Sakarja 7:12
Hjertene sine gjorde de harde som flint, så de ikke ville høre på loven og de ordene som Herren over hærskarene sendte ved sin Ånd gjennom de første profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren over hærskarene.
Hjertene sine gjorde de harde som flint, så de ikke ville høre på loven og de ordene som Herren over hærskarene sendte ved sin Ånd gjennom de første profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren over hærskarene.
Ja, de gjorde hjertene sine harde som diamant, for at de ikke skulle høre loven og ordene som Herren, hærskarenes Gud, hadde sendt ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
De gjorde hjertet sitt hardt som diamant for ikke å høre loven og ordene som Herren over hærskarene sendte ved sin Ånd gjennom de første profetene. Derfor kom det stor vrede fra Herren over hærskarene.
Ja, de gjorde sine hjerter harde som diamant så de ikke hørte loven og de ordene HERREN over hærskarene hadde sendt ved sin Ånd gjennom de første profetene. Derfor kom stor vrede fra HERREN over hærskarene.
De gjorde hjertene sine hardere, så de ikke ville høre loven og budskapet som Herren sendte ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor oppsto det stor vrede fra Herren over hærskarene.
Ja, de gjorde hjertene sine harde som en flintstein for å ikke høre loven og ordene som Herren, hærskarenes Gud, sendte gjennom sin Ånd ved de tidligere profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
Ja, de gjorde hjertene sine harde som flint, så de ikke skulle høre loven og ordene som Herren hærskarenes Gud hadde sendt i sin Ånd gjennom de tidligere profetene; derfor kom en stor harme fra Herren hærskarenes Gud.
De gjorde sitt hjerte hardt som diamant for ikke å lytte til loven og de ordene som hærskarenes Herre sendte med sin Ånd ved de tidlige profetene. Derfor kom det stor vrede fra hærskarenes Herre.
De gjorde hjertene sine harde som flint for ikke å høre loven og de ordene som Herren, hærskarenes Gud, sendte ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom en stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
Ja, de gjorde hjertene harde som stein, for ikke å høre på loven og ordene som Herren, hærskarenes Gud, hadde sendt ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
De herdet hjertet sitt som en hard stein, for ikke å høre loven og de ord som Herren over himmelfærden hadde sendt med sin ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom en stor vrede fra Herren over himmelfærden.
Ja, de gjorde hjertene harde som stein, for ikke å høre på loven og ordene som Herren, hærskarenes Gud, hadde sendt ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
De gjorde sitt hjerte hardt som flint for å ikke høre loven og ordene som Herren, hærskarenes Gud, hadde sendt ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom det stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
They made their hearts as hard as flint, refusing to hear the law and the words that the LORD of Hosts had sent by His Spirit through the earlier prophets. Therefore, great wrath came from the LORD of Hosts.
De gjorde hjertene harde som stein for ikke å høre loven og ordene som Herren, hærskarenes Gud, sendte ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
Og de satte deres Hjerte (som) en Demant, for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand formedelst de første Propheter, og der var en stor Vrede fra den Herre Zebaoth.
Yea, they made their hearts as an adamant stone, lest they should hear the law, and the words which the LORD of hosts hath sent in his spirit by the former prophets: therefore came a great wrath from the LORD of hosts.
Ja, de gjorde hjertene sine harde som en stein, for at de ikke skulle høre loven og de ordene som Herren, hærskarenes Gud, hadde sendt ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.
Yes, they made their hearts like an adamant stone, lest they should hear the law, and the words which the LORD of hosts sent in His Spirit by the former prophets: therefore, great wrath came from the LORD of hosts.
Yea, they made their hearts as an adamant stone, lest they should hear the law, and the words which the LORD of hosts hath sent in his spirit by the former prophets: therefore came a great wrath from the LORD of hosts.
Ja, de gjorde sine hjerter harde som flint, for ikke å høre loven og ordene som Herrens hærskare hadde sendt ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene. Derfor kom stor vrede fra Herrens hærskare.
Og deres hjerter gjorde de harde som en diamant, så de ikke hørte loven og ordene som Herren hærskarenes Gud sendte ved sin Ånd gjennom de tidligere profeter; derfor kom stor vrede fra Herren hærskarenes Gud.
Ja, de gjorde sine hjerter harde som stein, for ikke å høre loven og ordene som Herren hærskaren sendte ved sin Ånd gjennom de tidligere profetene, og derfor kom stor vrede fra Herren hærskaren.
Og de gjorde sine hjerter harde som stein, så de ikke ville lytte til loven og ordene som Herren over hærskarene hadde talt ved de tidligere profetene, og stor vrede kom fra Herren over hærskarene.
yee they made their hertes as an Adamant stone, lest they shulde heare the lawe & wordes, which the LORDE of hoostes sent in his holy sprete by the prophetes afore tyme. Wherfore the LORDE of hoostes was very wroth at them.
Yea, they made their hearts as an adamant stone, least they should heare the Lawe and the wordes which the Lord of hostes sent in his spirit by the ministerie of ye former Prophets: therefore came a great wrath from the Lord of hostes.
