Jesaja 53:10
Men Herren ville knuse ham og la ham lide. Når han gjør sitt liv til et skyldoffer, skal han se etterkommere, han skal forlenge sine dager, og Herrens vilje skal lykkes ved hans hånd.
Men Herren ville knuse ham og la ham lide. Når han gjør sitt liv til et skyldoffer, skal han se etterkommere, han skal forlenge sine dager, og Herrens vilje skal lykkes ved hans hånd.
Men det behaget Herren å knuse ham; han la ham under lidelse. Når du gjør hans liv til et syndoffer, skal han se sin ætt, han skal forlenge sine dager, og Herrens vilje skal lykkes ved hans hånd.
Men Herren ville knuse ham og la ham lide. Når hans liv blir et skyldoffer, skal han se etterkommere, han skal leve lenge, og Herrens vilje skal ha framgang ved hans hånd.
Men det var HERRENS vilje å knuse ham. Han slo ham med sykdom. Når hans sjel bærer fram et skyldoffer, skal han se avkom og leve lenge, og HERRENS vilje skal ha fremgang ved hans hånd.
Det var Herrens vilje å knuse ham ved lidelse. Når hans liv er gitt som skyldoffer, skal han se avkom og leve lenge, og Herrens vilje skal lykkes i hans hånd.
Men det behaget Herren å knuse ham; han har latt ham lide. Når du gjør hans sjel til et syndoffer, vil han se sin ætt, han skal forlenge sine dager, og Herrens vilje skal ha framgang gjennom hans hånd.
Likevel gledet Herren seg over å lar ham lide; han lot ham gå gjennom smerte; når hans sjel blir gjort til et syndoffer, skal han se sitt avkom, han skal forlenge sine dager, og Herrens vilje skal lykkes i hans hånd.
Men det var Herrens vilje å knuse ham med lidelse. Når hans liv er gitt som et skyldoffer, skal han se sin ætt og få forlenget sine dager; Herrens vilje skal lykkes gjennom hans hånd.
Men det behaget Herren å knuse ham med sykdom. Når hans liv er utgitt som skyldoffer, skal han se etterslekt, han skal leve lenge, og Herrens vilje skal lykkes ved hans hånd.
Likevel behaget det Herren å knuse ham, han overgav ham til lidelse. Når du gjør hans sjel til et skyldoffer, skal han se sine etterkommere, han skal leve lenge, og Herrens vilje skal lykkes gjennom hans hånd.
Likevel var det Herrens vilje å knekke ham, å la ham kjenne dyp sorg. Når hans sjel gis som et syndoffer, skal han se sin ætt, leve lenge, og Herrens vilje skal triumfere gjennom ham.
Likevel behaget det Herren å knuse ham, han overgav ham til lidelse. Når du gjør hans sjel til et skyldoffer, skal han se sine etterkommere, han skal leve lenge, og Herrens vilje skal lykkes gjennom hans hånd.
Men det behaget Herren å knuse ham med sykdom. Når hans sjel har båret skyldoffer, skal han få se etterkommere, forlenge sine dager, og Herrens vilje skal ha fremgang ved hans hånd.
Yet it was the Lord's will to crush him and cause him to suffer. When you make his life an offering for sin, he will see his offspring and prolong his days, and the will of the Lord will prosper in his hand.
Det var Herrens vilje å knuse ham og la ham lide. Når du gjør hans sjel til et skyldoffer, skal han se avkom og leve lenge, og Herrens vilje skal ha fremgang ved hans hånd.
Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
Yet it pleased the LORD to bruise him; he hath put him to grief: when thou shalt make his soul an offering for sin, he shall see his seed, he shall prolong his days, and the pleasure of the LORD shall prosper in his hand.
Likevel behaget det Herren å knuse ham; han lot ham lide. Når du gjør hans sjel til et offer for synd, skal han se sine etterkommere, han skal forlenge sine dager, og Herrens vilje skal lykkes i hans hånd.
Yet it pleased the LORD to bruise him; he has put him to grief: when you make his soul an offering for sin, he shall see his offspring, he shall prolong his days, and the pleasure of the LORD shall prosper in his hand.
Yet it pleased the LORD to bruise him; he hath put him to grief: when thou shalt make his soul an offering for sin, he shall see his seed, he shall prolong his days, and the pleasure of the LORD shall prosper in his hand.
Men det behaget Herren å knuse ham; han gjorde ham syk. Når du gir hans liv som et skyldoffer, skal han se sine etterkommere, leve lenge, og Herrens vilje skal lykkes ved hans hånd.
Men det behaget Herren å knuse ham, han lot ham lide. Når han gjør sitt liv til et skyldoffer, skal han se avkom og leve lenge, og Herrens hensikt skal lykkes ved hans hånd.
Likevel behaget det Jehova å knuse ham; han lot ham lide. Når hans sjel blir et skyldoffer, skal han se avkom og leve lenge, og det Jehova har behag i, skal lykkes i hans hånd.
