gi dem.
13Den dagen skal de vakre jomfruene og de unge mennene segne av tørst.
15De vender tilbake om kvelden, de uler som hunder og streifer omkring i byen.
52Han lot sitt folk dra som en saueflokk og førte dem som en hjord gjennom ørkenen.
13Syng, himmel, og juble, jord! Bryt ut i jubel, dere fjell! For Herren trøster sitt folk og viser barmhjertighet mot sine elendige.
14men den som drikker av det vannet jeg vil gi ham, skal aldri i evighet tørste. Det vannet jeg vil gi ham, skal bli i ham en kilde med vann som veller fram til evig liv.
19for å fri deres liv fra døden og holde dem i live i hungersnød.
3For jeg vil helle vann over den tørste og bekker over det tørre land. Jeg vil utgyte min Ånd over ditt avkom og min velsignelse over dine etterkommere.
4De skal spire fram blant gresset, som piletrær ved vannløpene.
11Han skal gå gjennom trengselens hav; han slår bølgene i havet, og alle Nilens dyp tørker ut. Assyrias stolthet blir brakt ned, og Egypts septer skal vike.
14Møt den tørste med vann, dere som bor i Temas land! Med brød gå den flyktende i møte.
19De blir ikke til skamme i ulykkens tid, og i hungersdager mettes de.
27Ingen er trett og ingen snubler blant dem; ingen blunder og ingen sover. Ikke et belte om hoftene er løsnet, og ingen sandalrem er revnet.
8Hvor dyrebar er din miskunn, Gud! Menneskenes barn søker ly i skyggen av dine vinger.
39Men de ble få og bøyet ned av undertrykkelse, ulykke og sorg.
29Jeg vil la en plantning til ry spire for dem. De skal ikke mer bli tatt av hungersnød i landet og ikke lenger bære folkenes spott.