Jeremia 30:21
Deres fyrste skal være av deres egen slekt, og deres hersker skal komme fra dem. Jeg vil la ham tre meg nær, og han skal nærme seg meg. For hvem er han som setter sitt hjerte på å nærme seg meg? sier Herren.
Deres fyrste skal være av deres egen slekt, og deres hersker skal komme fra dem. Jeg vil la ham tre meg nær, og han skal nærme seg meg. For hvem er han som setter sitt hjerte på å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være en av hans egne, hans hersker skal komme fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er han som våger å binde sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være en av hans egne, hans hersker skal gå ut fra hans midte. Jeg lar ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er den som våger å gi sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være av hans egen ætt, og hans hersker skal gå ut fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem ville ellers våge å nærme seg meg? sier HERREN.
Deres hersker skal være en av deres egne, og deres leder skal komme fra deres midte. Jeg vil gi ham nærhet, og han skal nærme seg meg. For hvem er den som vil engasjere sitt hjerte til å nærme seg meg, sier Herren?
Deres fyrste skal komme fra dem, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme nær til meg, for hvem er det som har våget sitt hjerte til å komme nær til meg? sier Herren.
Og deres adelige skal være av seg selv, og deres hersker skal komme fra midten av dem; jeg vil føre ham nær, og han skal nærme seg meg. For hvem er denne som har engasjert sitt hjerte for å komme nær meg? sier HERREN.
Deres hersker skal være en av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham nærme seg meg, for hvem ville ellers våge å nærme seg meg på eget initiativ? sier Herren.
Hans hersker skal komme fra hans eget folk, hans leder skal komme fra hans midte; jeg vil la ham komme nær meg, for hvem ville våge å nærme seg meg? sier Herren.
Og deres herskere skal være av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg; for hvem er det som har viet sitt hjerte for å nærme seg meg? sier Herren.
Deres ledere skal oppstå fra dem selv, og deres styrer skal komme fra deres midte; jeg vil få en slik leder til å nærme seg meg, for hvem er det som har besluttet i sitt hjerte å komme nær meg? sier HERREN.
Og deres herskere skal være av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg; for hvem er det som har viet sitt hjerte for å nærme seg meg? sier Herren.
Hans leder skal komme fra ham, og hans hersker skal stige opp fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er den som ellers kunne våge å nærme seg meg, sier Herren.
Their leader will be one of their own, and their ruler will arise from among them. I will bring him near, and he will approach Me—for who would dare to risk his life to approach Me? declares the LORD.
Deres høvding skal være en av deres egne, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil la ham komme nærme meg, for hvem ville ellers våge å gi sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren.
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD.
Og deres fyrster skal være av dem selv, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme nær til meg. For hvem er han som våger seg på å nærme seg meg? sier Herren.
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall come from among them; and I will cause him to draw near, and he shall approach me: for who is he who devoted his heart to approach me? says the LORD.
Deres fyrste skal være av dem, og deres hersker skal komme fra deres midte; og jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme til meg: for hvem er han som har hatt dristighet til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans hersker skal være av ham selv, og hans fyrste skal gå ut fra ham. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg, for hvem er den som har våget sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Og deres fyrste skal være av dem selv, og deres hersker skal komme fra dem; og jeg vil la ham nærme seg, og han skal komme nær meg: for hvem har våget å nærme seg meg? sier Herren.
Deres leder skal være en av dem; deres hersker skal komme fra deres egne; og jeg vil la ham være til stede for meg, slik at han kan komme nær til meg: for hvem har hjertets styrke til å komme nær til meg? sier Herren.
A captayne also shall come of them, and a prynce shall springe out from the myddest of them: him will I chalenge to myself, and he shall come vnto me. For what is he, that geueth ouer his herte, to come vnto me? saieth the LORDE.
And their noble ruler shall be of themselues, and their gouernour shall proceede from the middes of them, and I will cause him to draw neere, and approche vnto me: for who is this that directeth his heart to come vnto mee, saith the Lorde?
A captayne also shall come of them, and a prince shall spryng out from the middest of them, hym wyll I chalenge to my selfe, and he shall come vnto me: For what is he that geueth ouer his heart to come vnto me, saith the Lorde?
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who [is] this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD.
Their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach to me: for who is he who has had boldness to approach to me? says Yahweh.
And his honourable one hath been of himself, And his ruler from his midst goeth forth, And I have caused him to draw near, And he hath drawn nigh unto Me, For who `is' he who hath pledged his heart To draw nigh unto Me? An affirmation of Jehovah.
