| Bibelvers

Verse 8

Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.

Referenced Verses

Sal 12:5 : 5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
Fork 3:16 : 16 Og jeg saae ydermere under Solen Dommens Sted, — der var Ugudelighed; og Retfærdigheds Sted, — der var Ugudelighed.
Fork 4:1 : 1 Derefter vendte jeg mig om og saae alle de Undertrykte, som ilde medhandles under Solen, og see, (der var) deres Graad, som vare undertrykte, og (der var) Ingen, som trøstede dem, og (der gik) Kraft af deres Haand, som undertrykte dem; derimod havde de Ingen, som trøstede dem.
Sal 82:1 : 1 Asaphs Psalme. Gud staaer i Guds Menighed, han dømmer midt iblandt Guderne.
Sal 83:18 : 18 Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.
Sal 95:3 : 3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
Sal 140:11-12 : 11 Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen. 12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
Ordsp 8:17 : 17 Jeg vil elske dem, mig elske, og de, mig søge aarle, skulle finde mig.
1 Kong 21:19-20 : 19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit. 20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
1 Krøn 21:15-16 : 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade. 16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.
Job 20:19-29 : 19 Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det. 20 Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods. 21 Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode. 22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham. 23 Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød. 24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham. 25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham. 26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun. 27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham. 28 Hans Huses Indkomme skal bortføres, (alt hans Gods) skal flyde bort paa hans Vredes Dag. 29 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel af Gud og hans Tales Arv af Gud.
Job 27:8-9 : 8 Thi hvad er en Øienskalks Forventelse, naar (Gud) afskjærer (ham)? thi Gud skal oprykke hans Sjæl. 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham? 10 Kan han forlyste sig over den Almægtige? kan han kalde altid paa Gud? 11 Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge. 12 See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige? 13 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel hos Gud, og Tyranners Arv, som de skulle faae af den Almægtige: 14 Haver han mange Børn, (da skulle de komme) til Sværdet, og hans Afkom skal ikke mættes af Brød. 15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde. 16 Naar han sanker Sølv som Støv, og bereder Klæder som Leer, 17 da skal han (vel) berede det, men den Retfærdige skal iføre sig det, og den Uskyldige skal dele Pengene. 18 Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør. 19 Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde). 20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten. 21 Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted. 22 Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand. 23 Man skal klappe med sine Hænder over ham, og hvisle over ham fra hans Sted.
Sal 10:17-18 : 17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa), 18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
Sal 55:9 : 9 Jeg vilde haste, at jeg kunde undkomme fra Uveir (og) fra Storm.
Sal 58:10-11 : 10 Førend eders Gryder fornemme (Ild) af Tornebusken, skal (Gud) drive den som levende, som i Vrede, bort med en Storm. 11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
Jes 3:15 : 15 Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.
Jes 5:7 : 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
Jes 10:5-7 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader. 7 Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.
Jes 10:12 : 12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed,
Jes 37:36 : 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe.
Jes 46:10-11 : 10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager. 11 Jeg kalder en Rovfugl fra Østen, en Mand, (som skal gjøre efter) mit Raad, fra et langt fraliggende Land; baade haver jeg talet det og vil lade det komme, og jeg haver dannet det, jeg vil ogsaa gjøre det.
Jes 57:15 : 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
Jes 59:13-16 : 13 (som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet. 14 Og Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staaer langt borte; thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten kan ikke gaae (der) ind. 15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret. 16 Og han saae, at der var ingen Mand, og han forskrækkedes saare, at der var ingen Forbeder; men hans Arm frelste ham, og hans Retfærdighed, den opholdt ham.
Jer 22:17-19 : 17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse. 18 Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt! 19 Han skal begraves, som et Asen begraves; man skal slæbe og kaste ham hen udenfor Jerusalems Porte.
Esek 22:6-9 : 6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod. 7 De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig. 8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater. 9 Bagvaskere vare i dig, paa det de kunde udøse Blod; og de aade paa Bjergene i dig, de gjorde skjændelige Ting midt i dig. 10 Man haver blottet en Faders Blusel i dig, de have krænket (den Qvinde, som var) ureen ved Fraskillelse. 11 Og man haver bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man haver besmittet sin Sønnekone skjændeligen, og man haver krænket sin Søster, sin Faders Datter, i dig. 12 De toge Skjenk i dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt, og forfordelede din Næste med Vold, og glemte mig, siger den Herre Herre. 13 Og see, jeg haver slaget med min Haand for din Gjerrighed, som du bedrev, og over dit Blod, som var midt i dig. 14 Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.
