Verse 6

Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.

Referenced Verses

  • 1 Pet 3:15 : 15 Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
  • Ef 4:29 : 29 Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
  • Mark 9:50 : 50 Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I salte det? Haver Salt hos eder selv og holder Fred med hverandre.
  • Matt 5:13 : 13 I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal (da) det saltes? Det duer til Intet mere, uden til at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
  • Kol 3:16 : 16 Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren.
  • Sal 119:46 : 46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger, og ikke beskjæmmes.
  • Ordsp 15:7 : 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
  • Ordsp 25:11-12 : 11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid. 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • Fork 10:12 : 12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
  • Ordsp 15:4 : 4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
  • Ordsp 26:4-5 : 4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig. 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
  • Ordsp 16:21-24 : 21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom. 22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed. 23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber. 24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
  • Ordsp 22:17-18 : 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab. 18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
  • Ordsp 10:21 : 21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
  • 3 Mos 2:13 : 13 Og alt dit Madoffers Offer skal du salte med Salt, og ikke lade din Guds Pagtes Salt fattes over dit Madoffer; du skal offre Salt over alle dine Offere.
  • 5 Mos 6:6-7 : 6 Og disse Ord, som jeg byder dig idag, skulle være paa dit Hjerte. 7 Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer.
  • 5 Mos 11:19 : 19 Og I skulle lære eders Børn dem, ved at tale derom, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du staaer op.
  • 2 Kong 2:20-22 : 20 Og han sagde: Henter mig en ny Skaal og lægger der Salt udi; og de hentede det til ham. 21 Da gik han ud til Vandspringet, og han kastede Saltet derhen og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf. 22 Saa blev Vandet sundt indtil denne Dag efter Elisas Ord, som han talede.
  • 1 Krøn 16:24 : 24 Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene.
  • Sal 37:30-31 : 30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret. 31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
  • Sal 40:9-9 : 9 Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste. 10 Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det.
  • Sal 45:2 : 2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
  • Sal 66:16 : 16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
  • Sal 71:15-18 : 15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa). 16 Jeg vil gaae ind i Herrens Herrens Kraft, jeg vil ihukomme din Retfærdighed, (ja) din alene. 17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting. 18 Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.
  • Sal 71:23-24 : 23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst. 24 Min Tunge skal ogsaa tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskjæmmede, de ere blevne tilskamme, som søge min Ulykke.
  • Sal 78:3-4 : 3 som vi have hørt og vide, og vore Fædre fortalte os; 4 at vi ikke skulde dølge det for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men fortælle Herrens megen Priis og hans Styrke og hans underlige Gjerninger, som han haver gjort.
  • Sal 105:2 : 2 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gjerninger.
  • Sal 119:13 : 13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
  • Mal 3:16-18 : 16 Da talede de, som frygtede Herren, hver til sin Ven, og Herren har givet Agt (derpaa) og hørt det, og det er skrevet til Ihukommelse i en Bog for hans Ansigt, dem (til Gode), som frygte Herren og tænke paa hans Navn. 17 Og de skulle være mine, sagde den Herre Zebaoth, paa den Dag, naar jeg vil gjøre mig en synderlig Eiendom, og jeg vil spare dem, som en Mand sparer sin Søn, der tjener ham. 18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.
  • Matt 12:34-35 : 34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden. 35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
  • Luk 4:22 : 22 Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?
  • Luk 20:20-40 : 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt. 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. 22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? 23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? 24 Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens. 25 Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er. 26 Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug. 27 Men Nogle af Sadducæerne — hvilke gjenstridigen sige, at der ikke er Opstandelse — gik til ham, og spurgte ham og sagde: 28 Mester! Moses haver foreskrevet os, at dersom Nogens Broder, som haver en Hustru, døer, og han døer barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og opreise sin Broder Afkom. 29 Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs. 30 Og den anden tog Hustruen; ogsaa han døde barnløs. 31 Og den tredie tog hende, og saaledes alle Syv; de efterlode ikke Børn og døde. 32 Men sidst af dem alle døde ogsaa Qvinden. 33 I Opstandelsen altsaa, hvis Hustru af disse skal hun da være? thi de Syv havde hende (alle) til Hustru. 34 Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes; 35 men de, som agtes værdige til at faae Deel i hiin Verden og i Opstandelsen fra de Døde, tage hverken tilægte eller bortgiftes; 36 thi de kunne ikke mere døe; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn. 37 Men at de Døde opvækkes, haver og Moses givet tilkjende (i Fortellingen) om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. 38 Men han er ikke Dødes, men Levendes Gud; thi for ham leve Alle. 39 Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel. 40 Men de turde ikke spørge ham ydermere om Noget.