1 Mosebok 13:8
Da sa Abram til Lot: La det, jeg ber deg, ikke være strid mellom meg og deg og mellom hyrdene mine og hyrdene dine; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: La det, jeg ber deg, ikke være strid mellom meg og deg og mellom hyrdene mine og hyrdene dine; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: La det ikke være strid, jeg ber deg, mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: Jeg ber deg, la det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine hyrder og dine hyrder; for vi er jo brødre.
Da sa Abram til Lot: «La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre.
Abram sa til Lot: 'La oss ikke stride, hverken mellom meg og deg, eller mellom mine hyrder og dine, for vi er brødre.'
Abram sa derfor til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, eller mellom mine gjetere og dine gjetere; Vi er jo brødre.
Abram sa til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre."
Abram sa til Lot: 'La oss unngå konflikt mellom oss og mellom våre gjetere, for vi er slektninger.'
Da sa Abram til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, eller mellom mine hyrder og dine hyrder, for vi er brødre.
Og Abram sa til Lot: La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: 'La det ikke oppstå strid mellom meg og deg, mellom mine hyrder og dine; for vi er brødre.'
Og Abram sa til Lot: La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er brødre.
Abram sa til Lot: "La det ikke være strid mellom deg og meg eller mellom dine og mine hyrder, for vi er brødre.
So Abram said to Lot, "Let there be no conflict between you and me, or between your herdsmen and my herdsmen, for we are kin.
Da sa Abram til Lot: «La det ikke være strid mellom meg og deg eller mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre.»
Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdmen and thy herdmen; for we be brethren.
Da sa Abram til Lot: «La det ikke være strid mellom meg og deg, mellom mine gjetere og dine, for vi er jo brødre.»
And Abram said to Lot, Let there be no strife, I pray you, between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen; for we are brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdmen and thy herdmen; for we be brethren.
Abram sa til Lot: "Vær så snill, la det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere; for vi er slektninger.
Da sa Abram til Lot: "La det ikke være strid mellom meg og deg, og mellom mine gjetere og dine gjetere, for vi er brødre.
Abram sa til Lot: La det ikke være strid mellom oss, eller mellom mine gjetere og dine; for vi er brødre.
Da sa Abram til Lot: La det ikke være noen strid mellom meg og deg, eller mellom mine gjeter og dine gjeter, for vi er brødre.
Than sayd Abram vnto Lot: let there be no stryfe I praye the betwene the and me and betwene my herdmen and thyne for we be brethren.
Then sayde Abram vnto Lot: O let there be no strife betwene me and the, and betwene my hyrdmen and thine, for we are brethre.
Then saide Abram vnto Lot, Let there be no strife, I pray thee, betweene thee and me, neither betweene mine heardmen & thine heardmen: for we be brethren.
Then sayde Abram vnto Lot: let there be no strife I pray thee betweene thee and me, and betweene my heardmen and thyne, for we be brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdmen and thy herdmen; for we [be] brethren.
Abram said to Lot, "Please, let there be no strife between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen; for we are relatives.
And Abram saith unto Lot, `Let there not, I pray thee, be strife between me and thee, and between my shepherds and thy shepherds, for we `are' men -- brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdsmen and thy herdsmen; for we are brethren.
And Abram said unto Lot, Let there be no strife, I pray thee, between me and thee, and between my herdsmen and thy herdsmen; for we are brethren.
Then Abram said to Lot, Let there be no argument between me and you, and between my herdmen and your herdmen, for we are brothers.
Abram said to Lot, "Please, let there be no strife between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen; for we are relatives.
Abram said to Lot,“Let there be no quarreling between me and you, and between my herdsmen and your herdsmen, for we are close relatives.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Også Lot, som fulgte Abram, hadde småfe og storfe og telt.
6Landet strakk ikke til for dem så de kunne bo sammen, for eiendommen deres var stor, og de kunne ikke bo sammen.
7Det oppstod strid mellom hyrdene til Abrams buskap og hyrdene til Lots buskap. Den gangen bodde kanaaneerne og perisittene i landet.
