Malaki 1:4
Om Edom sier: «Vi er blitt knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp ruinene igjen.» Så sier Herren, Allhærs Gud: De kan bygge, men jeg river ned. De skal kalles «ondskapens land» og «folket som Herren er harm på til evig tid».
Om Edom sier: «Vi er blitt knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp ruinene igjen.» Så sier Herren, Allhærs Gud: De kan bygge, men jeg river ned. De skal kalles «ondskapens land» og «folket som Herren er harm på til evig tid».
Om Edom sier: 'Vi er knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp ruinene', så sier Herren over hærskarene: De skal bygge, men jeg skal rive ned. Da skal folk kalle dem 'ondskapens land' og 'folket som Herren er vred på for alltid'.
Om Edom sier: «Vi er knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp ruinene.» Så sier Herren over hærskarene: «De kan bygge, men jeg vil rive. De skal kalles ondskapens land og det folket som Herren er harm på for alltid.»
Om Edom sier: Vi er knust, men vi vil bygge opp igjen ruinene - så sier HERREN over hærskarene: De kan bygge, men jeg vil rive ned. De skal kalles Ondskapens land og det folket HERREN er vred på for evig.
Edom må si: Vi er knust, men vi skal bygge ruinene på nytt. Men dette er hva hærskarenes Herre sier: De skal bygge, men jeg vil rive ned. De skal kalles ondskapens land, folket som Herren alltid er sint på.
Edom sier: Vi er knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp ruinene. Men slik sier Herren, hærskarenes Gud: De kan bygge, men jeg skal rive ned. De skal kalles ondskapens grense og folket som Herren alltid er vred på.
Når Edom sier: Vi er blitt fattige, men vi vil gå tilbake og gjenoppbygge de ødelagte områdene; så sier Herren over hærskarene: De skal bygge, men jeg vil rive ned; og de skal kalle dem Grensen for ondskap, og folket som Herren alltid har vært sint på.
Edom sier kanskje: Vi er blitt fattige, men vi skal vende tilbake og bygge opp de ødelagte steder. Men Herren, hærskarenes Gud, sier: Om de bygger, skal jeg rive ned. De skal kalles ondskapens grenser og folket som Herren er vred på til evig tid.
Når Edom sier: 'Vi er knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp ruinene', da sier Herren over hærskarene: 'De kan bygge opp, men jeg vil rive ned. De skal kalles det ugudelige landet, og folket som Herren er vred på for alltid.'
Om Edom sier: 'Vi er blitt fattige, men vi skal vende tilbake og bygge opp de ødelagte stedene'; så sier Herren over hærskarene: 'De skal bygge, men jeg vil rive ned, og de skal kalles ondskapens grenser, og folket som Herren er vred på for alltid.'
Samtidig sier Edom: 'Vi er elendige, men vi skal vende tilbake og gjenoppbygge de ødelagte stedene.' Slik sier Herren Hærskarers Herre: 'De skal bygge, men jeg vil rive dem ned; og de skal kalles: «Ondskapens grense» og «folket som Herren har evig forargelse over».'
Om Edom sier: 'Vi er blitt fattige, men vi skal vende tilbake og bygge opp de ødelagte stedene'; så sier Herren over hærskarene: 'De skal bygge, men jeg vil rive ned, og de skal kalles ondskapens grenser, og folket som Herren er vred på for alltid.'
Om Edom sier: 'Vi er knust, men vi vil vende tilbake og bygge opp ruinene,' så sier Herren, hærskarenes Gud: De kan bygge opp, men jeg vil rive ned. De skal kalles 'ondskapens grenser' og 'folket som Herren er vred på til evig tid.'
Though Edom may say, 'We have been destroyed, but we will rebuild the ruins,' this is what the LORD of Hosts says: They may rebuild, but I will tear it down. They will be called 'The Wicked Land,' and 'The people the LORD is angry with forever.'
Selv om Edom skulle si: 'Vi har blitt knust, men vi vil gjenoppbygge ruinene,' så sier Herren, hærskarenes Gud: De skal bygge, men jeg vil rive. De skal kalles et ugudelig land og folket som Herren alltid er vred på.
Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
Whereas Edom saith, We are impoverished, but we will return and build the desolate places; thus saith the LORD of hosts, They shall build, but I will throw down; and they shall call them, The border of wickedness, and, The people against whom the LORD hath indignation for ever.
