Jesaja 5:25
Derfor er Herrens vrede tent mot hans folk. Han har rakt ut hånden mot dem og slått dem, fjellene skalv, og likene deres lå sønderrevet midt i gatene. Men for alt dette har ikke hans vrede vendt seg bort; hans hånd er fortsatt rakt ut.
Derfor er Herrens vrede tent mot hans folk. Han har rakt ut hånden mot dem og slått dem, fjellene skalv, og likene deres lå sønderrevet midt i gatene. Men for alt dette har ikke hans vrede vendt seg bort; hans hånd er fortsatt rakt ut.
Derfor ble Herrens vrede tent mot hans folk; han rakte ut hånden mot dem og slo dem, så fjellene skalv, og likene deres ble som feieskarn i gatene. Likevel har hans vrede ikke vendt seg bort, og hans hånd er fortsatt rakt ut.
Derfor er Herrens vrede tent mot hans folk. Han har rakt ut hånden mot det og slått det; fjellene skjelver, og likene deres ligger som søppel i gatene. Men med alt dette har hans vrede ikke vendt tilbake; hans hånd er fortsatt rakt ut.
Derfor er HERRENS vrede opptent mot hans folk. Han har rakt ut sin hånd mot dem og slått dem, så fjellene skalv og likene lå som avfall midt i gatene. Tross alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, og hans hånd er fremdeles utrakt.
Derfor har Herrens vrede blitt tent mot sitt folk, og han løftet hånden mot dem og slo dem. Fjellene skjalv, og deres lik lå som avfall i gatene. Men for alt dette vendte hans vrede ikke bort; hans hånd er fortsatt utstrakt.
Derfor er Herrens vrede opptent mot hans folk, og han har strukket ut sin hånd mot dem og slått dem, så fjellene skalv og likene ble som søppel midt i gaten. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, men hans hånd er fremdeles utstrakt.
Derfor har Herrens vrede blitt tent mot sitt folk, og han har strukket ut sin hånd mot dem og straffet dem; fjellet vil riste, og deres lik skal bli revet midt på gatene. For alt dette er hans vrede ikke vendt bort, men hans hånd er fortsatt strukket ut.
Derfor er Herrens vrede oppildnet mot hans folk, og han har strakt ut hånden mot dem og rammet dem, så fjellene skjelver, og deres døde kropper ligger som avfall i gatene. Men i alt dette har hans vrede ikke opphørt, og hans hånd er fortsatt utstrakt.
Derfor er Herrens vrede tent mot hans folk, han har løftet sin hånd mot dem og slått dem, fjellene skjelver og likene deres ligger som søppel midt i gatene. Men hans vrede er ikke vendt bort, og hans hånd er fortsatt utstrakt.
Derfor ble Herrens vrede opptent mot hans folk, og han løftet sin hånd mot dem og slo dem. Fjellene skalv, og likene deres lå i gatene som avfall. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, men hans hånd er fremdeles utstrakt.
Derfor har Herrens vrede blitt vekket mot sitt folk, og han har strukket ut sin hånd mot dem og slått dem. Fjellene har skalvet, og deres kropper ble revet i gatene. Allikevel har han ikke lagt sin vrede til side, men hans hånd er fortsatt utstrakt.
Derfor ble Herrens vrede opptent mot hans folk, og han løftet sin hånd mot dem og slo dem. Fjellene skalv, og likene deres lå i gatene som avfall. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, men hans hånd er fremdeles utstrakt.
Derfor brenner Herrens vrede mot sitt folk, han har løftet sin hånd mot dem og slått dem. Fjellene skal skjelve, og deres lik skal ligge som avfall i gatene. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, og hans hånd er fortsatt utstrakt.
Therefore the LORD’s anger burns against His people. He has stretched out His hand against them and struck them down. The mountains quaked, and their corpses lay like refuse in the streets. Yet for all this, His anger has not turned away; His hand is still stretched out.
Derfor er Herrens vrede brent mot sitt folk. Han har løftet sin hånd mot dem og slått dem. Fjellene skal skjelve, og deres lik skal ligge som søppel i gatene. Likevel har hans vrede ikke vendt tilbake, og hans hånd er fremdeles utstrakt.
Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
Therefore is the anger of the LORD kindled against his people, and he hath stretched forth his hand against them, and hath smitten them: and the hills did tremble, and their carcases were torn in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
Derfor er Herrens vrede oppblusset mot hans folk, han har rakt ut sin hånd mot dem og rammet dem, og åsene skalv, og deres lik ligger sønderrevne i gatene. Men alt dette har ikke vendt hans vrede bort, og hans hånd er fortsatt utstrakt.
Therefore is the anger of the LORD kindled against his people, and he has stretched out his hand against them, and has struck them: and the hills trembled, and their carcasses were torn in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
Derfor brenner Herrens vrede mot hans folk, og han har rakt ut sin hånd mot dem og slått dem. Fjellene skalv, og deres lik ble som avfall på gatene. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, men hans hånd er fortsatt rakt ut.
Derfor har Herrens vrede flammet opp mot hans folk; han rekte ut sin hånd mot dem og slo dem. Fjellene skalv, og deres lik ligger som avfall på gatene. Men med alt dette vendte hans vrede ikke tilbake, fortsatt er hans hånd rakt ut.
Derfor brenner Herrens vrede mot hans folk, han har strukket ut sin hånd mot dem og har slått dem; fjellene skjelver, og deres lik er som avfall i gatene. For alt dette har ikke hans vrede opphørt, men hans hånd er fortsatt utrakt.
På grunn av dette har Herrens vrede brent mot hans folk, og hans hånd har vært utstrakt mot dem i straff, og haugene skalv, og likene deres var som avfall på de åpne plassene i byen.
Therefore is the anger of Jehovah kindled against his people, and he hath stretched forth his hand against them, and hath smitten them; and the mountains tremble, and their dead bodies are as refuse in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
Therefore is the anger of the LORD kindled against his people, and he hath stretched forth his hand against them, and hath smitten them: and the hills did tremble, and their carcases were torn in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
Therfore is the wrath of the LORDE kyndled also agaynst his people, and he shaketh his honde at them: yee he shal smyte so, that the hilles shal tremble. And their carcases shal lye in the ope stretes, like myre. After all this, the wrath of God shall not ceasse, but he shal stretch his hode wyder.
Therefore is the wrath of the Lord kindled against his people, and hee hath stretched out his hand vpon them, and hath smitten them that the mountaines did tremble: and their carkases were torne in the middes of the streetes, and for all this his wrath was not turned away, but his hande was stretched out still.
Therfore is the wrath of the Lorde kindeled against his people, and hath stretched foorth his hande vpon them, yea he hath smitten them: and the hilles dyd tremble, and their carkases dyd lye torne in the open streetes: and in al this the wrath of God hath not ceassed, but his hande stretched out styll.
Therefore is the anger of the LORD kindled against his people, and he hath stretched forth his hand against them, and hath smitten them: and the hills did tremble, and their carcases [were] torn in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand [is] stretched out still.
Therefore Yahweh's anger burns against his people, And he has stretched out his hand against them, and has struck them. The mountains tremble, And their dead bodies are as refuse in the midst of the streets. For all this, his anger is not turned away, But his hand is still stretched out.
Therefore hath the anger of Jehovah burned among His people, And He stretcheth out His hand against it, And smiteth it, and the mountains tremble, And their carcase is as filth in the midst of the out-places. With all this His anger did not turn back, And still His hand is stretched out!
Therefore is the anger of Jehovah kindled against his people, and he hath stretched forth his hand against them, and hath smitten them; and the mountains tremble, and their dead bodies are as refuse in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
Therefore is the anger of Jehovah kindled against his people, and he hath stretched forth his hand against them, and hath smitten them; and the mountains tremble, and their dead bodies are as refuse in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
For this reason the wrath of the Lord has been burning against his people, and his hand has been stretched out against them in punishment, and the hills were shaking, and their dead bodies were like waste in the open places of the town.
Therefore Yahweh's anger burns against his people, and he has stretched out his hand against them, and has struck them. The mountains tremble, and their dead bodies are as refuse in the midst of the streets. For all this, his anger is not turned away, but his hand is still stretched out.