Amos 5:12 : 12 Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.
Amos 6:2-6 : 2 Gaaer forbi Calne og seer, og gaaer derfra til Hamath, den store (Stad), og drager ned til Philisternes Gath; mon (de ikke vare) bedre end disse Riger? mon deres Landemærke ikke var større end eders Landemærke? 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde; 4 de, som sove paa Elfenbeens Senge og række sig paa deres Senge, og æde Lam af Hjorden og Kalve midt af de Fedede, 5 som gjøre Melodier efter Psalternes Lyd, og optænke sig Instrumenter til Sang, som David, 6 som drikke Viin af Skaaler, og salve sig med den ypperste Olie; men de bekymre sig ikke over Josephs Forstyrrelse.
Amos 6:12 : 12 Mon Heste skulle løbe paa Klippen? mon man skal pløie der med Øxnene? thi I omvende Ret til Galde, og Retfærdigheds Frugt til Malurt,
Amos 8:4-7 : 4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op, 5 sigende: Naar vil Nymaanen gaae forbi, at vi maae sælge Kornvarer, og Sabbaten, at vi maae lade op for Korn, at gjøre Epha liden, og at gjøre Sekelen stor, og at forvende Vægtskaalerne med Svig? 6 at kjøbe de Ringe for Penge, og den Fattige for et Par Skoe, at vi maae sælge det Affaldne af Kornet? 7 Herren haver svoret ved Jakobs Ypperlighed: Jeg vil ikke glemme alle deres Gjerninger evindelig.
Mika 2:1-3 : 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt. 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv. 3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.
Mika 2:9 : 9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.
Mika 3:1-4 : 1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen? 2 De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been. 3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel. 4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
Mika 3:9-9 : 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret, 10 (hver,) som bygger Zion med Blod, og Jerusalem med Uret! 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os. 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
Mika 6:10-13 : 10 Blive der ikke endnu Ugudeligheds Liggendefæ i enhver ugudelig Mands Huus, og en formindsket Epha, som er forhadt (af Gud)? 11 Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt? 12 hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund. 13 Og jeg, jeg haver ogsaa gjort dig syg, idet jeg slog dig, (og) ødelagde dig for dine Synders, Skyld.
Hab 1:2-3 : 2 Herre! hvorlænge skal jeg skrige, og du vil ikke høre? (ja) raabe til dig for Vold, og du vil ikke frelse? 3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
Hab 1:12-13 : 12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os). 13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
Sak 7:9-9 : 9 Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dømmer Sandheds Dom, og gjører Miskundhed og Barmhjertighed hver med sin Broder. 10 Og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og tænker ikke Ondt, Nogen imod sin Broder, i eders Hjerte. 11 Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre. 12 Og de satte deres Hjerte (som) en Demant, for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand formedelst de første Propheter, og der var en stor Vrede fra den Herre Zebaoth. 13 Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth.
Sak 8:6 : 6 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom det er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk i de samme Dage, skal det ogsaa derfor være underligt for mine Øine? siger den Herre Zebaoth.
Mal 3:5 : 5 Og jeg vil komme nær til eder til Dom, og være et hastende Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskeligen, og imod dem, som med Vold tilbageholde Daglønnerens Løn, (fortrykke) Enke og Faderløs, og bøie (Retten) for den Fremmede, og ikke frygte mig, sagde den Herre Zebaoth.
Matt 13:41-42 : 41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret. 42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Luk 1:32 : 32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
Luk 1:35 : 35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
Luk 1:76 : 76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
Apg 4:27-28 : 27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk, 28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.
Apg 12:7-9 : 7 Og see, Herrens Engel stod over ham, og et Lys skinnede i Fængslet; men han slog Petrus paa Siden, og vakte ham op og sagde: Staa hastig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne. 8 Og Engelen sagde til ham: Bind op om dig og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: Kast din Kappe om dig og følg mig. 9 Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn. 10 Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud og gik een Gade frem; og strax skiltes Engelen fra ham.
Apg 12:23 : 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
Rom 11:33 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
Jak 2:13 : 13 Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.
Jak 5:2-7 : 2 Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte; 3 eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage. 4 See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren. 5 I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag. 6 I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer eder ikke imod. 7 Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See! Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.
1 Pet 4:12 : 12 I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.
1 Joh 3:13 : 13 Forundrer eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader eder.
Åp 17:6-7 : 6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring. 7 Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn.