1 Tessalonikerbrev 4:13
Vi vil ikke, søsken, at dere skal være uvitende om dem som har sovnet inn, for at dere ikke skal sørge slik som de andre, de som ikke har håp.
Vi vil ikke, søsken, at dere skal være uvitende om dem som har sovnet inn, for at dere ikke skal sørge slik som de andre, de som ikke har håp.
Vi vil heller ikke at dere skal være uvitende, søsken, om dem som er sovnet inn, så dere ikke sørger som de andre, de som ikke har håp.
Vi vil ikke, søsken, at dere skal være uvitende om dem som er sovnet inn, for at dere ikke skal sørge som de andre som ikke har håp.
Men vi vil ikke, brødre, at dere skal være uvitende om dem som er sovnet inn, for at dere ikke skal sørge som de andre, de som ikke har noe håp.
Men jeg vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som er sovnet inn, så dere ikke skal sørge som de andre som ikke har håp.
Jeg vil ikke at dere skal være uvitende, mine brødre, om de som har gått bort, så dere ikke sørger som de andre som ikke har håp.
Men jeg vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, angående dem som har dødd, for at dere ikke skal sørge, slik som andre som ikke har håp.
Men vi vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som har sovnet inn, for at dere ikke skal sørge som de andre, de som ikke har håp.
Men vi vil ikke, brødre, at dere skal være uvitende om dem som sover, for at dere ikke skal sørge som de andre som ikke har noe håp.
Men jeg vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som er sovnet inn, for at dere ikke skal sørge slik som de andre som ikke har noe håp.
Men, brødre, jeg vil ikke at dere skal være uvitende om dem som sover inn, slik at dere ikke sørger som de andre som ikke har noe håp.
Men jeg vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som har sovnet, så dere ikke sørger som de uten håp.
Men vi vil ikke, brødre, at dere skal være uvitende om dem som er sovnet inn, slik at dere ikke sørger slik som de andre, som ikke har noe håp.
Men vi vil ikke, brødre, at dere skal være uvitende om dem som er sovnet inn, slik at dere ikke sørger slik som de andre, som ikke har noe håp.
Men vi vil ikke at dere, brødre, skal være uvitende om dem som har sovnet inn, så dere ikke sørger som de andre som ikke har håp.
But we do not want you to be uninformed, brothers, about those who have fallen asleep, so that you will not grieve like the rest, who have no hope.
Men vi vil ikke at dere, brødre, skal være uvitende om dem som har sovnet inn, så dere ikke sørger slik andre mennesker som ikke har håp.
Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.
But I would not have you to be ignorant, brethren, concerning them which are asleep, that ye sorrow not, even as others which have no hope.
Men jeg vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som er sovnet inn, så dere ikke sørger som andre som ikke har håp.
But I would not have you be ignorant, brethren, concerning those who are asleep, that you sorrow not, even as others who have no hope.
But I would not have you to be ignorant, brethren, concerning them which are asleep, that ye sorrow not, even as others which have no hope.
Men vi vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som har sovnet inn, slik at dere ikke sørger som de andre, som ikke har noe håp.
Og jeg vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som har sovnet inn, slik at dere ikke sørger som de andre, de som ikke har håp,
Men vi vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som sover, så dere ikke sørger som de andre, de som ikke har håp.
Men det er vårt ønske, brødre, at dere skal være sikre om dem som sover, så dere ikke trenger sorg, som andre har som er uten håp.
I wolde not brethren have you ignoraut concerninge them which are fallen aslepe that ye sorowe not as other do which have no hope.
We wolde not brethren that ye shulde be ignoraunt concernynge them which are fallen a slepe, that ye sorowe not as other do which haue no hope.
I would not, brethren, haue you ignorant concerning them which are a sleepe, that ye sorow not euen as other which haue no hope.
But I woulde not haue you to be ignoraunt brethren, concernyng them which sleepe, that ye sorowe not euen as other, which haue no hope.
¶ But I would not have you to be ignorant, brethren, concerning them which are asleep, that ye sorrow not, even as others which have no hope.
But we don't want you to be ignorant, brothers, concerning those who have fallen asleep, so that you don't grieve like the rest, who have no hope.
And I do not wish you to be ignorant, brethren, concerning those who have fallen asleep, that ye may not sorrow, as also the rest who have not hope,
But we would not have you ignorant, brethren, concerning them that fall asleep; that ye sorrow not, even as the rest, who have no hope.
But we would not have you ignorant, brethren, concerning them that fall asleep; that ye sorrow not, even as the rest, who have no hope.
But it is our desire, brothers, that you may be certain about those who are sleeping; so that you may have no need for sorrow, as others have who are without hope.
But we don't want you to be ignorant, brothers, concerning those who have fallen asleep, so that you don't grieve like the rest, who have no hope.
The Lord Returns for Believers Now we do not want you to be uninformed, brothers and sisters, about those who are asleep, so that you will not grieve like the rest who have no hope.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14For dersom vi tror at Jesus døde og sto opp, så skal Gud på samme måte ved Jesus føre dem som har sovnet inn, sammen med ham.
15Dette sier vi dere nemlig med et ord fra Herren: Vi som lever og blir tilbake til Herrens komme, skal slett ikke gå foran dem som har sovnet inn.
