Jeremia 31:9
Med gråt kommer de, med inderlige bønner leder jeg dem. Jeg fører dem til bekker med vann, på en jevn vei der de ikke snubler. For jeg er blitt en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt kommer de, med inderlige bønner leder jeg dem. Jeg fører dem til bekker med vann, på en jevn vei der de ikke snubler. For jeg er blitt en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med inntrengende bønner vil jeg lede dem. Jeg lar dem gå ved bekker av vann på en rett vei, der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt skal de komme, og med ydmyke bønner vil jeg lede dem. Jeg fører dem til bekker med vann, på en jevn vei der de ikke snubler. For jeg er blitt en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt skal de komme, og med bønner vil jeg lede dem. Jeg vil la dem vandre ved vannbekker, på en jevn vei der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
Med gråt skal de komme, og med bønner vil jeg lede dem. Jeg vil føre dem til vannstrømmene på en rett vei, der de ikke skal snuble. For jeg er en Far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønn skal jeg lede dem; jeg vil få dem til å gå ved vannstrømmer, på en rett vei der de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønner vil jeg lede dem; jeg vil føre dem langs vannveiene i en rett vei, hvor de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De kommer med gråt, og med stor nåde skal jeg føre dem; jeg vil lede dem til bekker med vann, på en rett vei hvor de ikke skal snuble; for jeg er Israels far, og Efraim er min førstefødte sønn.
Med gråt skal de komme, og mens de ber om nåde, vil jeg føre dem. Jeg vil lede dem til rennende vann, på en jevn vei hvor de ikke vil snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønn vil jeg lede dem: Jeg vil la dem gå ved vannets elver på en jevn vei, hvor de ikke skal snuble, for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og jeg vil lede dem med bønner; jeg vil la dem vandre langs livgivende strømmer på en sikker vei, hvor de ikke skal snuble, for jeg er far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og med bønn vil jeg lede dem: Jeg vil la dem gå ved vannets elver på en jevn vei, hvor de ikke skal snuble, for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De kommer med gråt, og jeg fører dem med bønner. Jeg leder dem til vannrike bekker på en rett vei hvor de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
They will come with weeping, and with pleas for mercy, I will lead them. I will guide them to streams of water on a straight path where they will not stumble, for I have become a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
Med gråt skal de komme, og med bønn skal jeg lede dem. Jeg vil føre dem til vannløp på en rett vei der de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn).
They shall come with weeping, and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
De skal komme med gråt, og med bønn vil jeg føre dem: Jeg vil lede dem ved elvene på vannveier, hvor de ikke skal snuble: for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
They shall come with weeping, and with supplications I will lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, in which they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
They shall come with weeping, and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
De skal komme med gråt; og med bønn skal jeg lede dem: Jeg skal la dem gå ved vannstrømmene, på en rett vei hvor de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De kommer med gråt, og mens de ber, leder jeg dem. Jeg fører dem til vannstrømmer på en jevn vei hvor de ikke skal snuble. For jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De skal komme med gråt, og jeg vil lede dem med bønner: Jeg vil føre dem ved vannrike bekker, på en rett vei hvor de ikke skal snuble; for jeg er en far for Israel, og Efraim er min førstefødte.
De vil komme gråtende, og jeg vil gå foran dem som deres veileder: jeg leder dem ved vannstrømmer i en rett vei hvor det ikke er noen fall: for jeg er en far for Israel, og Efraim er den førstefødte av mine sønner.
They shall come with weeping; and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way wherein they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my first-born.
They departed from hence in heuynes, but with ioye will I bringe them hither agayne. I will lede them by the ryuers of water in a straight waye, where they shall not stomble: For I will be Israels father, and Epraim shalbe my firstborne.
They shall come weeping, and with mercie will I bring them againe: I will lead them by the riuers of water in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my first borne.
They shall come weepyng, and with mercifull pitie will I bring them hither agayne: I will leade them to the riuers of water in a strayght way where they shall not stumble: For I am Israels father, and Ephraim is my first borne.
They shall come with weeping, and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim [is] my firstborn.
They shall come with weeping; and with petitions will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way in which they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
With weeping they come in, And with supplications I bring them, I cause them to go unto streams of waters, In a right way -- they stumble not in it, For I have been to Israel for a father, And Ephraim -- My first-born `is' he.
They shall come with weeping; and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way wherein they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my first-born.