And their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is he that hath had boldness to approach unto me? saith Jehovah.
And their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is he that hath had boldness to approach unto me? saith Jehovah.
And their chief will be of their number; their ruler will come from among themselves; and I will let him be present before me, so that he may come near to me: for who may have strength of heart to come near me? says the Lord.
Their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach to me: for who is he who has had boldness to approach to me? says Yahweh.
One of their own people will be their leader. Their ruler will come from their own number. I will invite him to approach me, and he will do so. For no one would dare approach me on his own. I, the LORD, affirm it!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Deres barn skal også være som før, og deres forsamling skal bli grunnfestet for mitt ansikt. Jeg vil straffe alle som undertrykker dem.
22Dere skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud.
15For se, jeg kaller på alle slektene i rikene i nord, sier HERREN. De skal komme, og hver skal sette sin trone ved inngangen til Jerusalems porter, mot alle murene rundt omkring, og mot alle byene i Juda.
16Og jeg vil avsi mine dommer over dem for all deres ondskap – at de har forlatt meg, brent røkelse for andre guder og tilbedt sine egne henders verk.
8Og det skal skje på den dagen, sier Herren, hærskarenes Gud, at jeg vil bryte hans åk av din nakke og sprenge dine bånd. Fremmede skal ikke lenger gjøre seg til herrer over ham.
9De skal tjene Herren sin Gud og David, sin konge, som jeg vil reise opp for dem.
15Og deres konge skal gå i fangenskap, han og hans fyrster sammen, sier Herren.
21Også av dem vil jeg ta til prester og levitter, sier HERREN.
23Jeg vil sette én hyrde over dem, min tjener David. Han skal gjete dem og være deres hyrde.
24Jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blant dem. Jeg, Herren, har talt.
20Den dagen skal det skje at jeg kaller på min tjener Eljakim, Hilkjas sønn.
21Jeg vil kle ham i din kappe, styrke ham med ditt belte og overgi din myndighet i hans hånd; han skal være en far for innbyggerne i Jerusalem og for Judas hus.
13Jeg har reist ham opp i rettferd, og jeg vil lede alle hans veier. Han skal bygge min by og sette mine bortførte fri, ikke for pris og ikke for gave, sier Herren, hærskarenes Gud.
5Da skal lederne i Juda si i sitt hjerte: Jerusalems innbyggere er min styrke ved Herren, hærskarenes Gud, deres Gud.
4Jeg vil sette hyrder over dem som skal gjete dem. De skal ikke lenger frykte eller skremmes, og ingen skal mangle, sier Herren.
5Se, dager kommer, sier Herren, da jeg lar en rettferdig Spire vokse frem for David; en konge skal regjere og ha fremgang, og han skal gjøre rett og rettferd i landet.
44Se, han skal stige opp som en løve fra Jordans kratt mot den faste beitemarken. Men jeg vil plutselig jage dem bort fra henne. Og hvem er den utvalgte som jeg kan sette over henne? For hvem er som jeg? Hvem kan stevne meg? Og hvem er den hyrden som kan stå fram for meg?
25Jeg har reist opp en fra nord, og han skal komme; fra soloppgangen skal han påkalle mitt navn. Han skal komme over fyrster som over mørtel, lik en pottemaker som tråkker leire.
27Kongen skal sørge, og fyrsten skal kles i forferdelse, og hendene til folk i landet skal lammes. Jeg vil gjøre med dem etter deres ferd og dømme dem etter det de har fortjent. Da skal de kjenne at jeg er Herren.
3For se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil vende skjebnen for mitt folk Israel og Juda, sier Herren. Jeg vil føre dem tilbake til landet jeg ga deres fedre, og de skal ta det i eie.
4Og dette er ordene Herren talte om Israel og om Juda:
13Det er han som skal bygge Herrens tempel. Han skal bære herligheten og sitte og herske på sin trone; han skal være prest på sin trone, og råd om fred skal være mellom dem begge.
24Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle ha én hyrde. De skal vandre etter mine lover, holde mine forskrifter og gjøre etter dem.
25De skal bo i landet som jeg ga min tjener Jakob, der deres fedre bodde. De, deres barn og deres barns barn skal bo der til evig tid, og min tjener David skal være deres fyrste for alltid.
10Syng og gled deg, Sions datter! For se, jeg kommer, og jeg vil bo midt iblant deg, sier Herren.
11Den dagen skal mange folkeslag slutte seg til Herren og bli mitt folk. Jeg vil bo midt iblant deg, og du skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt meg til deg.
