Jeremia 12:4
Hvor lenge skal landet sørge og alt markens gress visne? På grunn av ondskapen til dem som bor der blir både dyr og fugl ryddet bort; for de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og alt markens gress visne? På grunn av ondskapen til dem som bor der blir både dyr og fugl ryddet bort; for de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og markens vekster visne på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene blir borte, og fuglene, fordi de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og alt markens gress visne? For ondskapen hos dem som bor der går både dyr og fugl til grunne, for de sier: Han ser ikke vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge og gresset på alle marker visne? For ondskapen til dem som bor der, forgår dyrene og fuglene, for de sa: Han ser ikke vår fremtid.
Hvor lenge vil landet lide, og gresset på markene tørke bort? Ødeleggelsene av landet rammer både dyr og fugler, for de sier: 'Han bryr seg ikke om vår fremtid.'
Hvor lenge skal landet sørge, og gresset på alle markene visne på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene er utslettet, fordi de sa: 'Han skal ikke se vår siste ende.'
Hvor lenge skal landet sørge, og urtene i markene visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene utryddes; fordi de sier: 'Han vil ikke se vår skjebne.'
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene på hele marken tørke? På grunn av ondskapen til dem som bor der, har både dyr og fugler gått til grunne; for de sier: Han kan ikke se enden på oss.
Hvor lenge skal landet sørge, og gresset på alle markene bli vissent? På grunn av innbyggernes ondskap dør dyrene og fuglene, for de sier: 'Han kan ikke se vår fremtid.'
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene på alle marker visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene forsvinner, fordi de sa: Han vil ikke se vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge, og hver markens urter visne på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene blir fortært, og også fuglene, fordi de sier: «Han vil ikke få se vår undergang.»
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene på alle marker visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene og fuglene forsvinner, fordi de sa: Han vil ikke se vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge, og plantene i hver åker visne? Ondskapen fra de som bor i det har gjort at dyr og fugler er borte, for de sier: 'Han ser ikke vår fremtid.'
How long will the land mourn and the grass in the fields wither? Because of the wickedness of those who dwell in it, the beasts and the birds are swept away. For they said, 'He will not see our end.'
Hvor lenge skal landet sørge, og gresset på alle markene visne? På grunn av ondskapen hos dem som bor der, går både dyr og fugler til grunne, for de sier: ‘Han ser ikke vår fremtid.’
Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.
How long shall the land mourn, and the herbs of every field wither, for the wickedness of them that dwell therein? the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our last end.
Hvor lenge skal landet sørge, og alle markens planter visne, på grunn av ondskapen til dem som bor der? Dyrene blir fortært, og fuglene også; fordi de sa: Han skal ikke se vår ende.
How long will the land mourn and the herbs of every field wither, because of the wickedness of those who dwell in it? The beasts and the birds are consumed, because they said, 'He will not see our final end.'
How long shall the land mourn, and the herbs of every field wither, for the wickedness of them that dwell therein? the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our last end.
Hvor lenge skal landet sørge, og markens gress tørke? For ondskapen til dem som bor der blir dyrene utryddet, og fuglene; fordi de sier, Han skal ikke se vår siste ende.
Hvor lenge skal jorden sørge, og alt gress på marken visne? På grunn av ondskapen i dem som bor der, er både dyr og fugler utryddet, fordi de sier: 'Han ser ikke vår ende.'
Hvor lenge skal landet sørge, og alle markens urter visne? På grunn av ondskapen til dem som bor der, er dyrene og fuglene fortært; fordi de sier: Han skal ikke se vår ende.
Hvor lenge skal landet sørge, og alle markens planter tørke bort? På grunn av ondskapen til folket som bor der, er dyrene og fuglene ødelagt; for de sier, Gud ser ikke våre veier.
How longe shall the londe mourne, and all the herbes off the felde perish, for the wickednes off them that dwell therin? The catell and the byrdes are gone, yet saye they: tush, God will not destroye vs vtterly.