They shall come with weeping; and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way wherein they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my first-born.
They will come with weeping, and going before them I will be their guide: guiding them by streams of water in a straight way where there is no falling: for I am a father to Israel, and Ephraim is the first of my sons.
They shall come with weeping; and with petitions will I lead them: I will cause them to walk by rivers of waters, in a straight way in which they shall not stumble; for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn.
They will come back shedding tears of contrition. I will bring them back praying prayers of repentance. I will lead them besides streams of water, along smooth paths where they will never stumble. I will do this because I am Israel’s father; Ephraim is my firstborn son.’”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Hør Herrens ord, dere folkeslag! Forkynn på de fjerne øyene og si: Han som spredte Israel, skal også samle dem; han skal vokte dem som en hyrde sin flokk.
8Se, jeg fører dem fra landet i nord og samler dem fra jordens ytterste ender. Blant dem er blind og lam, den gravide og den som føder, alle sammen. En stor skare skal vende tilbake hit.
18I de dagene skal Judas hus gå sammen med Israels hus, og de skal komme sammen fra landet i nord til det landet som jeg ga deres fedre i arv.
19Jeg sa: Hvordan skal jeg gi deg plass blant barna og gi deg et herlig land, en vakker arv, en pryd blant folkeslagene? Jeg sa: Du skal kalle meg «Far» og ikke vende deg bort fra meg.
20Er Efraim en dyrbar sønn for meg, et barn jeg har glede i? For hver gang jeg taler om ham, må jeg likevel huske ham. Derfor bruser mitt indre for ham; jeg vil vise ham barmhjertighet, sier Herren.
1Da Israel var ung, fikk jeg ham kjær; fra Egypt kalte jeg min sønn.
3Men jeg lærte Efraim å gå, jeg bar dem på armen; de forsto ikke at jeg helbredet dem.
4Med menneskebånd dro jeg dem, med kjærlighetsbånd. Jeg var for dem som en som løfter åket av deres kjever; jeg bøyde meg ned og ga ham mat.
6Jeg vil styrke Judas hus, og Josefs hus vil jeg frelse; jeg fører dem tilbake, for jeg har forbarmet meg over dem. De skal bli som om jeg ikke hadde forkastet dem, for jeg er Herren, deres Gud; jeg vil svare dem.
7Efraim skal være som en helt, deres hjerte skal glede seg som av vin; barna deres skal se det og glede seg, deres hjerte skal juble i Herren.
8Jeg vil plystre på dem og samle dem, for jeg har løskjøpt dem; de skal bli mange, som de var mange.
9Jeg vil så dem ut blant folkene, og i de fjerne land skal de huske meg; de skal leve med sine barn og vende tilbake.
10Jeg fører dem tilbake fra Egypt, og fra Assyria skal jeg samle dem; til Gileads land og til Libanon fører jeg dem, og det skal ikke finnes nok plass for dem.
11Han skal gå gjennom trengselens hav; han slår bølgene i havet, og alle Nilens dyp tørker ut. Assyrias stolthet blir brakt ned, og Egypts septer skal vike.
12Jeg vil styrke dem i Herren, og i hans navn skal de vandre, sier Herren.
3For se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil vende skjebnen for mitt folk Israel og Juda, sier Herren. Jeg vil føre dem tilbake til landet som jeg ga fedrene deres, og de skal ta det i eie.
4I de dager og på den tiden, sier Herren, skal Israels barn komme, de og Judas barn sammen. Gråtende skal de gå, og de skal søke Herren, sin Gud.
13Jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene. Jeg vil føre dem til deres eget land og la dem beite på Israels fjell, i dalene og på alle steder der folk bor i landet.
16Jeg fører de blinde på en vei de ikke kjenner, jeg leder dem på stier de ikke kjenner. Mørket foran dem gjør jeg til lys og de ujevne stedene til jevn mark. Dette gjør jeg for dem, og jeg forlater dem ikke.
19Jeg fører Israel tilbake til hans beitemark. Han skal beite på Karmel og Basan, og på Efraims fjell og i Gilead skal hans sjel bli mett.
1På den tiden, sier Herren, vil jeg være Gud for alle Israels slekter, og de skal være mitt folk.
18Jeg har hørt, ja, jeg har hørt Efraim klage: Du har tuktet meg, og jeg ble tuktet, som en kalv som ikke er trent. Før meg tilbake, så skal jeg vende tilbake, for du er Herren, min Gud.
