Hosea 14:4
Assur skal ikke frelse oss; vi vil ikke ri på hester. Vi vil ikke lenger si til våre henders verk: «Du er vår Gud.» Hos deg finner den farløse barmhjertighet.
Assur skal ikke frelse oss; vi vil ikke ri på hester. Vi vil ikke lenger si til våre henders verk: «Du er vår Gud.» Hos deg finner den farløse barmhjertighet.
Jeg vil lege deres frafall, jeg vil elske dem uten forbehold; for min vrede har vendt seg fra ham.
Assyria skal ikke frelse oss; på hester vil vi ikke ri. Vi vil ikke lenger si 'Vår Gud' til det våre hender har laget. For hos deg finner den farløse barmhjertighet.
Jeg vil lege deres frafall, jeg vil elske dem av fri vilje, for min vrede har vendt seg fra dem.
Assur skal ikke redde oss; vi vil ikke ri på hester, og vi vil ikke lenger si at våre hender har skapt det vi kaller vår Gud. For hos deg finner den farløse nåde.
Jeg vil helbrede deres frafall, jeg vil elske dem fritt, for min vrede har vendt seg bort fra ham.
Jeg vil helbrede deres fall fra troen, jeg vil elske dem fritt; for min vrede er vendt bort fra dem.
Assyria kan ikke redde oss, vi vil ikke ri på hester, og vi vil ikke lenger si til våre egne henders verk: Du er vår Gud, for hos deg finner den farløse barmhjertighet.
Assur kan ikke redde oss. Vi skal ikke ri på hester, og aldri mer skal vi si «vår Gud» til våre egne henders verk. For i deg finner den foreldreløse barmhjertighet.
Jeg vil helbrede deres frafall, jeg vil elske dem fritt, for min vrede har vendt seg bort fra ham.
Jeg vil helbrede deres tilbakefall og elske dem fritt, for min vrede er vekk fra ham.
Jeg vil helbrede deres frafall, jeg vil elske dem fritt, for min vrede har vendt seg bort fra ham.
Assyria skal ikke redde oss, vi vil ikke ride på hester. Vi vil ikke lenger si 'vår Gud' til de verkene våre hender har laget, for i deg finner den farløse barmhjertighet.
Assyria cannot save us; we will not ride on horses. We will no longer call what we have made with our hands 'our gods.' In you the orphan finds mercy.
Assyria skal ikke frelse oss. Vi vil ikke ri på hester, og vi vil ikke lenger si til våre henders verk: ‚Vår Gud.‘ For i deg finner den farløse barmhjertighet.
Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste, og ikke ydermere sige til vore Hænders Gjerning: (Det er) vor Gud; thi i dig faaer en Faderløs Barmhjertighed.
I will heal their backsliding, I will love them freely: for mine anger is turned away from him.
Jeg vil helbrede deres frafall, jeg vil elske dem fritt, for min vrede har vendt seg bort fra dem.
I will heal their backsliding, I will love them freely: for my anger is turned away from him.
I will heal their backsliding, I will love them freely: for mine anger is turned away from him.
"Jeg vil lege deres frafall. Jeg vil elske dem frivillig, for min vrede er vendt bort fra ham.
Jeg leger deres frafall, jeg elsker dem fritt, for min vrede har vendt seg fra ham.
Jeg vil helbrede deres frafall, jeg vil elske dem fritt, for min vrede er vendt bort fra ham.
Assyria skal ikke være vår frelse; vi vil ikke ri på hester; vi vil ikke lenger si til det vi har laget, Dere er våre guder; for hos deg er det barmhjertighet for den farløse.
I will heal their backsliding, I will love them freely; for mine anger is turned away from him.
I will heal their backsliding, I will love them freely: for mine anger is turned away from him.
O (yf they wolde do this) I shulde heale their sores: yee with all my herte wolde I loue them: so yt my wrath shulde clene be turned awaye from them.
(14:5) I wil heale their rebellion: I wil loue them freely: for mine anger is turned away from him.
I wyll heale their rebellion, I wyll loue them freely: for mine anger is turned away from hym.
¶ I will heal their backsliding, I will love them freely: for mine anger is turned away from him.
"I will heal their waywardness. I will love them freely; For my anger is turned away from him.
I heal their backsliding, I love them freely, For turned back hath Mine anger from him.
I will heal their backsliding, I will love them freely; for mine anger is turned away from him.
