Jeremia 30:21
Hans fyrste skal være en av hans egne, hans hersker skal komme fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er han som våger å binde sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være en av hans egne, hans hersker skal komme fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er han som våger å binde sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Deres fyrste skal være av deres egen slekt, og deres hersker skal komme fra dem. Jeg vil la ham tre meg nær, og han skal nærme seg meg. For hvem er han som setter sitt hjerte på å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være en av hans egne, hans hersker skal gå ut fra hans midte. Jeg lar ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er den som våger å gi sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans fyrste skal være av hans egen ætt, og hans hersker skal gå ut fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem ville ellers våge å nærme seg meg? sier HERREN.
Deres hersker skal være en av deres egne, og deres leder skal komme fra deres midte. Jeg vil gi ham nærhet, og han skal nærme seg meg. For hvem er den som vil engasjere sitt hjerte til å nærme seg meg, sier Herren?
Deres fyrste skal komme fra dem, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme nær til meg, for hvem er det som har våget sitt hjerte til å komme nær til meg? sier Herren.
Og deres adelige skal være av seg selv, og deres hersker skal komme fra midten av dem; jeg vil føre ham nær, og han skal nærme seg meg. For hvem er denne som har engasjert sitt hjerte for å komme nær meg? sier HERREN.
Deres hersker skal være en av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham nærme seg meg, for hvem ville ellers våge å nærme seg meg på eget initiativ? sier Herren.
Hans hersker skal komme fra hans eget folk, hans leder skal komme fra hans midte; jeg vil la ham komme nær meg, for hvem ville våge å nærme seg meg? sier Herren.
Og deres herskere skal være av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg; for hvem er det som har viet sitt hjerte for å nærme seg meg? sier Herren.
Deres ledere skal oppstå fra dem selv, og deres styrer skal komme fra deres midte; jeg vil få en slik leder til å nærme seg meg, for hvem er det som har besluttet i sitt hjerte å komme nær meg? sier HERREN.
Og deres herskere skal være av dem selv, og deres leder skal komme fra dem. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg; for hvem er det som har viet sitt hjerte for å nærme seg meg? sier Herren.
Hans leder skal komme fra ham, og hans hersker skal stige opp fra hans midte. Jeg vil la ham komme nær, og han skal tre fram for meg. For hvem er den som ellers kunne våge å nærme seg meg, sier Herren.
Their leader will be one of their own, and their ruler will arise from among them. I will bring him near, and he will approach Me—for who would dare to risk his life to approach Me? declares the LORD.
Deres høvding skal være en av deres egne, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil la ham komme nærme meg, for hvem ville ellers våge å gi sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren.
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD.
Og deres fyrster skal være av dem selv, og deres hersker skal komme fra deres midte. Jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme nær til meg. For hvem er han som våger seg på å nærme seg meg? sier Herren.
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall come from among them; and I will cause him to draw near, and he shall approach me: for who is he who devoted his heart to approach me? says the LORD.
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD.
Deres fyrste skal være av dem, og deres hersker skal komme fra deres midte; og jeg vil få ham til å nærme seg, og han skal komme til meg: for hvem er han som har hatt dristighet til å nærme seg meg? sier Herren.
Hans hersker skal være av ham selv, og hans fyrste skal gå ut fra ham. Jeg vil la ham komme nær, og han skal nærme seg meg, for hvem er den som har våget sitt hjerte til å nærme seg meg? sier Herren.
Og deres fyrste skal være av dem selv, og deres hersker skal komme fra dem; og jeg vil la ham nærme seg, og han skal komme nær meg: for hvem har våget å nærme seg meg? sier Herren.
Deres leder skal være en av dem; deres hersker skal komme fra deres egne; og jeg vil la ham være til stede for meg, slik at han kan komme nær til meg: for hvem har hjertets styrke til å komme nær til meg? sier Herren.
A captayne also shall come of them, and a prynce shall springe out from the myddest of them: him will I chalenge to myself, and he shall come vnto me. For what is he, that geueth ouer his herte, to come vnto me? saieth the LORDE.
And their noble ruler shall be of themselues, and their gouernour shall proceede from the middes of them, and I will cause him to draw neere, and approche vnto me: for who is this that directeth his heart to come vnto mee, saith the Lorde?
A captayne also shall come of them, and a prince shall spryng out from the middest of them, hym wyll I chalenge to my selfe, and he shall come vnto me: For what is he that geueth ouer his heart to come vnto me, saith the Lorde?
And their nobles shall be of themselves, and their governor shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who [is] this that engaged his heart to approach unto me? saith the LORD.