Yea, they made their heartes as an Adamant stone, lest they should heare the law and wordes which the Lorde of hoastes sent in his holy spirite by the prophetes aforetime: Wherfore the lord of hoastes was very wroth at them.
Yea, they made their hearts [as] an adamant stone, lest they should hear the law, and the words which the LORD of hosts hath sent in his spirit by the former prophets: therefore came a great wrath from the LORD of hosts.
Yes, they made their hearts as hard as flint, lest they might hear the law, and the words which Yahweh of Hosts had sent by his Spirit by the former prophets. Therefore great wrath came from Yahweh of Hosts.
And their heart they have made adamant, Against hearing the law, and the words, That Jehovah of Hosts sent by His Spirit, By the hand of the former prophets, And their is great wrath from Jehovah of Hosts.
Yea, they made their hearts as an adamant stone, lest they should hear the law, and the words which Jehovah of hosts had sent by his Spirit by the former prophets: therefore there came great wrath from Jehovah of hosts.
Yea, they made their hearts as an adamant stone, lest they should hear the law, and the words which Jehovah of hosts had sent by his Spirit by the former prophets: therefore there came great wrath from Jehovah of hosts.
And they made their hearts like the hardest stone, so that they might not give ear to the law and the words which the Lord of armies had said by the earlier prophets: and there came great wrath from the Lord of armies.
Yes, they made their hearts as hard as flint, lest they might hear the law, and the words which Yahweh of Armies had sent by his Spirit by the former prophets. Therefore great wrath came from Yahweh of Armies.
Indeed, they made their hearts as hard as diamond, so that they could not obey the Torah and the other words the LORD of Heaven’s Armies had sent by his Spirit through the former prophets. Therefore, the LORD of Heaven’s Armies had poured out great wrath.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Men de nektet å lytte; de vendte en gjenstridig skulder til og gjorde ørene sine tunge, så de ikke ville høre.
13Slik det var da han ropte og de ikke ville høre, slik skal de rope, men jeg vil ikke høre, sier Herren over hærskarene.
8Men de hørte ikke og vendte ikke øret til. Hver og en gikk etter sitt onde og harde hjerte. Da brakte jeg over dem alle ordene i denne pakten, som jeg hadde befalt dem å gjøre, men de gjorde det ikke.
14Men de ville ikke høre. De gjorde nakken stiv som fedrene deres, som ikke trodde på Herren, sin Gud.
23Men de ville ikke høre og de ville ikke bøye øret; de gjorde nakken stiv, så de verken ville høre eller ta imot tukt.
15Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Se, jeg lar komme over denne byen og over alle byene rundt den all den ulykken jeg har talt mot den, fordi de har gjort nakken stiv og ikke vil høre mine ord.
7Men Israels hus vil ikke være villige til å høre på deg, for de vil ikke høre på meg. Hele Israels hus er harde i pannen og harde i hjertet.
19Han sendte profeter til dem for å føre dem tilbake til Herren; de vitnet mot dem, men de ville ikke høre.
13De fulgte stivheten i sitt hjerte og Baalene, som fedrene deres lærte dem.
24Men de ville ikke høre og vendte ikke øret til. De fulgte sine egne råd i sitt onde, hardnakkede hjerte. De gikk bakover og ikke framover.
26Men de hørte ikke på meg og vendte ikke øret til. De gjorde nakken stiv og handlet verre enn fedrene sine.
27Når du taler alle disse ordene til dem, vil de ikke høre på deg. Når du roper til dem, vil de ikke svare deg.
19Dette fordi de ikke ville høre mine ord, sier Herren, enda jeg gang på gang sendte mine tjenere profetene til dem. Men dere ville ikke høre, sier Herren.
10De er vendt tilbake til fedrenes synder, de første, de som nektet å høre mine ord. De gikk etter andre guder for å tjene dem. Israels hus og Judas hus har brutt min pakt som jeg sluttet med deres fedre.
11Derfor, så sier Herren: Se, jeg fører ulykke over dem som de ikke kan slippe unna. De skal rope til meg, men jeg vil ikke høre dem.
7Men dere ville ikke høre på meg, sier Herren, for å gjøre meg rasende med deres henders gjerninger, til deres egen ulykke.
8Derfor, så sier Herren, Allhærs Gud: Fordi dere ikke har hørt på mine ord,
10Hvem skal jeg tale til og advare, så de hører? Se, øret deres er uomskåret, de kan ikke lytte. Se, Herrens ord er blitt til spott for dem; de har ingen lyst til det.
29Du advarte dem for å få dem til å vende tilbake til din lov. Men de var hovmodige og hørte ikke på dine bud; de syndet mot dine dommer, dem den som gjør, skal leve ved. De vendte en trassig skulder til, de gjorde nakken stiv og ville ikke høre.
30Du bar over med dem i mange år og advarte dem ved din Ånd gjennom dine profeter, men de ville ikke høre. Da gav du dem i hendene på folkeslagene i landene.
