Jesaja 40:24
Knapt er de plantet, knapt er de sådd, knapt har stammen fått rot i jorden, før han blåser på dem, og de visner, og en storm bærer dem bort som agner.
Knapt er de plantet, knapt er de sådd, knapt har stammen fått rot i jorden, før han blåser på dem, og de visner, og en storm bærer dem bort som agner.
Knapt er de plantet, knapt er de sådd, knapt har stammen deres slått rot i jorden, før han blåser på dem, og de visner, og virvelvinden bærer dem bort som halm.
Knapt er de plantet, knapt er de sådd, knapt har deres stubb slått rot i jorden, før han blåser på dem så de visner, og stormen fører dem bort som strå.
Knapt er de plantet, knapt er de sådd, knapt har deres stamme slått rot i jorden, før han blåser på dem og de visner, og stormen fører dem bort som halm.
De er knapt plantet, de er knapt sådd, deres stamme slår knapt rot i jorden, før han blåser på dem, og de visner bort, og stormen fører dem bort som halm.
Ja, de plantes ikke, ja, de sås ikke, ja, deres rot får ikke feste seg i jorden, da blåser han på dem, og de visner, og en storm tar dem bort som halm.
Ja, de skal ikke bli plantet; ja, de skal ikke bli sådd; ja, deres avkom skal ikke ta rot i jorden; og han skal også blåse på dem, og de skal visne, og stormen skal ta dem bort som agner.
De er knapt plantet, knapt sådd, og deres stamme er knapt rodfestet i jorden. Han blåser på dem og de tørker opp, og stormen feier dem bort som halm.
Så vidt er de plantet, så vidt er de sådd, så vidt har deres stamme slått rot i jorden. Når han blåser på dem, tørker de, og stormen bærer dem bort som agner.
Ja, de blir ikke plantet; ja, de blir ikke sådd; ja, deres stamme slår ikke rot i jorden; og han blåser også på dem, og de visner, og stormvinden bærer dem bort som halm.
Ja, de skal ikke bli plantet, de skal ikke bli sådd, og deres røtter skal ikke feste seg i jorden; han skal også blåse over dem, og de skal visne, og en virvelvind skal feie dem bort som agnar.
Ja, de blir ikke plantet; ja, de blir ikke sådd; ja, deres stamme slår ikke rot i jorden; og han blåser også på dem, og de visner, og stormvinden bærer dem bort som halm.
Så snart er de plantet, så snart er de sådd, så snart har de satt rot i jorden. Da blåser han på dem, og de visner, og en storm fører dem bort som agner.
No sooner are they planted, no sooner are they sown, no sooner do they take root in the ground, than He blows on them and they wither, and a whirlwind sweeps them away like chaff.
Sannelig, de er ikke plantet, sannelig, de er ikke sådd; sannelig, deres rot har enda ikke slått rot i jorden: og han puster på dem, og de visner, og stormen bærer dem bort som halm.
Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.
Yea, they shall not be planted; yea, they shall not be sown: yea, their stock shall not take root in the earth: and he shall also blow upon them, and they shall wither, and the whirlwind shall take them away as stubble.
Ja, de er ikke plantet, ja, de er ikke sådd; ja, deres rot tar ikke tak i jorden; og han blåser på dem, og de visner, og en storm vinner dem bort som agner.
Indeed, they shall not be planted; indeed, they shall not be sown; indeed, their stock shall not take root in the earth; and he shall also blow upon them, and they shall wither, and the whirlwind shall take them away as stubble.
Yea, they shall not be planted; yea, they shall not be sown: yea, their stock shall not take root in the earth: and he shall also blow upon them, and they shall wither, and the whirlwind shall take them away as stubble.
Ja, de er knapt plantet; ja, de er knapt sådd; ja, deres stokk har ikke slått rot i jorden: Han blåser på dem, og de tørker, og rusket tar dem bort som halm.
De blir ikke plantet, de blir ikke sådd, deres stamme slår ikke rot i jorden, for når han blåser på dem, tørker de bort, og stormen bærer dem bort som halm.
Ja, de er knapt plantet, de er knapt sådd, knapt har deres stilk rotfestet seg i jorden, så blåser han på dem, og de visner, og stormen feier dem bort som strå.