Their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach to me: for who is he who has had boldness to approach to me? says Yahweh.
And his honourable one hath been of himself, And his ruler from his midst goeth forth, And I have caused him to draw near, And he hath drawn nigh unto Me, For who `is' he who hath pledged his heart To draw nigh unto Me? An affirmation of Jehovah.
And their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is he that hath had boldness to approach unto me? saith Jehovah.
And their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach unto me: for who is he that hath had boldness to approach unto me? saith Jehovah.
And their chief will be of their number; their ruler will come from among themselves; and I will let him be present before me, so that he may come near to me: for who may have strength of heart to come near me? says the Lord.
Their prince shall be of themselves, and their ruler shall proceed from the midst of them; and I will cause him to draw near, and he shall approach to me: for who is he who has had boldness to approach to me? says Yahweh.
One of their own people will be their leader. Their ruler will come from their own number. I will invite him to approach me, and he will do so. For no one would dare approach me on his own. I, the LORD, affirm it!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Hans barn skal være som før, og hans menighet skal stå fast for mitt ansikt. Jeg vil straffe alle som undertrykker ham.
22Dere skal være mitt folk, og jeg skal være deres Gud.
15For se, jeg kaller på alle slektene i rikene i nord, sier Herren. De skal komme og sette hver sin trone ved inngangen til Jerusalems porter, mot alle hennes murer rundt omkring og mot alle byene i Juda.
16Da vil jeg kunngjøre mine dommer over dem for all deres ondskap: at de har forlatt meg og brent røkelse for andre guder og har bøyd seg for sine henders verk.
8På den dagen, sier Herren, hærskarenes Gud, skal jeg bryte hans åk av din nakke og rive over dine bånd. De skal ikke lenger være treller for fremmede.
9De skal tjene Herren sin Gud og David, sin konge, som jeg vil reise opp for dem.
15Kongen deres skal gå i eksil, han og hans fyrster sammen, sier Herren.
21Også noen av dem vil jeg ta til prester og levitter, sier Herren.
23Jeg vil sette én hyrde over dem, og han skal gjete dem, min tjener David. Han skal gjete dem og være hyrde for dem.
24Jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste midt iblant dem. Jeg, Herren, har talt.
20Den dagen skal det skje: Jeg kaller min tjener Eljakim, sønn av Hilkia.
21Jeg vil kle ham i kjortelen din, spenne beltet ditt om ham og legge din myndighet i hans hånd. Han skal være en far for dem som bor i Jerusalem og for Judas hus.
13Jeg har vakt ham i rettferd, og jeg gjør alle hans veier rette. Han skal bygge min by og løslate mine bortførte, ikke for betaling og ikke for bestikkelser, sier Herren, Allhærs Gud.
5Da skal Judas slektshoder si i sitt hjerte: «Jerusalems innbyggere er min styrke gjennom Herren, Allhærs Gud, deres Gud.»
4Jeg vil reise opp hyrder for dem som skal gjete dem. De skal ikke lenger være redde eller skremte, og ingen skal mangle, sier Herren.
5Se, dager kommer, sier Herren, da jeg lar en rettferdig spire vokse fram for David. Han skal være konge og herske, handle klokt og gjøre rett og rettferd i landet.
44Se, som en løve stiger han opp fra Jordan-krattet mot den faste beitemarken. For jeg lar dem i hast flykte fra den, og jeg setter over den den jeg utvelger. For hvem er som jeg? Hvem kan stevne meg? Hvem er den hyrden som kan stå fram mot meg?
25Jeg har vekket en fra nord, og han kom; fra soloppgangen en som påkaller mitt navn. Han tramper på fyrster som på leire, som pottemakeren trår leire.
27Kongen skal sørge, og fyrsten skal kle seg i bestyrtelse. Landets folks hender skal skjelve. Etter deres vei vil jeg gjøre med dem, og etter deres dommer vil jeg dømme dem. Da skal de kjenne at jeg er Herren.
3For se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil vende skjebnen for mitt folk Israel og Juda, sier Herren. Jeg vil føre dem tilbake til landet som jeg ga fedrene deres, og de skal ta det i eie.
4Dette er ordene som Herren talte til Israel og Juda:
13Ja, han skal bygge Herrens tempel. Han skal bære herlighet og sitte og herske på sin trone. Det skal også være en prest ved hans trone, og et fredsråd skal være mellom dem begge.
24Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle ha én hyrde. De skal vandre etter mine lover, holde mine forskrifter og gjøre etter dem.
25De skal bo i landet som jeg ga min tjener Jakob, der fedrene deres bodde. De, barna deres og barnebarna deres, skal bo der til evig tid. Og David, min tjener, skal være deres fyrste til evig tid.