16For Herren selv skal stige ned fra himmelen med et befalingsrop, med røst av en overengel og med Guds basun, og de døde i Kristus skal stå opp først.
17Deretter skal vi som lever og er tilbake, sammen med dem bli rykket opp i skyer for å møte Herren i luften; og slik skal vi alltid være hos Herren.
18Trøst derfor hverandre med disse ordene.
18Da er også de som er sovnet inn i Kristus, gått fortapt.
19Har vi satt vårt håp til Kristus bare i dette livet, er vi de ynkeligste av alle mennesker.
20Men nå er Kristus reist opp fra de døde, som førstegrøden av dem som er sovnet inn.
4Men dere, søsken, er ikke i mørket, slik at den dagen skulle overrumple dere som en tyv.
5For dere er alle lysets barn og dagens barn; vi hører ikke natten eller mørket til.
6La oss derfor ikke sove som de andre, men la oss våke og være edrue.
7For de som sover, sover om natten, og de som drikker seg fulle, blir fulle om natten.
8Men vi som hører dagen til, la oss være edrue, iført troens og kjærlighetens brynje og med håpet om frelse som hjelm.
9For Gud bestemte oss ikke til vrede, men til å vinne frelse ved vår Herre Jesus Kristus,
10han som døde for oss, for at vi, enten vi er våkne eller sover, skal leve sammen med ham.
11Derfor: Oppmuntre hverandre og bygg hverandre opp, slik dere også gjør.
12så dere kan leve sømmelig overfor dem som står utenfor, og ikke være avhengige av noen.
34Våkn opp som rett er, og synd ikke! For noen har ikke kunnskap om Gud. Dette sier jeg til skam for dere.
35Men noen vil spørre: Hvordan blir de døde reist opp? Med hva slags kropp kommer de?
14Derfor heter det: Våkn opp, du som sover, stå opp fra de døde, så skal Kristus lyse for deg.
1Når det gjelder Åndens gaver, søsken, vil jeg ikke at dere skal være uvitende.
30Derfor er mange blant dere svake og syke, og ikke få er sovnet inn.
51Se, jeg sier dere en hemmelighet: Vi skal ikke alle sovne inn, men vi skal alle bli forvandlet,
7Vårt håp for dere står fast, for vi vet at slik dere har del i lidelsene, har dere også del i trøsten.
8Vi vil nemlig ikke, brødre, at dere skal være uvitende om den trengselen som rammet oss i Asia: Vi ble tyngt i overmål, over vår kraft, så vi endog fortvilte om livet.
12Slik legger et menneske seg og står ikke opp. Før himmelen forgår, våkner de ikke, og de blir ikke vekket opp fra sin søvn.
1Når det gjelder tider og stunder, søsken, trenger dere ikke at det skrives til dere.
2For dere vet selv nøyaktig at Herrens dag kommer som en tyv om natten.
12Men når det blir forkynt om Kristus at han er reist opp fra de døde, hvordan kan da noen blant dere si at det ikke er noen oppstandelse fra de døde?
13Finnes det ikke oppstandelse fra de døde, er heller ikke Kristus reist opp.
36så han ikke, når han plutselig kommer, finner dere sovende.
16For dersom døde ikke reises, er heller ikke Kristus reist opp.
5For de levende vet at de skal dø, men de døde vet ingenting. De får ikke mer lønn, for minnet om dem er glemt.
11Dette sa han, og etter dette sier han til dem: Vår venn Lasarus er sovnet; men jeg går for å vekke ham.
12Da sa disiplene til ham: Herre, hvis han er sovnet, så blir han frisk.
13Men Jesus hadde talt om hans død, og de tenkte at han talte om vanlig søvn.
12Slik er døden virksom i oss, men livet i dere.
13Men dere, søsken, mist ikke motet i å gjøre det gode.
4Derfor undrer de seg over at dere ikke lenger løper med dem ut i den samme strøm av utskeielse, og de spotter dere.
11Og dette, da dere vet hvilken tid det er: at timen er inne til å våkne opp av søvnen. For frelsen er oss nærmere nå enn da vi kom til tro.
30de som gråter, som om de ikke gråt; de som gleder seg, som om de ikke gledet seg; de som kjøper, som om de ikke skulle beholde,
14For vi vet at han som reiste Herren Jesus opp, også skal reise oss opp ved Jesus og stille oss fram sammen med dere.
5ikke i lidenskapelig begjær, slik som hedningene, de som ikke kjenner Gud.
13Men i den grad dere får del i Kristi lidelser, gled dere, for at dere også kan juble av glede når hans herlighet blir åpenbart.
6For derfor ble også evangeliet forkynt for de døde, for at de, selv om de etter menneskers vurdering blir dømt i kroppen, skal leve i ånden etter Guds vilje.
52Alle gråt og jamret over henne. Men han sa: Gråt ikke! Hun er ikke død, hun sover.
45Da han reiste seg fra bønnen og kom til disiplene, fant han dem sovende av sorg.
29Ellers, hva vil de gjøre som lar seg døpe for de døde? Hvis de døde overhodet ikke reises, hvorfor lar de seg da døpe for dem?
1Når det gjelder vår Herre Jesu Kristi komme og vår samling hos ham, ber vi dere, søsken,
4For også vi som er i teltet, sukker og er tynget; vi vil ikke bli avkledd, men overkledd, for at det dødelige skal bli oppslukt av livet.