Edom sier: Vi er fattige, men vi skal vende tilbake og bygge opp de ødelagte stedene. Så sier hærskarenes Herre: De skal bygge, men jeg skal rive ned. De skal kalles ondskapens grenser, folket som Herren er harm på for alltid.
Though Edom says, We are impoverished, but we will return and build the desolate places; thus says the LORD of hosts, They shall build, but I will throw down; and they shall call them, The border of wickedness, and, The people against whom the LORD has indignation forever.
Whereas Edom saith, We are impoverished, but we will return and build the desolate places; thus saith the LORD of hosts, They shall build, but I will throw down; and they shall call them, The border of wickedness, and, The people against whom the LORD hath indignation for ever.
Mens Edom sier, "Vi er blitt slått ned, men vi vil vende tilbake og bygge de øde stedene;" slik sier Herren, hærskarenes Gud, "De skal bygge, men jeg vil rive ned; og folk skal kalle dem 'Det onde land', folket som Herren er vred på for alltid."
Edom sier: 'Vi har blitt ødelagt, men vi skal vende tilbake og bygge opp ruinene.' Så sier Herren over hærskaren: De kan bygge, men jeg vil rive ned, og de skal kalles 'syndens land' og 'folket som Herren er vred på for alltid'.
Edoms folk sier: Vi er knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp igjen de ødelagte stedene. Men slik sier Herren over hærskarene: De skal bygge opp, men jeg vil rive ned, og folk skal kalle dem for ondskapens grense og det folket Herren er vred på for alltid.
Selv om Edom sier, Vi er knust, men vi skal vende tilbake og bygge opp de ødelagte stedsene, så sier Herren over hærskarene: De kan bygge, men jeg vil rive ned, og de vil kalles ondskapens land og folket som Herren alltid er harm på.
Whereas Edom saith, We are beaten down, but we will return and build the waste places; thus saith Jehovah of hosts, They shall build, but I will throw down; and men shall call them The border of wickedness, and The people against whom Jehovah hath indignation for ever.
Whereas Edom saith, We are impoverished, but we will return and build the desolate places; thus saith the LORD of hosts, They shall build, but I will throw down; and they shall call them, The border of wickedness, and, The people against whom the LORD hath indignation for ever.
And though Edom sayde: well, we are destroyed, we wil go buylde vp agayne the places that be waisted: yet (sayeth ye LORDE of hoostes) what they buylded, that brake I downe: so that it was called a cursed londe, and a people, whom the LORDE hath euer bene angrie withall.
Though Edom say, wee are impouerished, but we will returne and build the desolate places, yet sayeth the Lorde of hostes, they shall builde, but I will destroy it, and they shall call them, The border of wickednes, and the people, with whome the Lord is angrie for euer.
Though Edom say, We are impouerished, but we wil returne and builde the desolate places: yet saith the Lorde of hoastes, They shal builde, but I wil destroy: & they shal cal them, The border of wickednes, & the people with whom the Lorde is angry for euer.
Whereas Edom saith, We are impoverished, but we will return and build the desolate places; thus saith the LORD of hosts, They shall build, but I will throw down; and they shall call them, The border of wickedness, and, The people against whom the LORD hath indignation for ever.
Whereas Edom says, "We are beaten down, but we will return and build the waste places;" thus says Yahweh of Hosts, "They shall build, but I will throw down; and men will call them 'The Wicked Land,' even the people against whom Yahweh shows wrath forever."
Because Edom saith, `We have been made poor, And we turn back and we build the wastes,' Thus said Jehovah of Hosts: They do build, and I do destroy, And `men' have called to them, `O region of wickedness,' `O people whom Jehovah defied to the age.'
Whereas Edom saith, We are beaten down, but we will return and build the waste places; thus saith Jehovah of hosts, They shall build, but I will throw down; and men shall call them The border of wickedness, and The people against whom Jehovah hath indignation for ever.
Whereas Edom saith, We are beaten down, but we will return and build the waste places; thus saith Jehovah of hosts, They shall build, but I will throw down; and men shall call them The border of wickedness, and The people against whom Jehovah hath indignation for ever.
Though Edom says, We are crushed down but we will come back, building up the waste places; this is what the Lord of armies has said: They may put up buildings, but I will have them pulled down; and they will be named The land of evil-doing, and The people against whom the Lord keeps his wrath for ever.
Whereas Edom says, "We are beaten down, but we will return and build the waste places;" thus says Yahweh of Armies, "They shall build, but I will throw down; and men will call them 'The Wicked Land,' even the people against whom Yahweh shows wrath forever."
