| Bibelvers

Verse 37

Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.

Referenced Verses

5 Mos 32:11-12 : 11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge. 12 Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham.
Rut 2:12 : 12 Herren betale din Gjerning! og din Løn skal være fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen, for at være tryg under hans Vinger.
Matt 5:12 : 12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for eder.
Neh 9:26 : 26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.
Sal 63:7 : 7 Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.
Jer 6:16-17 : 16 Saa sagde Herren: Staaer paa Veiene, og seer til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vei mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaae. 17 Jeg haver og opsat Vægtere over eder, (sigende:) Giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.
Luk 13:34-35 : 34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne (forsamler) sine Kyllinger under sine Vinger! men I vilde ikke. 35 See, eders Huus skal forlades eder øde; men sandelig siger jeg eder: I skulle ikke see mig, indtil (Tiden) kommer, naar I skulle sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn.
Luk 14:17-20 : 17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte. 18 Og de begyndte alle strax at undskylde sig. Den Første sagde til ham: Jeg haver kjøbt en Ager og haver fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt. 19 Og en Anden sagde: Jeg haver kjøbt fem Par Øxne, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt. 20 Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme.
Luk 15:28 : 28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham.
Luk 19:14-44 : 14 Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os. 15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet. 16 Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund haver forhvervet ti Pund. 17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du haver været tro i det Mindste, skal du have Magt over ti Stæder. 18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund haver indbragt fem Pund. 19 Men til denne sagde han ogsaa: Og du skal være over fem Stæder. 20 Og en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg havde henlagt i en Klud. 21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er et strengt Menneske; du tager det, som du ikke lagde, og høster det, som du ikke saaede. 22 Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede; 23 hvi gav du da ikke mine Penge til Vexlebordet? Og naar jeg var kommen, havde jeg indkrævet dem med Rente. 24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager det Pund fra ham og giver det til den, som haver de ti Pund; — 25 — og de sagde til ham: Herre! han haver ti Pund; — 26 thi jeg siger eder, at hver den, som haver, ham skal gives; men fra den, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver. 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine. 28 Og der han havde sagt dette, drog han frem og reiste op til Jerusalem. 29 Og det begav sig, der han kom nær til Bethphage og Bethanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde: 30 Gaaer hen til den By, som ligger for eder; naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid. 31 Og dersom Nogen spørger eder: Hvi løse I det? da siger saaledes til ham: Herren haver det behov. 32 Men de Udsendte gik hen og fandt (det), ligesom han havde sagt dem. 33 Men der de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: Hvi løse I Føllet? 34 Men de sagde: Herren haver det behov. 35 Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa. 36 Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien. 37 Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde: 38 Velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn! Fred i Himmelen og Ære i det Høieste! 39 Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple. 40 Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at dersom disse taug, da skulde Stenene raabe. 41 Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde: 42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine. 43 Derfor skulle de Dage komme over dig, at dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt omkring og trænge dig allevegne. 44 Og de skulle lægge dig slet øde, og dine Børn i dig, og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordi du ikke kjendte din Besøgelses Tid.
Luk 20:11-14 : 11 Og han blev ved og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne og forhaanede ham, og sendte ham tomhændet fra sig. 12 Og han blev ved og sendte en tredie; men de saarede ogsaa denne og stødte ham ud. 13 Men Viingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min Søn, den Elskelige; maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig. 14 Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor.
Apg 7:51-52 : 51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig-Aand; som eders Fædre, saa og I. 52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
1 Tess 2:15 : 15 hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod,
Åp 11:7-8 : 7 Og naar de faae fuldendt deres Vidnesbyrd, skal det Dyr, som opstiger af Afgrunden, føre Krig imod dem, og overvinde dem og ihjelslaae dem. 8 Og deres Legemer (skulle ligge) paa den store Stads Gader, den, som i aandelig Mening kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor vor Herre er korsfæstet.
Åp 17:6 : 6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
Jer 11:7-8 : 7 Thi jeg vidnede vist for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægypti Land, indtil denne Dag, tidligen og ideligen, sigende: Adlyder min Røst! 8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
Jer 25:3-7 : 3 Fra det trettende Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Aar og indtil denne Dag, som er nu tre og tyve Aar, er Herrens Ord skeet til mig, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke. 4 Og Herren haver sendt til eder alle sine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og I bøiede ikke eders Øre til at høre. 5 De sagde: Omvender eder dog, hver fra sin den onde Vei og fra sine Idrætters Ondskab, saa skulle I boe i Landet, som Herren gav eder og eders Fædre, fra Evighed indtil Evighed. 6 Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt. 7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
Jer 26:23 : 23 Og de udførte Urias af Ægypten og bragte ham til Kong Jojakim, og han slog ham med Sværdet og lod kaste hans (døde) Krop i Folkets Børns Grave.
Jer 35:15 : 15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
Jer 42:9-9 : 9 Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt: 10 Om I blive i dette Land, da vil jeg bygge eder og ikke nedbryde, og plante eder og ikke oprykke; thi mig haver angret det Onde, som jeg gjorde eder. 11 I skulle ikke frygte for Kongen af Babels Ansigt, for hvis Ansigt I frygte; I skulle ikke frygte for ham, siger Herren, thi jeg er hos eder til at frelse eder og til at redde eder fra hans Haand. 12 Og jeg vil give eder Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og føre eder i eders Land igjen. 13 Men om I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, (saa I) ikke lyde Herrens eders Guds Røst,
Jer 44:4 : 4 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, sigende: Kjære, gjører ikke denne Vederstyggeligheds Handel, som jeg hader.
Hos 11:2 : 2 (Ligesom) de kaldte dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, de offrede til Baalim og gjorde Røgelse for de udskaarne Billeder.
Hos 11:7 : 7 Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.
Sak 1:4 : 4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
Sal 81:8-9 : 8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vand. Sela. 9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig! 10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede for en fremmed Gud. 11 Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den.
Sal 91:4 : 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
Ordsp 1:24-31 : 24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og Ingen gav Agt (derpaa), 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf, 26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for, 27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder. 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig. 29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt, 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf, 31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.
Jes 50:2 : 2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
Jer 2:30 : 30 Jeg slog eders Børn forgjæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Propheter, ligesom en fordærvende Løve.
Jer 4:14 : 14 Afto dit Hjerte, Jerusalem! fra Ondskab, paa det du kan frelses; hvorlænge vil du lade din Uretfærdigheds Tanker blive om Natten midt udi dig?
Jer 6:8 : 8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.
Sal 17:8 : 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
Sal 36:7 : 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
Sal 57:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Krøn 24:21-22 : 21 Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus. 22 Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed ihu, som Jojada, hans Fader, gjorde mod ham, men slog hans Søn ihjel; og der han døde, sagde han: Herren skal see og randsage det.
2 Krøn 36:15-16 : 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem formedelst sine Bud tidligen og ideligen; thi han sparede sit Folk og sin Bolig. 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere).
Matt 21:35-36 : 35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de. 36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Matt 22:3 : 3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
Matt 22:6 : 6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
Matt 23:30 : 30 Havde vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.
Mark 12:3-6 : 3 Men de toge og sloge ham, og lode ham gaae tomhændet fra sig. 4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem, og denne sloge de med Stene og saarede hans Hoved, og lode ham gaae forhaanet fra sig. 5 Og han sendte atter en anden; og ham sloge de ihjel, og mange andre; Somme sloge de, men Somme dræbte de. 6 Men eftersom han endnu havde een Søn, som han havde kjær, sendte han til sidst ogsaa denne til dem og sagde: De ville frygte for min Søn.