21Si til dem: Så sier Herren Gud: Se, jeg henter israelittene fra de folkene de har gått til. Jeg samler dem fra alle kanter og fører dem til deres eget land.
8Hvordan kan jeg gi deg fra meg, Efraim? Overgi deg, Israel? Hvordan kan jeg gjøre deg som Adma, sette deg som Sebojim? Mitt hjerte vender seg i meg, all min medlidenhet er tent.
4Roper du ikke fra nå av til meg: «Min far, du er min ungdoms venn»?
12Selv om de oppfostrer sønnene sine, vil jeg gjøre dem barnløse, så det ikke blir et menneske igjen. Ja, ve dem når jeg vender meg bort fra dem!
13Efraim, slik jeg så det, var som Tyr, plantet i en eng; men Efraim må føre sine sønner ut til bøddelen.
15Men: «Så sant Herren lever, han som førte Israels barn opp fra landet i nord og fra alle landene som han drev dem bort til.» Jeg vil føre dem tilbake til landet jeg gav fedrene deres.
16Efraim er slått, roten deres er visnet; de skal ikke bære frukt. Ja, selv om de føder, vil jeg drepe de kjære i morslivet.
17Min Gud vil forkaste dem fordi de ikke lyttet til ham; de skal bli omstreifere blant folkene.
10De skal ikke sulte og ikke tørste, brennhete og sol skal ikke skade dem. For han som forbarmer seg over dem, skal lede dem, og til kilder med vann skal han føre dem.
12Det skal skje den dagen: Herren skal slå av fra elvens strømløp til Egypterbeken, og dere, Israels barn, skal bli samlet én for én.
7Er dere ikke som kusjittene for meg, israelitter? sier Herren. Jeg førte vel Israel opp fra Egypt, filisterne fra Kaftor og Aram fra Kir?
22Da skal du si til Farao: Så sier Herren: Min førstefødte sønn er Israel.
6For det kommer en dag da vaktmenn roper på Efraims fjell: Stå opp, la oss gå opp til Sion, til Herren vår Gud!
37Se, jeg samler dem fra alle de landene som jeg drev dem bort til i min vrede og min harme og i stor harme. Jeg fører dem tilbake til dette stedet og lar dem bo trygt.
11Som en gjeter skal han gjete sin flokk; i sin arm samler han lammene, i sin favn bærer han dem; søyer som dier, leder han varsomt.
14Jeg vender skjebnen for mitt folk Israel. De bygger opp igjen ødelagte byer og bosetter seg i dem; de planter vinmarker og drikker vinen; de anlegger hager og spiser frukten.
15Jeg planter dem i deres egen jord, og de skal ikke mer bli rykket opp fra landet jeg har gitt dem, sier Herren din Gud.
3Jeg vil samle resten av min flokk fra alle de landene dit jeg drev dem bort, og jeg vil føre dem tilbake til deres beitemarker. De skal være fruktbare og bli mange.
3Hør på meg, Jakobs hus, og all rest av Israels hus, dere som er båret av meg fra mors liv, løftet fra mors skjød.
15Og det skal skje: Etter at jeg har rykket dem opp, vil jeg igjen vende om og vise dem barmhjertighet; jeg vil føre dem tilbake, hver til sin arvelodd og hver til sitt land.
16Så sier Herren: Hold stemmen din fra gråt og øynene dine fra tårer! For det er lønn for ditt arbeid, sier Herren. De skal vende tilbake fra fiendens land.
10Når jeg vil, skal jeg tukte dem; folkeslag skal samles mot dem når jeg binder dem for deres to misgjerninger.
18for fra min ungdom av har den farløse vokst opp hos meg som hos en far, og enken har jeg veiledet fra jeg var i mors liv,
20På den tiden vil jeg føre dere hjem, på den tid da jeg samler dere. For jeg vil gjøre dere til navn og til lovsang blant alle jordens folk når jeg vender deres skjebne for øynene deres, sier Herren.
1Hør dette ordet som Herren har talt mot dere, israelittene, mot hele slekten som jeg førte opp fra Egypt:
7Jeg vil vende Judas og Israels skjebne og bygge dem opp som før.
9Efraim skal bli til ødeleggelse på refsens dag; blant Israels stammer har jeg gjort kjent det som står fast.