7Så sier HERREN, Israels Forløser og hans Hellige, til ham som mennesker forakter, som folket avskyr, til tjeneren for herskere: Konger skal se det og reise seg, fyrster skal også bøye seg, for HERREN er trofast, Israels Hellige, som skal utvelge deg.
7Jeg vil gjøre den som haltet til en rest, og den som var kastet langt bort til et mektig folk. Herren skal være konge over dem på Sions berg fra nå av og til evig tid.
19Se, han kommer opp som en løve fra krattet ved Jordan mot det sikre beitet. Men jeg lar ham brått flykte fra det. Og hvem er den utvalgte jeg kan sette over henne? For hvem er som jeg? Hvem kan stevne meg? Og hvilken hyrde kan stå seg mot meg?
4Fra ham skal hjørnesteinen komme, fra ham teltpluggen, fra ham stridsbuen, fra ham kommer alle hærførere sammen.
9Jerusalem skal for meg bli et navn til glede, til lov og til ære blant alle jordens folkeslag som hører alt det gode jeg gjør mot dem; de skal frykte og skjelve over all den godhet og velstand jeg lar komme over den.
7Hvem er som jeg? La ham rope ut og kunngjøre det og legge det fram for meg, fra den tid jeg innsatte det eldgamle folket. Det som skal komme, og det som kommer, la dem kunngjøre det for dem.
11Men nå vil jeg ikke være mot resten av dette folket slik jeg var i de tidligere dagene, sier Herren, hærskarenes Gud.
17På den tiden skal de kalle Jerusalem Herrens trone, og alle folkene skal samle seg til den, til Herrens navn, til Jerusalem. De skal ikke lenger vandre etter sitt onde hjertes tanker.
18I de dager skal Judas hus gå sammen med Israels hus, og de skal komme sammen fra landet i nord til det landet jeg har gitt deres fedre til arv.
15I de dager og på den tid vil jeg la en rettferdig spire skyte fram for David; han skal håndheve rett og rettferdighet i landet.
22Så sier Herren: Se, et folk kommer fra landet i nord, og et stort folk reises fra jordens ytterste ender.
4Jeg vil la barn bli deres fyrster, og småbarn skal herske over dem.
26da vil jeg forkaste Jakobs ætt og David, min tjener, så jeg ikke tar noen av hans ætt til å være herskere over Abrahams, Isaks og Jakobs ætt; for jeg vil føre deres fangenskap tilbake og vise dem miskunn.
33Men dette er den pakten jeg vil slutte med Israels hus etter disse dager, sier Herren: Jeg vil legge min lov i deres indre og skrive den i deres hjerter. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.
8Jeg vil føre dem hit, og de skal bo midt i Jerusalem. De skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud, i trofasthet og rettferdighet.
4Hør på meg, mitt folk, og lytt til meg, mitt folkeslag! For en lov skal gå ut fra meg, og min rett vil jeg la hvile som et lys for folkene.
11Og om Judas konges hus skal du si: Hør Herrens ord!
13Se, jeg er imot deg, du som bor i dalen, du klippe på sletten, sier Herren, dere som sier: Hvem skal komme ned mot oss? eller hvem skal gå inn i boligene våre?
19Derfor, så sier Herren: Hvis du vender om, vil jeg føre deg tilbake, og du skal stå for mitt ansikt. Og hvis du skiller det dyrebare fra det foraktelige, skal du være som min munn. La dem vende om til deg, men du skal ikke vende om til dem.
21Og for meg er dette pakten min med dem, sier HERREN: Min Ånd som er over deg, og mine ord som jeg har lagt i din munn, skal ikke vike fra din munn eller fra dine barns munn eller fra dine barnebarns munn, sier HERREN, fra nå av og til evig tid.
24Derfor sier Herren, hærskarenes Herre, Israels Mektige: Å, jeg vil få utløp for harmen over mine motstandere og hevne meg på mine fiender.
11Men de folkene som bøyer nakken under åket til kongen av Babylon og tjener ham, dem vil jeg la bli værende i sitt eget land, sier Herren; de skal dyrke det og bo der.
1Så sier Herren: Gå ned til Juda-kongens hus og tal der dette ordet,
23Den dagen, sier Herren, Allhærs Gud, vil jeg ta deg, Serubabel, min tjener, Sjealtiels sønn, sier Herren, og gjøre deg til en seglring. For jeg har utvalgt deg, sier Herren, Allhærs Gud.