Howe long shall the lande mourne, and the herbes of euery fielde wither, for the wickednesse of them that dwell therein? the beastes are consumed and the birdes, because they sayd, He wil not see our last ende.
Howe long shall the lande mourne, and all the hearbes of the fielde perishe for the wickednesse of them that dwell therin? The cattell and the birdes are gone, yet say they, tushe, God wyll not destroy vs vtterly.
How long shall the land mourn, and the herbs of every field wither, for the wickedness of them that dwell therein? the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our last end.
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of those who dwell therein, the animals are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
Till when doth the earth mourn, And the herb of the whole field wither? For the wickedness of those dwelling in it, Consumed have been beast and fowl, Because they said, `He doth not see our latter end.'
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of them that dwell therein, the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of them that dwell therein, the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
How long will the land have grief, and the plants of all the land be dry? because of the sins of the people living in it, destruction has overtaken the beasts and the birds; because they said, God does not see our ways.
How long shall the land mourn, and the herbs of the whole country wither? for the wickedness of those who dwell therein, the animals are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our latter end.
How long must the land be parched and the grass in every field be withered? How long must the animals and the birds die because of the wickedness of the people who live in this land? For these people boast,“God will not see what happens to us.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Derfor sørger landet, og alle som bor der, tæres bort; markens dyr og himmelens fugler, ja, også havets fisk blir borte.
17Såkornet råtner under jordklumpene; forrådshusene ligger øde, låvene er brutt ned, for kornet har tørket inn.
18Hvordan stønner buskapen! Kvegflokkene streifer forvirret, for de har ikke beite; også saueflokkene er rammet.
19Til deg, HERRE, roper jeg; for ild har fortært beitene i ødemarken, og flammen har brent opp alle trærne på marken.
20Også markens dyr roper til deg, for bekkefarene er tørket ut, og ild har fortært ødemarkens beiter.
10Jeg vil gjøre Jerusalem til ruinhauger, et tilhold for sjakaler. Byene i Juda gjør jeg til øde, uten en eneste beboer.
4Jorden sørger og visner, verden visner og tærer bort; de høyeste blant folket på jorden visner hen.
9Er min arvelodd en flekket rovfugl for meg? Rovfugler omringer den fra alle kanter. Kom, samle alle markens dyr, før dem hit til å ete.
10Mange hyrder har ødelagt min vingård, de har tråkket min jordlapp; de har gjort det lodd jeg har kjær, til en øde ørken.
11Den er gjort til ødemark; den sørger foran meg, den ligger øde. Hele landet er øde, for ingen tar det til hjertet.
12På alle de nakne høydene i ørkenen er herjere kommet; for Herrens sverd fortærer fra den ene enden av landet til den andre. Det er ikke fred for noen av de levende.
11Da sa jeg: Hvor lenge, Herre? Han svarte: Til byene ligger øde uten innbyggere, husene uten mennesker, og landet ligger øde og ødslig.
12Herren sender menneskene langt bort, og de forlatte stedene blir mange i landet.
13Hvorfor brøt du ned dens gjerder, så alle som går forbi, plukker av den?
7Den uforstandige mann vet det ikke, og dåren forstår dette ikke.
2For de blir snart slått ned som gresset, de visner som den grønne eng.
3Men du, Herre, du kjenner meg, du ser meg og har prøvd mitt hjerte hos deg. Dra dem bort som småfe til slakt, innvi dem til slaktens dag.
33Likene av dette folket skal bli mat for himmelens fugler og for jordens dyr, og det skal ikke være noen som skremmer dem bort.
12Den står ennå i sin frodighet og blir ikke skåret; men før alt annet gress visner den.
9Landet sørger og visner, Libanon står med skam og visner; Saron er blitt som ørkenen, Basan og Karmel mister løvet.
6De blir alle sammen overlatt til fjellenes rovfugl og til jordens dyr; rovfuglen skal tilbringe sommeren på dem, og alle jordens dyr skal overvintre på dem.
13Men landet skal bli til ødemark på grunn av dem som bor der, for frukten av deres gjerninger.