De er knapt plantet, deres frø er nylig sådd i jorden, og de har bare så vidt tatt rot, når han sender sin pust over dem og de blir tørre, og stormvinden tar dem bort som tørt gress.
so that they be not planted nor sowen agayne, nether their stocke rooted agayne in the earth? For as soone as he bloweth vpon them, they wither & fade awaye, like the strawe in a whirle wynde.
As though they were not plated, as though they were not sowen, as though their stocke tooke no roote in the earth: for he did euen blow vpon them, and they withered, and the whirlewinde will take them away as stubble.
So that of them it may be sayde, they be not planted nor sowne agayne, neither their stocke rooted agayne in the earth: for assoone as he bloweth vpon them, they wither and fade away lyke the strawe in a whirle winde.
Yea, they shall not be planted; yea, they shall not be sown: yea, their stock shall not take root in the earth: and he shall also blow upon them, and they shall wither, and the whirlwind shall take them away as stubble.
Yes, they have not been planted; yes, they have not been sown; yes, their stock has not taken root in the earth: moreover he blows on them, and they wither, and the whirlwind takes them away as stubble.
Yea, they have not been planted, Yea, they have not been sown, Yea, not taking root in the earth is their stock, And also He hath blown upon them, and they wither, And a whirlwind as stubble taketh them away.
Yea, they have not been planted; yea, they have not been sown; yea, their stock hath not taken root in the earth: moreover he bloweth upon them, and they wither, and the whirlwind taketh them away as stubble.
Yea, they have not been planted; yea, they have not been sown; yea, their stock hath not taken root in the earth: moreover he bloweth upon them, and they wither, and the whirlwind taketh them away as stubble.
They have only now been planted, and their seed put into the earth, and they have only now taken root, when he sends out his breath over them and they become dry, and the storm-wind takes them away like dry grass.
They are planted scarcely. They are sown scarcely. Their stock has scarcely taken root in the ground. He merely blows on them, and they wither, and the whirlwind takes them away as stubble.
Indeed, they are barely planted; yes, they are barely sown; yes, they barely take root in the earth, and then he blows on them, causing them to dry up, and the wind carries them away like straw.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Si: Så sier Herren Gud: Vil den trives? Vil ikke han rive opp røttene, skjære av frukten og la den tørke så alle spirende skudd visner? Det trengs verken sterk arm eller mye folk for å dra den opp fra røttene.
10Se, den er plantet. Vil den trives? Når østavinden treffer den, tørker den helt bort. På bedene der den ble plantet, skal den visne.
18De blir som halm for vinden, som agner som stormen fører bort.
7For de sår vind og høster storm. Kornet har ingen aks, det gir ikke mel. Om det likevel gir noe, sluker fremmede det.
16Nedenfra tørker røttene hans inn, og ovenfra visner grenene hans.
24Derfor, slik halm blir fortært av ild og tørt gress faller sammen i flammen, skal deres rot råtne, og blomsten deres virvle bort som støv. For de har forkastet Herrens, Allhærs Guds, lov og foraktet ordet fra Israels Hellige.
27Deres innbyggere var maktesløse, de ble forferdet og sto med skam; de var som gress på marken, grønt gras, som gress på takene, svidd før det blir stående strå.
24De løftes høyt en kort stund, så er de ikke mer; de blir brakt ned som alle andre, de samles inn, og som toppen av et aks blir de skåret av.
26Deres innbyggere var maktesløse, de ble skremt og måtte skamme seg. De var som gress på marken, grønt gras, gress på takene, svidd før det vokste opp.
14Se, de er som halm: Ilden brenner dem opp. De kan ikke redde seg selv fra flammens kraft. Det er ikke en glød å varme seg ved, ingen ild å sitte ved.
24Jeg vil spre dem som agn som blåses bort av ørkenvinden.
23Han gjør fyrster til intet og gjør jordens dommere til tomhet.
4Slik er ikke de ugudelige; de er som agner som vinden driver bort.
12Men hun ble rykket opp i vrede og kastet til jorden. Østavinden tørket ut frukten hennes. Grenene ble brukket av og tørket inn, staven som var hennes styrke; ild fortærte den.
11Dere unnfanger halm og føder stubb; deres pust er en ild som skal fortære dere.
9La dem være som en snegl som går i oppløsning mens den kryper, som et dødfødt barn som aldri fikk se solen.