So the LORD is furious with his people; he lifts his hand and strikes them. The mountains shake, and corpses lie like manure in the middle of the streets. Despite all this, his anger does not subside, and his hand is ready to strike again.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Uten meg må de knele blant fangene og falle blant de drepte. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, og hans hånd er fortsatt rakt ut.
5Å, assyrer, min vredes ris; staven i hans hånd er min harme.
24Derfor, slik ilden fortærer halm, og flammen eter opp agnene, slik skal roten deres råtne, og blomsten deres virvle bort som støv, fordi de har forkastet loven til Herren, hærskarenes Gud, og foraktet ordet fra Israels Hellige.
12Arameerne foran og filisterne bak; de skal sluke Israel med åpen munn. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, og hans hånd er fortsatt rakt ut.
13For folket vender ikke om til ham som slår dem, og de søker ikke Herren, hærskarenes Gud.
1Hvordan har Herren i sin vrede dekket Sions datter med en sky, og kastet Israels prakt ned fra himmelen til jorden! Han husket ikke sin fotskammel på sin vredes dag.
2Herren har slukt alle Jakobs bosteder og ikke vist medynk; i sin vrede har han revet ned Judas datters festninger, han har lagt dem i grus. Han har vanhelliget riket og dets fyrster.
3I sin brennende vrede har han brutt alle Israels horn; han har trukket sin høyre hånd tilbake foran fienden. Han brant mot Jakob som en flammende ild som fortærer på alle kanter.
4Han spente buen som en fiende; han sto med sin høyre hånd som en motstander og drepte alt som var til glede for øyet i Sions datters telt. Han øste ut sin harme som ild.
5Herren var som en fiende; han har slukt Israel, han har slukt alle hennes palasser. Han har ødelagt Israels festninger og latt sorg og klage vokse hos Judas datter.
6Han har med vold tatt bort sin hytte, som om det var en hagehytte; han har ødelagt sine forsamlingssteder. HERREN har latt høytider og sabbater bli glemt i Sion, og i sin brennende harme har han foraktet både konge og prest.
37De fredelige boplassene er lagt øde på grunn av Herrens brennende vrede.
38Som en løve har han forlatt sitt skjul; for landet deres er blitt en ødemark på grunn av undertrykkerens raseri og på grunn av hans brennende vrede.
8For dette: Bind sekk om dere, klag og hyl! For Herrens brennende vrede har ikke vendt seg fra oss.
8Derfor kom Herrens vrede over Juda og Jerusalem; han overga dem til ulykke, til forferdelse og til hånlig plystring, slik dere ser med egne øyne.
25For ennå en liten stund, så tar vreden slutt, og min harme vender seg mot å ødelegge dem.
26Herren, hærskarenes Herre, skal svinge en svepe over ham som ved Midianslaktet ved Oreb-klippen. Som hans stav var over havet, slik skal han løfte den, på egyptisk vis.
6Derfor ble min vrede og harme øst ut; den flammet opp i Judas byer og på Jerusalems gater, og de ble ødelagt og ligger øde, som de gjør i dag.
2For Herrens harme er over alle folkene, og hans vrede over alle deres hærer; han har ødelagt dem fullstendig, han har overgitt dem til slakting.
15Jeg vil fullbyrde hevn i vrede og harme over hedningene, slik de aldri før har hørt.
25Derfor lot han sin brennende vrede og krigens styrke komme over dem; den satte dem i brann rundt omkring, men de forsto det ikke; den brant dem, men de tok det ikke til hjerte.
17Derfor skal Herren ikke glede seg over de unge mennene deres, og han skal ikke ha miskunn med deres farløse og enker; for hver og en er en hykler og en ugjerningsmann, og hver munn taler dårskap. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, og hans hånd er fortsatt rakt ut.
11Herren har fullbyrdet sin vrede; han har øst ut sin brennende harme og tent en ild i Sion som har fortært dens grunnvoller.
30Herren skal la sin herlige røst høres og vise hvordan hans arm slår ned, med vreden i sin harme og med en fortærende ilds flamme, med knusing og storm og haglsteiner.
21Manasse mot Efraim, og Efraim mot Manasse; sammen er de mot Juda. For alt dette har hans vrede ikke vendt seg bort, og hans hånd er fortsatt rakt ut.