Herren ville ... skape et rotskudd, et langt liv, ... Det vil lykkes i hans hånd.
Yet hath it pleased ye LORDE to smyte him with infirmite, that when he had made his soule an offeringe for synne, he might se a loge lastinge sede. And this device of the LORDE shal prospere in his honde.
Yet the Lord would breake him, and make him subiect to infirmities: when hee shall make his soule an offring for sinne, he shall see his seede and shall prolong his dayes, and the will of the Lord shall prosper in his hand.
Yet hath it pleased the Lord to smite hym with infirmitie, that when he had made his soule an offeryng for sinne, he might see long lastyng seede: and this deuice of the Lorde shall prosper in his hande.
¶ Yet it pleased the LORD to bruise him; he hath put [him] to grief: when thou shalt make his soul an offering for sin, he shall see [his] seed, he shall prolong [his] days, and the pleasure of the LORD shall prosper in his hand.
Yet it pleased Yahweh to bruise him; he has put him to grief: when you shall make his soul an offering for sin, he shall see [his] seed, he shall prolong his days, and the pleasure of Yahweh shall prosper in his hand.
And Jehovah hath delighted to bruise him, He hath made him sick, If his soul doth make an offering for guilt, He seeth seed -- he prolongeth days, And the pleasure of Jehovah in his hand doth prosper.
Yet it pleased Jehovah to bruise him; he hath put him to grief: when thou shalt make his soul an offering for sin, he shall see `his' seed, he shall prolong his days, and the pleasure of Jehovah shall prosper in his hand.
Yet it pleased Jehovah to bruise him; he hath put him to grief: when thou shalt make his soul an offering for sin, he shall see [his] seed, he shall prolong his days, and the pleasure of Jehovah shall prosper in his hand.
And the Lord was pleased ... see a seed, long life, ... will do well in his hand. ...
Yet it pleased Yahweh to bruise him. He has caused him to suffer. When you make his soul an offering for sin, he shall see his seed. He shall prolong his days, and the pleasure of Yahweh shall prosper in his hand.
Though the LORD desired to crush him and make him ill, once restitution is made, he will see descendants and enjoy long life, and the LORD’s purpose will be accomplished through him.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Etter sin sjels møye skal han se og bli tilfreds. Ved sin kunnskap skal den rettferdige, min tjener, gjøre de mange rettferdige, og deres skyld er det han som bærer.
12Derfor vil jeg gi ham del blant de mange, med de mektige skal han dele bytte, fordi han tømte ut sitt liv til døden og ble regnet blant overtredere. Han bar manges synd og gikk i forbønn for overtredere.
1Hvem trodde vårt budskap? For hvem ble Herrens arm åpenbart?
2Han skjøt opp som en spire for hans ansikt, som et rotskudd fra tørr jord. Han hadde verken skikkelse eller prakt. Vi så ham, men han hadde ikke det utseendet som gjorde at vi fant behag i ham.
3Foraktet og forlatt av mennesker, en mann av smerte, vel kjent med sykdom. Som en man skjuler ansiktet for, var han foraktet, og vi regnet ham ikke for noe.
4Sannelig, det var våre sykdommer han bar, våre smerter tok han på seg. Men vi tenkte at han var rammet, slått av Gud og plaget.
5Men han ble gjennomstunget for våre overtredelser, knust for våre misgjerninger. Straffen lå på ham for at vi skulle få fred, og ved hans sår ble vi helbredet.
6Vi gikk oss alle vill som sauer, hver av oss vendte seg til sin egen vei. Men Herren lot all vår skyld ramme ham.
7Han ble mishandlet og plaget, men han åpnet ikke sin munn. Lik et lam som føres til slakting, lik en søye som tier foran dem som klipper henne, åpnet han ikke sin munn.
8Ved trengsel og dom ble han tatt bort. Hvem i hans samtid tenkte at han ble avskåret fra de levendes land? For mitt folks overtredelse kom slaget på ham.
9Hans grav ble gitt blant de urettferdige, og ved sin død var han hos en rik, enda han ikke hadde gjort vold, og det fantes ikke svik i hans munn.
1Se, min tjener, som jeg støtter, min utvalgte som jeg har behag i. Jeg har lagt min Ånd på ham; han skal føre retten ut til folkene.
2Han skriker ikke, han roper ikke, og han lar ikke sin røst høre ute på gaten.
13Se, min tjener skal ha framgang; han skal opphøyes og løftes, ja, bli meget høy.
14Likesom mange ble forferdet over ham – så vansiret var hans utseende at han ikke lignet en mann, og hans skikkelse var ikke som menneskers –
15Slik skal han få mange folkeslag til å undre seg; for hans skyld skal konger lukke sin munn. For det som aldri ble fortalt dem, får de se, og det de ikke har hørt, får de forstå.