Edom says,“Though we are devastated, we will once again build the ruined places.” So the LORD of Heaven’s Armies responds,“They indeed may build, but I will overthrow. They will be known as the land of evil, the people with whom the LORD is permanently displeased.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Så sier Herren: For tre misgjerninger hos Edom, ja for fire, tar jeg det ikke tilbake, fordi han forfulgte sin bror med sverd og kvelte sin barmhjertighet. Hans vrede raste uten opphør, og sin harme holdt han ved like for alltid.
12Jeg sender ild mot Teman; den skal fortære Bosras palasser.
16Den redselen du vakte, og ditt hjertes overmot, har forført deg, du som bor i klippens kløfter og holder høydene på haugen. Om du så gjør redet ditt høyt som ørnen, skal jeg rive deg ned derfra, sier Herren.
17Edom skal bli til redsel. Hver den som går forbi, blir slått med skrekk og plystrer hånlig over alle hennes sår.
3men Esau hatet jeg. Jeg gjorde fjellene hans til ødemark, og hans eiendom gav jeg til ørkenens sjakaler.
12Så sier Herren Gud: Fordi Edom tok hevn mot Judas hus og ble skyldige, svært skyldige, da de tok hevn på dem,
13derfor, så sier Herren Gud: Jeg rekker ut hånden min mot Edom og utrydder fra det både menneske og dyr. Jeg gjør det til en ødemark; fra Teman til Dedan skal de falle for sverdet.
14Jeg legger min hevn på Edom ved mitt folk Israels hånd. De skal gjøre med Edom etter min vrede og min harme. Da skal de kjenne min hevn, sier Herren Gud.
8Skal jeg ikke på den dagen, sier Herren, gjøre ende på de vise i Edom og forstanden fra Esaus fjell?
9Dine mektige skal bli motløse, Teman, så at enhver blir utryddet fra Esaus fjell ved drap.
5Dere skal få se det med egne øyne, og dere skal si: «Stor er Herren langt utover Israels grenser.»
1Synet Obadja fikk. Så sier Herren Gud om Edom: Vi har hørt et budskap fra Herren, og et sendebud er sendt blant folkene: Reis dere! La oss reise oss mot henne til strid!
2Se, liten har jeg gjort deg blant folkene; svært foraktet er du.
25Se, jeg kommer over deg, du ødeleggende fjell, sier Herren, du som ødelegger hele jorden. Jeg rekker hånden ut mot deg, velter deg ned fra klippene og gjør deg til et brent fjell.
26Fra deg skal en ikke ta stein til hjørne eller stein til grunnmurer, for til evige ødemarker skal du bli, sier Herren.
15Og med stor vrede er jeg vred på folkeslagene som sitter trygt; for jeg var bare litt vred, men de hjalp til å gjøre det verre.
16Derfor sier Herren: Jeg vender tilbake til Jerusalem med barmhjertighet. Mitt hus skal bygges der, lyder ordet fra Herren, Allhærs Gud, og målesnoren skal strekkes over Jerusalem.
7Husk, Herre, mot edomittene Jerusalems dag, de som sa: «Riv ned, riv ned, helt til grunnen!»
11Den dagen reiser jeg Davids fallne hytte; jeg murer igjen bruddene i den, reiser ruinene hans og bygger den opp som i gamle dager.
12for at de skal ta i eie Edoms rest og alle folkeslagene som kalles ved mitt navn, sier Herren, han som gjør dette.
18Jakobs hus skal være en ild, Josefs hus en flamme, og Esaus hus som stubb. De skal sette dem i brann og fortære dem, og det skal ikke bli noen overlevende av Esaus hus, for Herren har talt.
4De skal bygge opp igjen eldgamle ruiner, reise de tidligere ødelagte stedene og fornye de ødelagte byene, som har ligget øde fra slekt til slekt.
13Deres rikdom blir til rov, og husene til øde. De skal bygge hus, men ikke få bo i dem, plante vinmarker, men ikke få drikke vinen deres.
13Se, jeg kommer imot deg, du som bor i dalen, du klippen på sletten, sier Herren, dere som sier: Hvem kommer ned mot oss, og hvem går inn i boligene våre?
4Slik skal du si til ham: Så sier Herren: Se, det jeg har bygd, river jeg ned, og det jeg har plantet, rykker jeg opp – ja, hele landet.