9Ligger ikke hele landet foran deg? Skil deg nå fra meg! Går du til venstre, går jeg til høyre; og går du til høyre, går jeg til venstre.
11Så valgte Lot for seg hele Jordansletten og brøt opp og dro østover. Slik skilte de lag, den ene fra den andre.
12Abram bosatte seg i landet Kanaan, og Lot bosatte seg i byene på sletten og flyttet med teltene sine helt til Sodoma.
1Abram dro opp fra Egypt, han og hans kone og alt han eide, og Lot med ham, til Negev.
2Abram var svært rik på buskap, sølv og gull.
13Da Gud lot meg vandre bort fra min fars hus, sa jeg til henne: 'Dette er den troskapen du skal vise meg: Ved hvert sted vi kommer til, skal du si om meg: Han er min bror.'"
13Si, jeg ber deg, at du er min søster, så det går meg godt for din skyld, og jeg får leve på grunn av deg.»
14Herren sa til Abram etter at Lot hadde skilt lag med ham: Løft nå blikket og se fra stedet der du er, nordover og sørover, østover og vestover.
15For hele landet som du ser, vil jeg gi til deg og din ætt for all framtid.
4Da dro Abram slik Herren hadde sagt ham, og Lot dro med ham. Abram var 75 år gammel da han dro ut fra Haran.
5Abram tok Sarai, sin kone, og Lot, sin brorsønn, og all eiendelen de hadde samlet, og folkene de hadde fått i Haran. De dro av sted for å reise til landet Kanaan, og de kom til landet Kanaan.
6Abram dro gjennom landet til stedet Sikem, til terebinten ved More. Den gang bodde kanaaneerne i landet.
12De tok også med seg Lot, Abrams brorsønn, og hans eiendom, og dro av sted; han bodde i Sodoma.
13Men en som hadde sluppet unna, kom og fortalte det til Abram, hebreeren. Han bodde ved eikelundene til Mamre, amoritten, bror til Esjkol og bror til Aner; de var Abrams forbundsfeller.
1Herren sa til Abram: Dra bort fra landet ditt og fra din slekt og fra din fars hus, til det landet som jeg vil vise deg.
7Han sa: «Jeg ber dere, brødrene mine, gjør ikke noe ondt!»
23at jeg ikke vil ta så mye som en tråd eller en sandalrem, ja, ikke noe som er ditt, så du ikke skal si: Jeg har gjort Abram rik.
18Men Lot sa til dem: «Å, nei, min herre!
26Neste dag kom han over noen som sloss; han forsøkte å få dem til å bli forlikt og sa: Menn, dere er brødre. Hvorfor gjør dere urett mot hverandre?
27Kom, la oss selge ham til ismaelittene og ikke legge hånd på ham, for han er vår bror, vårt eget kjøtt og blod. Brødrene hørte på ham.
27Dette er Tarahs ætt. Tarah fikk Abram, Nahor og Haran. Haran fikk Lot.
2Abram sa: «Herre Gud, hva vil du gi meg? Jeg går jo bort barnløs, og husarvingen min er damaskeneren Elieser.»
3Abram sa: «Du har ikke gitt meg barn; se, en fra mitt hus arver meg.»
17Reis deg, vandre gjennom landet, langs dets lengde og bredde; for til deg vil jeg gi det.
18Så flyttet Abram teltet, kom og slo seg ned ved eikelunden i Mamre, som er ved Hebron. Der bygde han et alter for Herren.
9Herren sa til meg: Angrip ikke Moab og provoser dem ikke til krig, for jeg vil ikke gi deg noe av hans land til eiendom. Jeg har gitt byen Ar som eiendom til Lots sønner.
28De svarte: Vi har tydelig sett at Herren er med deg. Derfor sa vi: La det være en ed mellom oss, mellom oss og deg; la oss slutte en pakt med deg.
15Abimelek sa: "Se, landet mitt ligger åpent foran deg. Bo der hvor du synes det er best."
23Sverg nå for meg ved Gud her at du ikke vil fare med svik mot meg, mot mine barn og barnebarn, men at du vil vise meg og landet der du bor som innflytter, den samme trofasthet som jeg har vist deg.