10Opp, opp! Flykt fra landet i nord, sier Herren, for jeg har spredt dere utover som himmelens fire vinder, sier Herren.
11Kom deg unna, Sion, du som bor hos datter Babel!
7Slik sier Herren, Israels gjenløser, hans Hellige, til den som er foraktet, avskydd av folket, en tjener for herskere: Konger skal se og reise seg, fyrster skal kaste seg ned; for Herrens skyld, han som er trofast, Israels Hellige, som har utvalgt deg.
7Jeg vil gjøre den halte til en rest og den bortdrevne til et mektig folk. Herren skal være konge over dem på Sions fjell fra nå og til evig tid.
19Se, som en løve stiger opp fra Jordans kratt mot den faste beitemarken. Jeg driver ham plutselig bort derfra, og jeg setter over henne den jeg velger. For hvem er som jeg? Hvem kan stevne meg? Hvilken hyrde kan stå meg imot?
4Fra ham kommer hjørnesteinen, fra ham teltpluggen, fra ham krigsbuen; fra ham går hver hersker ut, alle sammen.
9Denne byen skal bli for meg et navn til jubel, til pris og til ære for alle folk på jorden som hører om alt det gode jeg gjør mot dem. De skal frykte og skjelve over alt det gode og all den fred jeg gir den.
7Hvem er som jeg? La ham rope det ut, kunngjøre det og legge det fram for meg! Fra den tid jeg satte det eldgamle folket, la dem fortelle om tegnene og om det som skal komme; la dem kunngjøre det for dem.
11Men nå er jeg ikke mot denne rest av folket som i de første dagene, sier Herren over hærskarene.
17På den tiden skal de kalle Jerusalem Herrens trone. Alle folkeslag skal samle seg til den, til Herrens navn i Jerusalem, og de skal ikke lenger gå etter stivnakketheten i sitt onde hjerte.
18I de dagene skal Judas hus gå sammen med Israels hus, og de skal komme sammen fra landet i nord til det landet som jeg ga deres fedre i arv.
15I de dagene og på den tiden lar jeg for David en rettferdig spire vokse fram; han skal gjøre rett og rettferd i landet.
22Så sier Herren: Se, et folk kommer fra landet i nord, et stort folkeslag vekkes fra jordens ytterste ender.
4Jeg setter gutter til å være deres ledere, og barn skal herske over dem.
26da vil jeg også forkaste Jakobs og min tjener Davids ætt, så jeg ikke tar noen av hans etterkommere til å herske over Abrahams, Isaks og Jakobs ætt. For jeg vil vende deres skjebne og vise dem barmhjertighet.
33Men dette er den pakten jeg vil slutte med Israels hus etter de dagene, sier Herren: Jeg legger min lov i deres indre og skriver den på hjertene deres. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.
8Jeg fører dem hjem, og de skal bo midt i Jerusalem. De skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud i troskap og rettferd.
4Lytt til meg, mitt folk, gi øre til meg, mitt folkeslag! For en lov går ut fra meg, min rett gjør jeg til lys for folkene; den vil jeg fastsette.
11Til Juda-kongens hus: Hør Herrens ord!
13Se, jeg kommer imot deg, du som bor i dalen, du klippen på sletten, sier Herren, dere som sier: Hvem kommer ned mot oss, og hvem går inn i boligene våre?
19Derfor, så sier Herren: Hvis du vender om, lar jeg deg vende tilbake, så du får stå for mitt ansikt. Om du skiller det dyrebare ut fra det verdiløse, skal du være som min munn. De skal vende om til deg, men du skal ikke vende om til dem.
21Og jeg, dette er min pakt med dem, sier Herren: Min Ånd som er over deg, og mine ord som jeg har lagt i din munn, skal ikke vike fra din munn eller fra dine barns munn eller fra munnen til dine barns barn, sier Herren, fra nå av og til evig tid.
24Derfor, så sier Herren, Allhærs Gud, Israels Mektige: Akk, jeg vil få lindring fra mine motstandere og hevne meg på mine fiender.
11Men det folk som legger sin hals under kongen i Babels åk og tjener ham, det vil jeg la bli på sitt land, sier Herren. De skal dyrke det og bo der.
1Så sier Herren: Gå ned til Judas konges hus og tal der dette ordet.
23Den dagen, sier Herren over hærskarene, vil jeg ta deg, Serubabel, sønn av Sjealtiel, min tjener, sier Herren, og gjøre deg til en signetring. For jeg har utvalgt deg, sier Herren over hærskarene.