5 Mosebok 2:14
Tiden vi dro fra Kadesj-Barnea til vi krysset Sered-bekken, var trettiåtte år, til hele generasjonen av stridsmenn var borte fra leirens midte, slik Herren hadde sverget dem.
Tiden vi dro fra Kadesj-Barnea til vi krysset Sered-bekken, var trettiåtte år, til hele generasjonen av stridsmenn var borte fra leirens midte, slik Herren hadde sverget dem.
Tiden fra vi dro fra Kadesj-Barnea til vi kom over Sered-bekken, var trettiåtte år, til hele slekten av stridsmenn var falt bort fra leiren, slik Herren hadde sverget.
Tiden vi gikk fra Kadesj-Barnea til vi hadde krysset Sered-bekken, var trettiåtte år, til det var slutt på hele generasjonen av stridsmenn i leiren, slik Herren hadde sverget dem.
Og tiden fra vi dro fra Kadesj-Barnea til vi gikk over Sered-bekken, var trettiåtte år, inntil hele den generasjonen av krigsmenn var borte fra leiren, slik HERREN hadde sverget for dem.
Den tiden vi reiste fra Kadesh-Barnea til vi krysset Zered-dalen, var trettiåtte år, inntil hele generasjonen av krigsmenn i leiren var borte, slik Herren hadde sverget til dem.
Tiden vi brukte fra Kadesj-Barnea til vi kom over Zereds elv, var trettiåtte år, til hele generasjonen av krigsmenn var utdød blant leiren, som Herren hadde sverget for dem.
Fra vi kom fra Kadesh-Barnea til vi krysset bekken Zered, gikk det trettiåtte år, og hele generasjonen av krigsmenn var borte fra leiren, slik Herren hadde svoret til dem.
Tiden vi vandret fra Kadesh-Barnea til vi krysset Sereds elv, var trettiåtte år, til hele generasjonen av krigere var borte fra leiren, slik Herren hadde sverget dem.
Førti år var vi på vei fra Kadesj-Barnea til vi krysset bekkedalen Sered, inntil hele den krigskyndige generasjonen blant leiren var gått bort, som Herren hadde sverget om.
Og tiden fra vi kom fra Kadesj-Barnea til vi gikk over Zered-bekken, var trettiåtte år, inntil hele generasjonen av krigsmenn var utryddet fra leiren, slik Herren hadde sverget til dem.
Tiden vi hadde tilbakelagt fra Kadesj-Barnea til vi kom over bekken Zered, var trettioåtte år, inntil hele generasjonen av krigsmenn forsvant blant hæren, slik HERREN hadde sverget.
Og tiden fra vi kom fra Kadesj-Barnea til vi gikk over Zered-bekken, var trettiåtte år, inntil hele generasjonen av krigsmenn var utryddet fra leiren, slik Herren hadde sverget til dem.
Dagene vi vandret fra Kadesh-Barnea til vi krysset elvedalen Zered, var trettiåtte år, til en hel generasjon av krigerne blant leirens folk var gått bort, slik Herren hadde sverget til dem.
The time we traveled from Kadesh-barnea until we crossed the Zered Valley was thirty-eight years, until the entire generation of fighting men had perished from the camp, as the LORD had sworn to them.
Tiden vi gikk fra Kadesh-Barnea til vi gikk over elven Zered var trettiåtte år, til hele generasjonen av krigere fra leiren var blitt utslettet, slik Herren hadde sverget til dem.
Men de Dage, som vi droge fra Kades-Barnea, indtil vi kom over den Bæk Sered, vare otte og tredive Aar, indtil al den Slægt af Krigsmændene fik Ende midt ud af Leiren, saasom Herren havde svoret dem.
And the space in which we came from Kash-barnea, until we were come over the brook Zered, was thirty and eight years; until all the generation of the men of war were wasted out from among the host, as the LORD sware unto them.
Og perioden fra vi kom fra Kadesj-Barnea til vi krysset bekken Sered, var trettiåtte år, frem til hele generasjonen av stridsmenn var borte fra leiren, slik Herren hadde sverget til dem.
And the time we took to come from Kadesh-barnea until we crossed the brook Zered was thirty-eight years, until all the generation of the men of war perished from the camp, as the LORD swore to them.
And the space in which we came from Kadeshbarnea, until we were come over the brook Zered, was thirty and eight years; until all the generation of the men of war were wasted out from among the host, as the LORD sware unto them.
Det tok trettiåtte år fra vi dro fra Kadesj-Barnea til vi krysset Zered-bekken, til hele den generasjonen med krigere var fortært fra leiren, slik Herren hadde sverget dem.
Og de dagene vi gikk fra Kadesj-Barnea til vi krysset elven Sered, var trettiåtte år, til alle krigsmennene blant folket var borte fra leiren, som Herren hadde sverget til dem.