15Da ble Herrens vrede tent mot Amasja, og han sendte en profet til ham, som sa: Hvorfor har du søkt de folkenes guder, som ikke engang kunne redde sitt eget folk ut av din hånd?
15Herren skal slå Israel, så det skjelver som et siv i vannet. Han skal rive Israel opp fra dette gode landet som han ga deres fedre, og spre dem bortenfor elven Eufrat, fordi de har laget seg lunder og vekket Herrens harme.
26Han løfter et banner for folkeslag langt borte og plystrer dem til seg fra jordens ende. Se, de kommer i hast, fort.
6Du har forlatt meg, sier Herren, du har gått tilbake. Derfor vil jeg rekke ut hånden mot deg og ødelegge deg; jeg er trett av å angre.
25Fordi de har forlatt meg og brent røkelse for andre guder for å vekke min vrede med alle sine henders gjerninger, derfor skal min vrede bli utøst over dette stedet og ikke slukkes.
27Derfor ble Herrens vrede tent mot dette landet, og han førte over det alle forbannelsene som er skrevet i denne boken,
28og Herren rykket dem opp av landet i vrede og harme og stor indignasjon og kastet dem inn i et annet land, slik det er i dag.
25Se, jeg er imot deg, du ødeleggende fjell, sier Herren, du som ødelegger hele jorden. Jeg vil rekke ut hånden mot deg, rulle deg ned fra klippene og gjøre deg til et brent fjell.
25Øs ut din vrede over hedningene som ikke kjenner deg, og over de slektene som ikke påkaller ditt navn; for de har fortært Jakob, slukt ham, gjort ende på ham og lagt hans bolig øde.
5Hvorfor skal dere bli slått enda mer? Dere vil bare gjøre mer opprør. Hele hodet er sykt, og hele hjertet er svakt.
16Herrens vrede har spredt dem; han vil ikke lenger se til dem. De hadde ingen respekt for prestene og sparte ikke de eldste.
19Ved vreden fra Herren, hærskarenes Gud, er landet formørket, og folket blir som brensel for ilden; ingen sparer sin bror.
5Det er Herren, hærskarenes Gud, som rører ved landet, så det smelter, og alle som bor der, sørger; hele landet hever seg som en flom og synker som Egypts elv.
5Jeg selv vil kjempe mot dere med utstrakt hånd og sterk arm, i vrede, i raseri og i stor harme.
20Derfor, så sier Herren Gud: Se, min vrede og min harme skal utøses over dette stedet, over mennesker og dyr, over markens trær og jordens grøde; den skal brenne og ikke slukkes.
4Fjellene smelter under ham, og dalene kløyves, som voks foran ilden, som vann som strømmer ned en bratt skråning.
13Derfor vil jeg ryste himmelen, og jorden skal rykke ut av sitt sted, i Herrens, hærskarenes Guds, harme og på hans brennende vredes dag.
32Enda samme dag stanser han ved Nob; han rister hånden mot Sions datters berg, Jerusalems høyde.
7For Herrens, hærskarenes Guds, vingård er Israels hus, og mennene i Juda er hans kjære plantning. Han ventet rett, men se, undertrykkelse; rettferdighet, men se, et klagerop.
15Det skal bli til spott og hån, til advarsel og forferdelse for folkene rundt deg, når jeg holder dom over deg i vrede og harme og med strenge refselsord. Jeg, Herren, har talt det.
17Jeg vil la trengsel komme over menneskene, så de skal gå som blinde, fordi de har syndet mot Herren. Deres blod skal bli utøst som støv, og deres kjøtt som møkk.
11Når grenene der visner, blir de brukket av; kvinnene kommer og setter dem i brann. For det er et folk uten forstand; derfor skal han som skapte dem, ikke vise dem miskunn, og han som formet dem, skal ikke vise dem nåde.
12Derfor skal Sion for deres skyld pløyes som en mark, Jerusalem bli til ruinhauger, og tempelberget bli som høydene i skogen.
15Og jeg er meget vred på folkeslagene som lever sorgløst; for jeg var bare litt vred, men de bidro til å øke ulykken.
17Fordi de har forlatt meg og brent røkelse for andre guder og vekket min vrede med alle sine henders gjerninger, skal min vrede tennes mot dette stedet og ikke slukkes.