2Herren har slukt, uten å spare, alle Jakobs boliger; i sin harme har han revet ned datter Judas festningsverk. Han har lagt dem til jorden; riket og hennes fyrster har han vanhelliget.
8Herren har besluttet å ødelegge muren om datter Sion; han strakte ut målesnoren. Han trakk ikke hånden tilbake fra å ødelegge; voll og mur lot han sørge, sammen visnet de.
5Derfor, så sier Herren Gud: Sannelig, i min brennende nidkjærhet har jeg talt mot resten av folkene og mot hele Edom, som tok landet mitt til eiendom med hjertets glede og dyp forakt for å gjøre dets utmarker til rov.
15Som du gledet deg over at Israels hus’ arv ble lagt øde, slik vil jeg gjøre mot deg: Øde skal Se’ir-fjellet bli, og hele Edom, alt sammen. Da skal de kjenne at jeg er Herren.
9Derfor, så sant jeg lever, sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Moab skal bli som Sodoma og ammonittene som Gomorra, et sted med nesler og saltgroper, en ødemark til evig tid. Det som er igjen av mitt folk, skal plyndre dem; resten av mitt folk skal ta dem i eie.
10Dette får de som lønn for sin stolthet, fordi de har hånt og gjort seg store mot Herren, hærskarenes Gud, sitt folk.
15For se, jeg kaller på alle slektene i rikene i nord, sier Herren. De skal komme og sette hver sin trone ved inngangen til Jerusalems porter, mot alle hennes murer rundt omkring og mot alle byene i Juda.
10Herren satte Resins motstandere opp mot dem og egget deres fiender.
14Så sier Herren om alle mine onde naboer som rører ved den arven jeg lot mitt folk Israel få: Se, jeg rykker dem opp fra deres eget land, og Judas hus vil jeg rykke opp fra deres midte.
11Hvem er den vise som kan forstå dette? Og hvem er det Herren har talt til, så han kan kunngjøre det? Hvorfor er landet ødelagt, gjort til en ørken så ingen går gjennom?
12Derfor, på grunn av dere, skal Sion pløyes som en mark, Jerusalem bli til ruinhauger, og tempelberget til skogkledde høyder.
4Den dagen skal det bli sunget en spottvise om dere, og en bitter klagesang skal lyde: «Fullstendig ødelagt er vi! Mitt folks del skifter han om. Hvordan tar han den fra meg! Til en frafallen deler han ut våre marker.»
7Om Edom. Så sier Herren, over hærskarene: Er det ikke mer visdom i Teman? Er rådet borte hos de kloke? Er deres visdom råtnet?
8Flykt! Vend om! Skjul dere dypt for å bo, dere som bor i Dedan! For jeg fører ulykke over Esau, tiden da jeg hjemsøker ham.
4For så sier Herren, Israels Gud, om husene i denne byen og om husene til Judas konger, som blir revet ned for beleiringsvollene og sverdet:
20Derfor, hør Herrens råd som han har lagt mot Edom, og hans tanker som han har tenkt mot innbyggerne i Teman: Sannelig, de minste i flokken skal bli slept bort, sannelig, han gjør beitemarken øde over dem.
8Dra opp i fjellet, hent tømmer og bygg huset, så vil jeg ha velbehag i det og bli æret, sier Herren.
9Dere ventet mye, men se, det ble lite. Dere bar det hjem, men jeg blåste det bort. Hvorfor? sier Herren over hærskarene. Fordi mitt hus ligger i ruiner mens hver og en av dere har det travelt med sitt eget hus.
22Se, jeg gir befaling, sier Herren, og jeg fører dem tilbake til denne byen; de skal kjempe mot den, innta den og brenne den med ild. Judas byer gjør jeg til en ødemark, uten noen som bor der.
8Derfor: Bind sekk om dere, klag og hyl! For Herrens brennende vrede har ikke vendt seg fra oss.
9Bekkene der blir til bek, og jorden til svovel; landet blir til brennende bek.
14Det skal bli sagt: Bygg opp, bygg opp! Rydd veien! Ta bort snublesteinen fra mitt folks vei!
9I mine ører, sier Herren, Allhærs Gud: Sannelig, mange hus skal bli øde, store og fine, uten noen som bor i dem.
12Ve den som bygger en by med blod og grunnlegger en by med urett.
18Edom blir til eiendom, Se’ir blir til eiendom for hans fiender. Men Israel viser sin kraft.