Og de dagene vi kom fra Kadesh-Barnea, til vi passerte over Zered-bekken, var tretti åtte år; til hele generasjonen av krigsfolk var fortært fra leirens midte, slik Herren hadde sverget til dem.
Det hadde gått trettiåtte år fra da vi dro fra Kadesh-barnea til vi krysset Zered-bekken. På den tiden var hele generasjonen av krigsmenn blant oss døde, slik Herren hadde sagt.
The space in which we came from Cades bernea vntill we were come ouer the ryuer Zared was.xxxviij. yeres: vntill all the generacion of the men of warre were wasted out of the host as the Lorde sware vnto the.
The tyme that we were goinge fro Cades Barnea, tyll we came ouer the ryuer Sared, was eight & thirtye yeares: tyll all the men of warre were waysted out of the hoost, as the LORDE sware vnto them.
The space also wherein we came from Kadesh-barnea, vntill we were come ouer the riuer Zered, was eight and thirtie yeeres, vntill all the generation of the men of warre were wasted out from among the hoste, as the Lord sware vnto them.
The space in whiche we came from Cades Barnea, vntill we were come ouer the riuer Zared, was thirtie and eyght yeres, vntyll all the generation of the men of warre were wasted out from a mong the hoast, as the Lorde sware vnto them.
And the space in which we came from Kadeshbarnea, until we were come over the brook Zered, [was] thirty and eight years; until all the generation of the men of war were wasted out from among the host, as the LORD sware unto them.
The days in which we came from Kadesh-barnea, until we were come over the brook Zered, were thirty-eight years; until all the generation of the men of war were consumed from the midst of the camp, as Yahweh swore to them.
`And the days which we have walked from Kadesh-Barnea until that we have passed over the brook Zered, `are' thirty and eight years, till the consumption of all the generation of the men of battle from the midst of the camp, as Jehovah hath sworn to them;
And the days in which we came from Kadesh-barnea, until we were come over the brook Zered, were thirty and eight years; until all the generation of the men of war were consumed from the midst of the camp, as Jehovah sware unto them.
And the days in which we came from Kadesh-barnea, until we were come over the brook Zered, were thirty and eight years; until all the generation of the men of war were consumed from the midst of the camp, as Jehovah sware unto them.
Thirty-eight years had gone by from the time when we came away from Kadesh-barnea till we went over the stream Zered; by that time all the generation of the men of war among us were dead, as the Lord had said.
The days in which we came from Kadesh Barnea, until we were come over the brook Zered, were thirty-eight years; until all the generation of the men of war were consumed from the midst of the camp, as Yahweh swore to them.
Now the length of time it took for us to go from Kadesh Barnea to the crossing of Wadi Zered was thirty-eight years, time for all the military men of that generation to die, just as the LORD had vowed to them.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Også Herrens hånd var mot dem for å utrydde dem fra leirens midte, til de var helt borte.
16Da alle stridsmennene var døde og hadde falt bort fra folket,
13Nå: Reis dere og gå over Sered-bekken! Så gikk vi over Sered-bekken.
6I førti år vandret israelittene i ørkenen, til hele folket, krigsmennene som var dratt ut av Egypt, var gått til grunne, fordi de ikke hadde lyttet til Herrens røst. Herren hadde sverget at han ikke skulle la dem få se landet som han hadde lovet fedrene deres å gi oss, et land som flyter av melk og honning.
13Så ble Herrens vrede opptent mot Israel, og han lot dem vandre i ørkenen i førti år, til hele slekten var til ende, den som gjorde det onde i Herrens øyne.
19Så brøt vi opp fra Horeb og dro gjennom hele den store og skremmende ørkenen som dere så, på veien til amorittenes fjell-land, slik Herren vår Gud hadde befalt oss, og vi kom til Kadesj-Barnea.
10Da ble Herrens vrede opptent den dagen, og han sverget:
11Ingen av de mennene som dro opp fra Egypt, fra tjue år og oppover, skal få se det landet som jeg med ed lovte Abraham, Isak og Jakob, for de fulgte ikke trofast etter meg,
32Men dere – likene deres skal falle i denne ørkenen.
33Og sønnene deres skal være gjetere i ørkenen i førti år og bære straffen for deres utroskap, inntil likene deres er gått til grunne i ørkenen.
34Etter tallet på de dagene dere speidet landet, førti dager – én dag for hvert år, én dag for hvert år – skal dere bære deres skyld i førti år. Da skal dere få kjenne min motstand.
2Det er elleve dagsreiser fra Horeb på veien over Se’ir-fjellene til Kadesj-Barnea.
29I denne ørkenen skal likene deres falle, alle dere som ble mønstret, hele tallet av dere fra tjue år og oppover, dere som har klaget mot meg.
30Dere skal sannelig ikke komme inn i det landet som jeg med løftet hånd svor å la dere bo i – unntatt Kaleb, Jefunnes sønn, og Josva, Nuns sønn.