I will heal their backsliding, I will love them freely; for mine anger is turned away from him.
Assyria will not be our salvation; we will not go on horses; we will not again say to the work of our hands, You are our gods; for in you there is mercy for the child who has no father.
"I will heal their waywardness. I will love them freely; for my anger is turned away from him.
Divine Promise to Relent from Judgment and to Restore Blessings“I will heal their waywardness and love them freely, for my anger will turn away from them.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Herren sa til meg: Frafalne Israel har vist seg mer rettferdig enn den troløse Juda.
12Gå og rop disse ordene mot nord og si: Vend tilbake, frafalne Israel, sier Herren. Jeg vil ikke se strengt på dere, for jeg er barmhjertig, sier Herren; jeg holder ikke vrede for alltid.
22Vend tilbake, frafalne barn! Jeg vil lege deres frafall. «Se, her er vi, vi kommer til deg, for du er Herren vår Gud.»
8Hvordan kan jeg gi deg fra meg, Efraim? Overgi deg, Israel? Hvordan kan jeg gjøre deg som Adma, sette deg som Sebojim? Mitt hjerte vender seg i meg, all min medlidenhet er tent.
9Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke igjen ødelegge Efraim; for jeg er Gud og ikke et menneske, Den Hellige i din midte, og jeg kommer ikke med harme.
17For hans urettmessige vinning var jeg vred og slo ham; jeg skjulte meg og var vred, men han gikk frafalt på sitt hjertes vei.
18Hans veier så jeg, men jeg vil helbrede ham; jeg vil lede ham og gi ham og hans sørgende rikelig trøst.
14Vend tilbake, frafalne barn, sier Herren. For jeg er herre over dere. Jeg vil ta dere, én fra en by og to fra en slekt, og føre dere til Sion.
8Jeg vil rense dem fra all deres skyld, den de har syndet mot meg; jeg vil tilgi alle deres skyld, den de har syndet mot meg, og deres opprør mot meg.
5Jeg vil lege deres frafall og elske dem fritt, for min vrede har vendt seg bort fra ham.
7I et lite øyeblikk forlot jeg deg, men med stor barmhjertighet vil jeg samle deg.
8I et utbrudd av vrede skjulte jeg ansiktet mitt for deg et øyeblikk, men med evig miskunn viser jeg deg barmhjertighet, sier Herren, din gjenløser.
6Jeg vil styrke Judas hus, og Josefs hus vil jeg frelse; jeg fører dem tilbake, for jeg har forbarmet meg over dem. De skal bli som om jeg ikke hadde forkastet dem, for jeg er Herren, deres Gud; jeg vil svare dem.
3Men jeg lærte Efraim å gå, jeg bar dem på armen; de forsto ikke at jeg helbredet dem.
4Med menneskebånd dro jeg dem, med kjærlighetsbånd. Jeg var for dem som en som løfter åket av deres kjever; jeg bøyde meg ned og ga ham mat.
16For Israel er trassig som en vrang kvige; nå skal Herren gjete dem som et lam i åpent land.
6Du har forlatt meg, sier Herren; du går baklengs. Derfor rakte jeg ut hånden mot deg og ødela deg; jeg er trett av å vise medynk.
1Samaria må bære sin skyld, for hun har gjort opprør mot sin Gud. De skal falle for sverdet; småbarna deres blir knust, og gravide kvinner blir skåret opp.
9For mitt navns skyld utsetter jeg min vrede, for min æres skyld holder jeg den tilbake for deg, så jeg ikke utrydder deg.
20Er Efraim en dyrbar sønn for meg, et barn jeg har glede i? For hver gang jeg taler om ham, må jeg likevel huske ham. Derfor bruser mitt indre for ham; jeg vil vise ham barmhjertighet, sier Herren.
7Jeg vil gi dem et hjerte til å kjenne meg, at jeg er Herren. De skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud, for de skal vende om til meg av hele sitt hjerte.
38Men han er barmhjertig; han soner skyld og ødelegger ikke. Mang en gang vendte han sin vrede bort og vekket ikke opp all sin harme.
25Derfor, så sier Herren GUD: Nå vender jeg skjebnen for Jakob og forbarmer meg over hele Israels hus, og jeg brenner av nidkjærhet for mitt hellige navn.