2For som gress blir de raskt borte; som den grønne enga visner de.
7Gresset tørker, blomsten visner når Herrens pust blåser på det. Ja, folket er gress.
3Derfor skal de bli som en sky om morgenen, som morgendugg som tidlig forsvinner, som agner som blåses bort fra treskeplassen, og som røyk fra en skorstein.
12Mens det ennå står i sin friske vekst og ikke er skåret, visner det før alt annet gress.
30For dere skal bli som en eik med visnende løv, som en hage uten vann.
16Ta vare på stammen som din høyre hånd plantet, på sønnen du gjorde sterk for deg.
13de som sa: La oss ta Guds beitemarker til vår eiendom.
16Du skal kaste dem, og vinden skal bære dem bort, stormen skal spre dem. Men du skal juble i Herren og være stolt av Israels Hellige.
10For som sammenfiltrede torner og som drukne av sin drikk blir de fortært som helt tørr halm.
29Han blir ikke rik, hans velstand får ikke stå, og hans eiendom brer seg ikke utover landet.
30Han slipper ikke unna mørket; flammen tørker ut skuddet hans, og han drives bort av pusten fra Guds munn.
6La dem bli som gresset på hustakene, som visner før det blir rykket opp.
14for at ingen trær ved vannet skal heve seg i høyden, ingen skal sette toppen blant skyene, og ingen av de velvannede trærne skal stå over dem i høyde. For alle er de gitt over til døden, til underverdenens land, midt blant menneskene, til dem som går ned i graven.
18Han er rask på vannflaten; deres arvelodd er forbannet i landet; han vender ikke inn på vingårdenes vei.
6Jeg gjør den til ødemark; den skal verken beskjæres eller hakkes, og det skal vokse opp torner og tistler. Jeg befaler også skyene at de ikke skal la regn falle over den.
7Den uforstandige mann vet ikke dette, og dåren forstår det ikke.
11På den tiden skal det sies til dette folket og til Jerusalem: En brennende vind fra de nakne høydene i ørkenen blåser på veien mot mitt folk – ikke for å treske og ikke for å rense.
13Profetene blir til vind, ordet er ikke i dem. Slik skal det gå dem!
8Med mål og måte straffet du henne da du sendte henne bort; med sin harde vind drev han henne bort på østavindens dag.
17Såkornet råtner under jordklumpene; lagerhusene ligger øde, låvene er brutt ned, for kornet er tørket inn.
15Selv om han trives blant brødre, kommer en østavind, Herrens vind, stigende opp fra ørkenen. Den tørker ut kilden hans og gjør brønnen hans tørr. Den skal plyndre hans skattkammer for alle kostelige gjenstander.
8Om roten blir gammel i jorden og stubben dør i støvet,
20Du skal ikke forenes med dem i graven, for du har ødelagt ditt land og drept ditt folk. Aldri skal en ætt av ugjerningsmenn nevnes.
10Du gjør dem som en brennende ovn når du trer fram; Herren skal sluke dem i sin vrede, ild skal fortære dem.
20Fra morgen til kveld blir de slått i stykker; uten at noen tar det til hjertet går de for alltid til grunne.
16Når vinden farer over det, er det borte, og stedet kjenner det ikke lenger.
12Men de kjenner ikke Herrens tanker og forstår ikke hans plan. Han har samlet dem som kornbånd til treskeplassen.
9Ved Guds åndedrag går de til grunne, ved hans vredes pust blir de fortært.
5De er som et fugleskremsel i en agurkåker; de kan ikke tale. De må bæres, for de kan ikke gå. Vær ikke redde for dem, for de kan ikke gjøre ondt, og godt kan de heller ikke gjøre.
25Vil du skremme et blad som drives bort, og jage tørt strå?
11Den dagen du planter, gjerder du det inn; om morgenen får du såkornet ditt til å blomstre. Men avlingen blir bare en haug på sykdommens dag, en smerte som er uhelbredelig.
14Jeg spredte dem med storm blant alle de folkene som de ikke kjente. Landet ble øde etter dem, så ingen kom og ingen gikk. De gjorde det herlige landet til en ørken.
25Hvem vil dere sammenligne meg med, så jeg skulle være lik? sier Den Hellige.
6Om morgenen blomstrer det og gror, om kvelden visner det og blir tørt.