7Jeg var førti år gammel da Moses, Herrens tjener, sendte meg fra Kadesj-Barnea for å speide ut landet. Jeg kom tilbake med et svar etter mitt hjertes overbevisning.
8Men mine brødre som dro opp sammen med meg, gjorde folket motløst; jeg derimot fulgte Herren min Gud helhjertet.
17Og hvem var det han var harm på i førti år? Var det ikke dem som syndet, dem hvis lik falt i ørkenen?
18I om lag førti år bar han over med dem i ørkenen.
34Herren hørte lyden av ordene deres og ble vred; han sverget og sa:
35Ingen av mennene i denne onde generasjonen skal få se det gode landet som jeg med ed sverget å gi fedrene deres,
35Israelittene åt manna i førti år, inntil de kom til et bebodd land; de åt manna inntil de kom til grensen til Kanaans land.
65For Herren hadde sagt om dem: De skal dø i ørkenen. Og det var ingen igjen av dem, unntatt Kaleb, sønn av Jefunne, og Josva, sønn av Nun.
16«Fordi Herren ikke maktet å føre dette folket inn i landet som han hadde lovet dem med ed, har han drept dem i ørkenen.»
1Så vendte vi om og dro mot ørkenen på veien til Sivsjøen, slik Herren hadde talt til meg. Vi gikk omkring i Se’ir-fjellene i mange dager.
10Og nå, se, Herren har holdt meg i live, slik han sa. Det er førtifem år siden Herren talte dette ordet til Moses, den gangen Israel vandret i ørkenen. Og nå, se, i dag er jeg åttifem år gammel.
8Slik gjorde fedrene deres da jeg sendte dem fra Kadesj-Barnea for å se landet.
46Siden ble dere boende i Kadesj i mange dager, så lenge dere ble der.
10Jeg førte dere opp fra Egypt og ledet dere gjennom ørkenen i førti år for at dere skulle overta amorittenes land.
18Vi vil ikke vende tilbake til husene våre før Israels barn, hver og en, har fått sin arvelodd.
21I førti år sørget du for dem i ørkenen; de manglet ikke noe. Klærne deres ble ikke utslitt, og føttene deres svulmet ikke.
36Fra Aroer, som ligger ved kanten av Arnon-dalen, og fra byen som ligger i dalen, og helt til Gilead, var det ikke en by som var for sterk for oss. Herren vår Gud ga alt i vår hånd.
8Så gikk vi forbi våre brødre, Esaus etterkommere, som bor i Se’ir, langs Araba-veien fra Elat og Esjon-Geber. Deretter vendte vi om og dro gjennom Moabs ørken.
3Fra tjue år og oppover, alle som kan gå ut i krig i Israel, skal dere registrere dem etter hæravdelingene deres, du og Aron.
10For vi har hørt hvordan Herren tørket ut vannet i Sivsjøen for dere da dere dro ut av Egypt, og hva dere gjorde med de to amorittkongene på den andre siden av Jordan, Sihon og Og, som dere viet til utslettelse.
4Klærne dine ble ikke utslitt på deg, og foten din hovnet ikke i disse førti årene.
25Etter førti dager vendte de tilbake fra å ha speidet i landet.
32Vi vil gå over som våpenføre for Herren inn i Kanaans land, men vår arvelodd skal bli hos oss på den andre siden av Jordan.»
8Slik dro de gjennom hele landet, og etter ni måneder og tjue dager kom de tilbake til Jerusalem.
45Slik var alle de oppskrevne av israelittene etter sine fedrenes hus, fra tjue år og oppover, alle som kunne gjøre krigstjeneste i Israel.
2Foreta en opptelling av hele Israels menighet, alle som kan gjøre tjeneste i hæren i Israel, fra tjue år og oppover, etter familiene sine og etter fedrenes hus.
4«Fra tjue år og oppover», slik Herren hadde befalt Moses og israelittene, de som dro ut av landet Egypt.
16For da de dro opp fra Egypt, gikk Israel gjennom ørkenen til Sivsjøen og kom til Kadesj.
27Dere murret i teltene deres og sa: Fordi Herren hater oss, førte han oss ut av Egypt for å gi oss i amorittenes hånd og utslette oss.
23skal få se landet som jeg med ed lovet fedrene deres. Ingen av dem som forakter meg, skal få se det.
5Brød spiste dere ikke, og vin og sterk drikk drakk dere ikke, for at dere skulle kjenne at jeg er Herren deres Gud.
38Men Josva, Nuns sønn, og Kaleb, Jefunnes sønn, ble i live av de mennene som hadde gått for å speide landet.
3Fra tretti år og oppover til femti år, alle som går inn i tjenesten for å utføre arbeidet i møteteltet.
10I førti år hadde jeg avsky for den slekten og sa: «De er et folk som farer vill i hjertet, de kjenner ikke mine veier.»