17For om fikentreet ikke blomstrer og vintrærne ikke bærer frukt, om olivenhøsten slår feil og markene ikke gir mat, om småfeet er borte fra kveen og det ikke er storfe i fjøsene,
12Løper hester på klipper? Pløyer man dem med okser? Dere har jo gjort retten til gift og rettferdighetens frukt til malurt.
34fruktbart land til saltmyr på grunn av ondskapen hos dem som bor der.
37Fredelige beitemarker er lagt øde på grunn av Herrens brennende vrede.
13På hans falne stamme slo alle himmelens fugler seg ned, og blant sidegreinene hans holdt alle markens dyr til.
26Jeg så – og se, den fruktbare marken var blitt ørken, og alle byene var revet ned for Herrens ansikt, for hans brennende vrede.
27For så sier Herren: Hele landet skal bli til øde, men jeg vil ikke gjøre ende på det.
12Og Herren sa: Fordi de har forlatt min lov som jeg la fram for dem, de lyttet ikke til min røst og gikk ikke etter den.
18Han er rask over vannflaten; deres jordlodd blir forbannet i landet; mot vinmarkenes vei vender han ikke.
6Han blir som en busk i ødemarken og ser ikke når det gode kommer; han skal bo i brente marker i ørkenen, i et saltland der ingen bor.
21Hvor lenge må jeg se banneret og høre lyden av horn?
18De jaktet på skrittene våre så vi ikke kunne gå i gatene; vår ende kom nær, dagene våre var fullført, for vår ende var kommet.
19Våre forfølgere var raskere enn himmelens ørner; i fjellene jaget de oss, i ørkenen lå de på lur for oss.
27Deres innbyggere var maktesløse, de ble skremt og til skamme; de var som gress på marken, grønt gras, som takgress, som avling svidd av før den vokser opp.
10Den urettferdige ser det og blir sint; han skjærer tenner og tæres bort. De urettferdiges lyst går til grunne.
10Åkeren er herjet, jorden sørger, for kornet er ødelagt; nyvinen har tørket inn, oljen visner.
11Bli til skamme, dere bønder; hyl, dere vinbønder, over hvete og bygg, for åkerens høst er gått tapt.
12Vinstokken er tørket inn, fikentreet visner; granatepletreet, også daddelpalmen og epletreet—alle trærne på marken er tørre. For gleden er tørket bort fra menneskenes barn.
4De skal dø av svære sykdommer; ingen skal sørge over dem, og de skal ikke bli begravet. De skal bli til gjødsel på marken; de skal gå til grunne ved sverd og sult, og likene deres skal bli mat for himmelens fugler og for dyrene på jorden.
8Derfor: Bind sekk om dere, klag og hyl! For Herrens brennende vrede har ikke vendt seg fra oss.
22Herren kunne ikke lenger bære det på grunn av det onde dere gjorde og de avskyelige tingene dere gjorde; derfor ble landet deres til en ruin, til øde og til en forbannelse, uten noen som bor der, som det er i dag.
7Gresset tørker, blomsten visner når Herrens pust blåser på det. Ja, sannelig, folket er gress.
21For så sier Herren Gud: Hvor mye mer når jeg sender mine fire onde dommer, sverd, sult, farlige villdyr og pest, mot Jerusalem for å utrydde derfra både mennesker og dyr!
3Hvorfor blir vi regnet som fe, og hvorfor er vi dumme i deres øyne?
1Rettferdig er du, Herre, når jeg fører sak mot deg; likevel vil jeg tale med deg om rett: Hvorfor lykkes de urettferdiges vei? Hvorfor lever alle de troløse trygt?
6Vill-eslene står på de nakne høydene; de gisper etter luft som sjakaler, øynene slukner fordi det ikke finnes grønt.
39Derfor skal ørkendyr bo der sammen med sjakaler, og strutser skal bo der. Aldri mer skal den være bebodd, og fra slekt til slekt skal ingen bo der.
3Hvor lenge, Herre, skal de onde, hvor lenge skal de onde juble?