15All deres ondskap er i Gilgal; der hatet jeg dem. For deres onde gjerningers skyld vil jeg drive dem ut av mitt hus. Jeg vil ikke lenger elske dem; alle deres fyrster er trassige.
18Hvem er en Gud som du, som tilgir skyld og går forbi overtredelse hos en rest av sin arv? Han holder ikke fast på vreden for alltid, for han har glede i miskunn.
3Ta med dere ord og vend tilbake til Herren. Si til ham: «Tilgi all skyld og ta imot det gode! Så vil vi ofre vår lovsang i stedet for okser.»
5for å gripe Israels hus i hjertet, de som alle er blitt fremmede for meg gjennom sine avguder.
11for at Israels hus ikke mer skal gå vill fra meg og ikke lenger gjøre seg urene med alle sine lovbrudd. De skal være mitt folk, og jeg skal være deres Gud, sier Herren Gud.
3Du tilga ditt folks skyld, du dekket over all deres synd. Sela.
4Du tok bort all din harme, du vendte deg fra din brennende vrede.
7Hvordan skulle jeg kunne tilgi deg for dette? Barna dine har forlatt meg og sverger ved ikke‑guder. Jeg gav dem alt de trengte, men de drev hor; de strømmet til horehus.
14For jeg er som en løve for Efraim og som en ungløve for Judas hus. Jeg, ja jeg, river i stykker og går min vei; jeg bærer bort, og det er ingen som redder.
15Jeg går min vei; jeg vender tilbake til mitt sted, til de erkjenner sin skyld og søker mitt ansikt. I sin trengsel skal de iherdig søke meg.
40Jeg vil inngå en evig pakt med dem: Jeg vil ikke vende meg bort fra dem, men gjøre vel mot dem. Jeg vil legge min frykt i deres hjerte, så de ikke vender seg bort fra meg.
41Jeg vil glede meg over dem og gjøre dem godt. Jeg vil plante dem i dette landet i troskap, av hele mitt hjerte og hele min sjel.
25Jeg, jeg er han som utsletter dine lovbrudd for min egen skyld, og dine synder vil jeg ikke minnes.
1Kom, la oss vende tilbake til Herren! For han har revet oss i stykker, men han vil lege oss; han har slått oss, men han vil forbinde oss.
1Den dagen skal du si: Jeg takker deg, Herre, for du var vred på meg. Din vrede vendte seg bort, og du trøstet meg.
42Da skal min vrede legge seg i deg, min nidkjærhet vike fra deg; jeg vil bli rolig og ikke harm mer.
18Jeg har hørt, ja, jeg har hørt Efraim klage: Du har tuktet meg, og jeg ble tuktet, som en kalv som ikke er trent. Før meg tilbake, så skal jeg vende tilbake, for du er Herren, min Gud.
28da vil jeg gå dere imot i brennende vrede og tukte dere, også jeg, sju ganger for deres synder.
19Jeg sa: Hvordan skal jeg gi deg plass blant barna og gi deg et herlig land, en vakker arv, en pryd blant folkeslagene? Jeg sa: Du skal kalle meg «Far» og ikke vende deg bort fra meg.
6Se, jeg bringer henne legedom og helse; jeg vil lege dem og åpenbare for dem overflod av fred og sannhet.
3Fra det fjerne viste Herren seg for meg: Med evig kjærlighet har jeg elsket deg; derfor har jeg dratt deg med miskunn.
8For jeg, Herren, elsker rett og hater ran i urett. Jeg vil gi dem deres lønn i trofasthet og slutte en evig pakt med dem.
19Jeg fører Israel tilbake til hans beitemark. Han skal beite på Karmel og Basan, og på Efraims fjell og i Gilead skal hans sjel bli mett.
22Jeg har strøket ut dine lovbrudd som en sky og dine synder som tåken. Vend tilbake til meg, for jeg har gjenløst deg.
14Jeg vil legge øde hennes vinranker og fikentrær, som hun sa: 'Det er min lønn, som mine elskere har gitt meg.' Jeg gjør dem til skog, og markens dyr skal ete dem.
15Og det skal skje: Etter at jeg har rykket dem opp, vil jeg igjen vende om og vise dem barmhjertighet; jeg vil føre dem tilbake, hver til sin arvelodd og hver til sitt land.
12For jeg vil være nådig mot deres urett, og deres synder og deres lovbrudd vil jeg ikke lenger minnes.»