4Vær ikke som fedrene deres. De tidlige profetene ropte til dem og sa: Så sier Herren, Allhærs Gud: Vend nå om fra de onde veiene deres og fra de onde gjerningene deres! Men de ville ikke høre og ga meg ikke akt, sier Herren.
26Men de handlet troløst og gjorde opprør mot deg. De kastet din lov bak ryggen, de drepte dine profeter som vitnet mot dem for å få dem til å vende tilbake til deg, og de begikk store gudsbespottelser.
3Herre, er ikke dine øyne rettet mot troskap? Du slo dem, men de kjente det ikke; du gjorde ende på dem, men de ville ikke ta imot tukt. De gjorde ansiktene hardere enn en klippe, de ville ikke vende om.
5Men de ville ikke høre og vendte ikke øret til for å vende om fra sin ondskap og slutte å brenne røkelse for andre guder.
10Gjør dette folkets hjerte fett, gjør ørene tunge og kleb øynene til, så de ikke ser med øynene, ikke hører med ørene og ikke forstår med hjertet, for at de ikke skal vende om og bli helbredet.
24Derfor, slik ildens tunge fortærer halm og tørrgress synker sammen i flammen, skal roten deres bli som råte, og blomsten deres stige opp som støv. For de har forkastet Herrens, Allhærs Guds, lov og foraktet ordet fra Israels Hellige.
6Men mine ord og mine bud, som jeg påla mine tjenere profetene – har de ikke innhentet fedrene deres? Da vendte de om og sa: Som Herren, Allhærs Gud, hadde planlagt å gjøre med oss etter våre veier og våre gjerninger, slik har han gjort med oss.
17Derfor, så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Se, jeg fører over Juda og over alle Jerusalems innbyggere all den ulykken jeg har talt mot dem, fordi jeg talte til dem, men de hørte ikke; jeg kalte på dem, men de svarte ikke.
19Hør, du jord! Se, jeg fører ulykke over dette folket, frukten av deres tanker, fordi de ikke ville lytte til mine ord; og min lov – den forkastet de.
5og ikke vil høre på ordene fra mine tjenere, profetene, som jeg sender til dere igjen og igjen – men dere har ikke hørt –
2Hvis dere ikke vil høre og ikke legger det på hjertet å gi mitt navn ære, sier Herren over hærskarene, sender jeg forbannelsen over dere og forbanner velsignelsene deres; ja, jeg har også forbannet dem, fordi dere ikke legger det på hjertet.
4Da kom ordet fra Herren over hærskarene til meg:
10De har ikke ydmyket seg til denne dag, de har ikke fryktet, de har ikke fulgt min lov og mine forskrifter, dem jeg ga for dere og for fedrene deres.
16Men de spottet Guds sendebud, foraktet hans ord og hånte hans profeter, helt til Herrens vrede steg opp mot folket hans, til det ikke lenger fantes noen redning.
40Men de ville ikke høre; i stedet gjorde de etter sin tidligere skikk.
13Harde ord har dere ført mot meg, sier Herren. Men dere sier: «Hva er det vi har talt mot deg?»
8Derfor kom Herrens vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til redsel, til øde og til spott, slik dere ser med egne øyne.
16Men de og våre fedre handlet i overmot; de stivet nakken og hørte ikke på dine bud.
15Hør og gi akt! Vær ikke hovmodige, for Herren har talt.
14For så sier Herren over hærskarene: Som jeg hadde besluttet å gjøre ondt mot dere da fedrene deres vakte min vrede, sier Herren over hærskarene, og jeg angret ikke,
11For som et belte hefter seg til en manns hofter, slik lot jeg hele Israels hus og hele Judas hus hefte seg til meg, sier Herren, for å være mitt folk, til et navn, til pris og til pryd. Men de ville ikke høre.
13Men Faraos hjerte ble hardt, og han ville ikke høre på dem, slik Herren hadde sagt.
9Som diamant, hardere enn flint, har jeg gjort pannen din. Frykt ikke for dem, og bli ikke skremt av dem, for de er et trassig folk.
18Ordet fra Herren over hærskarene kom til meg og lød slik:
7Deres tunge er en spisset pil, den taler svik. Med munnen taler en fred til sin neste, men i sitt indre legger han ut bakhold.
13Men nå, fordi dere har gjort alle disse gjerningene, sier Herren, og jeg talte til dere gang på gang, men dere hørte ikke, jeg ropte på dere, men dere svarte ikke,
13Derfor skar Herren av fra Israel både hode og hale, palmegren og siv, på én dag.
17Til dem som forakter meg, sier de stadig: Herren har talt: Fred skal dere ha! Og til hver som følger sitt hjertes stahet, sier de: Ulykke skal ikke komme over dere.
13Dere sier: «For en møye!» Dere fnyser av det, sier Herren, Allhærs Gud. Dere kommer med det som er stjålet, med det halte og det syke, og dere bringer fram offergaven. Skulle jeg ta imot det fra deres hånd? sier Herren.
13Herren sier: Dette folket kommer meg nær med munnen og ærer meg med leppene, men hjertet deres er langt borte fra meg; deres frykt for meg er bare menneskebud de har lært.