32Dette var det avsnittet i Skriften han leste: Lik en sau som føres bort for å slaktes, og lik et lam som tier for den som klipper det, slik åpner han ikke sin munn.
33I hans fornedrelse ble dommen over ham tatt bort. Hvem kan fortelle om hans slekt? For hans liv blir tatt bort fra jorden.
17for at det som er talt ved profeten Jesaja, skulle bli oppfylt:
18Se, min tjener som jeg har utvalgt, min elskede, som min sjel har behag i. Jeg vil legge min Ånd på ham, og han skal forkynne retten for folkeslagene.
19Han skal ikke trette og ikke rope, og ingen skal høre hans røst på gatene.
6Han sier: Det er for lite at du er min tjener til å gjenreise Jakobs stammer og føre tilbake de bevarte i Israel. Jeg gjør deg til et lys for folkene, så min frelse når til jordens ende.
22Bare hans eget legeme kjenner smerte, og hans sjel sørger over ham.
21Herren vil, for sin rettferds skyld, gjøre loven stor og herlig.
30Alle de rike på jorden skal spise og bøye seg; for hans ansikt skal alle som går ned i støvet, knele – også den som ikke kan holde livet oppe.
13Han skal leve i lykke; hans ætt skal arve landet.
5Derfor sier han når han kommer inn i verden: Offer og gave ville du ikke ha, men en kropp gjorde du i stand for meg;
6brennoffer og syndoffer hadde du ikke glede i.
10Jeg vil utøse over Davids hus og over Jerusalems innbyggere en nådens og bønnens Ånd. Da skal de se opp til meg, han som de har gjennomboret; de skal sørge over ham som en sørger over den enbårne og klage bittert over ham som en klager bittert over den førstefødte.
18Hans veier så jeg, men jeg vil helbrede ham; jeg vil lede ham og gi ham og hans sørgende rikelig trøst.
16Han så at det ikke var noen mann, han undret seg over at ingen gikk i forbønn. Da var det hans egen arm som hjalp ham, og hans rettferd støttet ham.
8Først sier han: Offer og gave og brennoffer og syndoffer ville du ikke ha, og du hadde ikke glede i dem – slike som bæres fram etter loven.
3Han sa til meg: Du er min tjener, Israel; ved deg vil jeg vise min herlighet.
3For Kristus behaget ikke seg selv; nei, som det står skrevet: "Hånen fra dem som håner deg, har falt på meg."
6Store ting har du gjort, Herre, min Gud, dine under og dine tanker mot oss; ingen kan lignes med deg. Ville jeg fortelle og tale om dem, er de flere enn at de kan telles.
12Gjelder det dere ikke, alle som går forbi? Se og legg merke til om det finnes en smerte som min smerte, som er blitt påført meg, som Herren påførte meg på dagen for sin brennende vrede.
6Da skal en si til ham: Hva er disse sårene på hendene dine? Han skal svare: Dem fikk jeg da jeg ble slått i huset til mine venner.
8Selv om han var Sønn, lærte han lydighet av det han led.
19Offer for Gud er en knust ånd; et knust og nedbrutt hjerte, Gud, vil du ikke forakte.
4Han skal være fred. Når Assur kommer inn i landet vårt og tramper i borgene våre, reiser vi mot ham sju hyrder og åtte stormenn.
10Herren har lagt sin hellige arm bar for øynene på alle folkeslag; alle jordens ender skal se frelsen fra vår Gud.
8Han skal sluke døden for evig, og Herren Gud skal tørke tårene fra hvert ansikt. Sitt folks vanære tar han bort fra hele jorden. For Herren har talt.
23Jeg gir den i hånden på dem som plaget deg, de som sa til din sjel: «Bøy deg ned, så vi kan gå over!» Du gjorde ryggen din til jord og som en gate for dem som gikk forbi.
14Se, mine tjenere skal juble av hjertets glede, men dere skal skrike av hjertets smerte og hyle av knust ånd.
6Jeg gav ryggen min til dem som slo, og kinnene til dem som dro i skjegget; jeg skjulte ikke ansiktet for hån og spytt.
32For selv om han volder sorg, forbarmer han seg etter sin store miskunn.
3For å gi Sions sørgende hodepryd i stedet for aske, gledens olje i stedet for sorg og lovsangens drakt i stedet for en motløs ånd. De skal kalles rettferdighetens eiketrær, en plantning av Herren til hans ære.
10Den dagen skal Isais rotskudd stå som et banner for folkene; til ham skal folkeslagene søke, og hans bolig skal være herlig.
14Dere skal se det, og hjertet deres skal glede seg; knoklene deres skal grønnes som gresset. Herrens hånd skal bli kjent blant hans tjenere, men hans harme over hans fiender.
4Fordi du er dyrebar i mine øyne og høyt aktet, og jeg elsker deg, gir jeg mennesker i ditt sted, folkeslag i bytte for ditt liv.